Emneord: udvikling

Fantastisk 🙂 angstanfald – og fik det fint igen på bare 4 timer!

Hej allesammen, jeg har en god sundheds-nyhed 😀

Hvor meget går I op i sundhed? Både fysisk og psykisk.. Teivi har købt yoga tøj i dag sammen med vores gode veninde, der er på besøg fra USA sammen med sin kone 💕 det er rigtig hyggeligt!

Og jeg går åbenbart meget op i, at vi stoppede med at spise kød, i hvert fald til måltiderne.. spiser stadig noget pålæg. For da jeg lavede kød i dag, som vi har fået af en, der er jæger..

fik jeg angst over hele tanken om at spise det, og det udviklede sig til et angstanfald. Men så er der til gengæld noget godt ved det hele ☀️ Da jeg i foråret sidste år også fik et anfald, tog det mig næsten en måned at komme op på hesten igen.

I dag tog det 4 timer, og så kunne jeg endda uden problemer lave ris-frikadeller med sesamfrø & kickærter, så vegetar, bagefter.. det er en kæmpe succes ift. for et år siden 😀

Og jeg tror virkelig, det er fordi, at vi flyttede.. hvad det har gjort for os! Jeg lavede videoer indenfor i vores hjem i dag, og opdagede hvor stille her er.. for jeg hørte slet ikke, at der var lyd på min iPad, da jeg afspillede dem 😀

Så de var lydløse, bare fordi der i vores hjem var lydløst!

Ift. det vi var i før.. bare hvor godt det er for os, så nu har vi også snakket om.. kan I huske, at vores gode veninde Tiina tog vores bryllups-billeder her i Tartu?

Hvis du læser med Tiina, så bliver du glad nu.. for vi vil gerne have et photoshoot mere 😀 uden rabat! Nede i botanisk have den her gang, og i almindeligt pænt tøj.. men afslappet.

Engang til maj, når der er blomster.. og måske inde i palmehuset 🏝 bliver skønt! Og det er også sådan en god motivation til at fastholde alt den her gode udvikling i min angst.

En lille præmie, at det er muligt nu, uden at jeg ser helt mærkelig og angst ud 😀 så at det gik så fint med at komme op på hesten igen i dag, og endda lave samme type mad lige efter, bare vegetar-udgaven..

og så kunne se frem til den lille præmie et rigtig fint photoshoot det sted, vi elsker mest i Tartu 💕

At jeg får pension, har åbnet vores øjne 🌸

Hej allesammen, er I klar til en ny uge?

Nu skrev jeg jo om før sådan mere Teivi & min holdning nu senere i livet.. på alt det med uddannelse, og om man nu også er et godt menneske, fordi man er højt uddannet?

Og jeg tror, at det meget er min pension, der har åbnet vores øjne 🙂 jeg tog en stor fin uddannelse, og så har det vist sig uoverkommeligt for mig at arbejde.

Så kan man jo sidde og fortryde en masse ting – eller åbne vores øjne for alt det, der også findes udover kloge emner og bøger! Jeg fik enormt meget tid tilgængeligt, da jeg startede på pension,

og egentlig gjorde vi begge to, for det er jo hele vores hverdag, der er indrettet anderledes, når kun Teivi arbejder. Jeg begyndte at finde kameraet frem.. gå i botanisk have..

da jeg havde siddet og kukkeluret i nogle måneder, og der skulle ske noget nyt 😀 jeg tror også, at de ture ud i Tartu gør, at vi oplever byen på en helt anden måde.

Og de dele af stedet her, som Teivi var introduceret til fra sin tid før mig.. var bare nogle helt andre, end vi går op i nu. Jeg begyndte også at lægge meget mere mærke til træerne, og blomster..

når jeg ikke hele tiden havde et formål med at gå ud, andet end bare at slappe af 🙂 vi snakker også meget om det her med, at mange hele tiden har et stort formål med at gå ud..

især her i Estland, også her prøver folk hele tiden på at komme hurtigt fra a til b.. og der er jeg pga. sygdom tvunget til at gå langsommere frem. Lave flere ture, der bare er for at slappe af.

Nogle gange stoppe i parken, og bare tage billeder af en blomst 🌸 folk i Skandinavien er bedre til det, end de er her, men også i et land som Danmark vil folk tit gerne fra a til b, og det må hellere gå hurtigt.

Man kan være presset til det pga. mange gøremål, der ikke kan udsættes, men mange ting vælger man også selv 🙂 vi laver f.eks. superlet yoga herhjemme i stedet for at skulle mase af sted til et trænings center.

Og så kan man også stå bare et kvarter tidligere op, så man kan trække cyklen forbi en flot sø, mens man nyder tågen om morgenen.. og så hoppe på cyklen igen 😀

Angst – og have det fint nok med de fejl jeg begik 💕

Hej allesammen..

det er en ny måde, at der er fart over feltet på her i 2019 🙂 føler I også, at mens verden jo fortsætter ad samme spor, så er alt forandret? 2018 var virkelig et år for alle på jorden..

og udviklingerne fortsætter, men på en lidt anden måde 🙂 for Teivi & jeg er 2019 startet ud med en masse tænkning, men på en ny, mere struktureret måde.

Ting, vi gerne vil gøre anderledes i det nye år. Og så har jeg tænkt på fejl, jeg har begået, men sagt også at jeg var yngre og uden den samme erfaring. Ift. angst så er der en stor fejl, der er helt naturlig at begå ☀️

Det er jo en vildt ubehagelig følelse at føle sig truet, som angst jo er. At der er farlige ting. Og havde der reelt været ting at være bange for, så er det jo naturligt at reagere.

Enten ved at kæmpe mod det farlige, eller flygte fra det. Det er den mest oprindelige del af hjernen, som alle dyr har inkl. mennesker 🙂 men netop når det er en angst-sygdom, så tror man jo bare, at der er noget, der truer.

Og derfor er det rigtige at gøre bare at sidde stille, opleve at der ikke sker noget. Men ens hjerne vil så gerne reagere. For mig har flugt-reaktionen været at snakke enormt meget på alle dage.

For nogle er det at flygte ind i alkohol. Enhver ting, der kan få en til at flytte fokus væk fra angst-følelsen. Men når det nu kun er en følelse, at der skulle være noget at være bange for..

så har jeg først helt for nylig lært ikke at reagere. Men bare mærke følelsen, opleve at der ikke sker noget ved den, at der ikke er noget at være bange for, og så lærer hjernen det over tid 🙂 og så slapper man af.

Og jeg begik den, måske meget naturlige fejl, i rigtig mange år at tro på, at der var ting at være bange for. Det var jo det, mine sygdomme sagde til mig. Og så flygtede jeg ind i at snakke alt for meget, aldrig sidde stille, have høje tastatur-lyde på min telefon, så jeg bare kunne flytte fokus fra angsten..

og i alt den tid, man flygter, går arbejdet med angst-sygdommen super langsomt og virker ikke helt. Men da jeg så lærte fra artikler faktisk, at det rigtige er det her at mærke angst-følelsen, selv om vi har fra abe-stadiet, at vi bare skal flygte..

der begyndte alt den udvikling, som I kan se nu her i 2019 😀 jeg skulle bare opleve, at det farlige ikke findes 💕 og det kan være enormt overvældende og kræver en del mod at netop ikke flygte. Men det er alt værd ift. livskvalitet, for det hjælper virkelig.