Emneord: tanker

Efterårs-fotografi flyttede mig videre 🌻

Hej allesammen.. hvad går I og tænker på for tiden? Teivi fik øje på det første julepynt i en butik her! Det er lidt hyggeligt 🙂 det viser også virkelig den her kæmpe globalisering..

og amerikanisering i Estland, for da det stadig var sovjetisk kultur, der pyntede man Lidt op til jul måske d. 22 eller 23. og tog det ned før midnat juleaften.

Så det er også en hyggelig ting ved det nye Estland, hvor kulturen er langt varmere og med fokus på hygge & varme følelser nu 🙂

Så har det jo været efterår, og de har fjernet alle bladene fra parkerne nu, fordi de blev gamle og våde.. men I fik dem set, og jeg fik dem fotograferet & filmet 😀

Det, efter at vi med psykologens hjælp fik brudt det bånd til vores familier, der stadig overtog vores følelsesliv, og bare at vi fik den ting løst! Der sagde psykologen netop..

at tag alle følelserne ift. det ud i fotografi, og det kæmpede jeg så med, til det lykkedes 🙂 og ud af det kom de efterårs-videoer & billeder, som jeg viser jer 🌹

Jeg er så glad for, at den ting lykkedes & at vi har kreativitet til at håndtere alle de her store følelser med. Det tror jeg også gør både vores eget og psykologens arbejde nemmere.

og jeg har virkelig oplevet mere end nogensinde, hvor godt et redskab kreativitet er til at håndtere følelser. Jeg snakkede med min frisør, der også fotograferer & går på en kunst-uddannelse med det..

om at det er så vigtigt at udtrykke sig, og det har jeg også snakket med psykologen om. Følelses-mæssig åbenhed hvor man skriver tingene ud, eller fotograferer dem ud, eller..

også bare at snakke med en veninde, men ift. psykisk sundhed er det virkelig afgørende at være åben om sine følelser ❤️

Føler mig ikke som en fighter mere & det er godt og sundt 🌻

Hej allesammen.. måske I alle nu har set den seneste uges tid, at i den alder Teivi & jeg har nu, lykkedes det endelig at bryde det rum, vores familier tog i vores hjerter..

og overtog hele vores følelsesliv, gav os massiv angst, diagnoser, depression, psykotiske anfald indtil jeg mødte Teivi.

Og hvad så nu? 🙂 pladsen indeni os, som de tog, fylder vi op med det estiske ‘kodutunne’, der betyder en følelse af at høre til lige her ❤️ Med vores egen lille familie i hyggelige Tartu.

Psykologen sagde på et tidspunkt, da hun byggede os op mod det her punkt, at hvis familie blev løst, svært som det var.. at så ville hele vores følelsesliv finde sin løsning.

Og vi kan godt mærke det 🙂 at det føles lidt skønt at lægge den fighter-identitet fra os. Den var nødvendig, men ikke nu.

Teivi brugte det udtryk at kunne relatere til andre normale. Uden problemer kunne spejle vores egen lille familie i andre velfungerende.

Og over tid kunne spejle hele vores følelsesliv i, det som rigtig balancerede, normale personer går rundt med. Som det kæmpe flertal af personer går rundt med 🙂

Der sagde psykologen, at tid betyder rigtig meget. Vi skulle krydse en bro, som jeg også drømte om i nat, over på den side hvor vores baggrund med psykologens ord..

kører u-bevidst som en svag film i baggrunden, hvor vi har lært på egen hånd & kan bruge vores erfaring til at bygge gode ting nu 🙂 men netop have traumer blive til først minder..

så en svag hukommelse & til sidst til erfaring, som vi har lært at tackle verden af 🙂 og det er tak til os selv & folk som min søde efterskole-lærer, der..

i en af de vigtigste perioder i mit liv tog mig under sine vinger. Og mine bedsteforældre i Skagen.. der viste os hvordan vi ønsker at bygge en familie nu, med varme, kærlighed og omsorg ❤️

Hyggesnak med tourette patient fra Spanien!! 😀

Hej allesammen, jeg er så glad og lettet 🙂 sådan ovenpå alt det psykolog & alle de følelser ift. mennesker i verden.. jeg ønsker jo bare det bedste for alle..

og der ift. mit indlæg tidligere, der drømmer jeg om en verden, hvor alle ville have evnerne. Men i hvert fald..

jeg gik ned i supermarkedet, og der var en anden kunde, der havde meget store tics med at kaste med hovedet og lydtics, hvor han sagde fuck til hylderne..

tourette, som jeg også har, men som jeg som mange er vokset ud af i løbet af 20’erne, men nogle har det også som voksne, og der er det tit ret slemt som voksen.

Vi kiggede på hylder lige overfor hinanden, og han blev enormt nervøs for, hvad jeg mon tænkte om ham.. man kan virkelig føle sig som et dyr i zoo..

men jeg tog mod til mig og sagde ‘it’s okay, I have it too, tourettes’ da han fik flere tics over at der var andre omkring ham. Han skulle lige forstå det, og jeg sagde igen at jeg har tourette, og så snakkede vi 😀

Og gav håndtryk, han er fra Spanien & landede i Tartu for kun to dage siden 🇪🇸 Og jeg fortalte, at jeg bor her, og han var helt der er så nice her.

Og vi snakkede om, hvornår vores tourette startede, og at man kan blive så nervøs. Og hans tics blev langt mindre, mens vi snakkede & han sagde, at det ikke er så tit..

at man møder andre patienter, men at ‘we know it when we see someone’ 🦋 når han har det langt mere voldsomt end jeg har (ved mig er det ikke som at være et dyr i zoo ude på gaden)..

at det var Så befriende måske især for ham at møde en, der faktisk så ham i øjnene og hvor deres øjne ikke hele tiden flakkede til deres tics. Og hvor jeg bare lod som ingenting, når der kom et fuck ud midt i en sætning 🙂

Ved mig er mine tics meget små som voksen, så de fleste ser det først, når jeg selv gør opmærksom på det 🙂