Emneord: søskende

Emne: tilgive. Lettere hvis personen ser problemet

Hej allesammen, her på en næsten stormfuld søndag aften 🙂 det skulle blive kraftig torden og skybrud i hele Europa i nat, så både hos jer & her. Og så vil jeg takke også, udover alle I danskere..

de mange estere & andre, der også læser med her. Jeg er imponeret over, at I gør det, enten bruger oversættelses-funktionen, og så kan mange fra Tartu svensk især, men også dansk.

Skandinaviske sprog er kæmpestore herovre, og til veninde brunch i går kom de med det mest gigantiske stearinlys til os, vi nogensinde har ejet, virkelig til os, fordi vi elsker hygge ❤️

Jeg tilgav jo min familie for ca. to uger siden, og i indlæggene før her er jeg lidt endt op i at køre et emne om at tilgive 🙂

Og selv om det også indgår i religion, så måske mere bare ift. personlighed, følelser & psykologi. Hvad har været den største sten for mig i at nå til tilgivelse af min familie, for den historie jeg havde, og de diagnoser det skabte?

Helt klart at de ikke ser noget problem i deres handlinger, trods at de er fuldt ud bevidst om deres egne handlinger. Jeg har snakket med psykologen om, at de ikke har intelligens til at se problemet..

og så er det ad den vej, at det lykkedes at tilgive (og som jeg skrev, så ændrer det jo ikke på, at den type handlinger som fra mine forældre, søskende & mormor er frygtelige hver eneste gang, de sker noget sted i nogen familie).

Generelt så personer der, for at sige det lige ud, ikke har neuronerne i hjernen til at sætte brikkerne sammen, er det klart nemmere at tilgive 🙂 men hvad gør man..

hvis personen klart ved hvad de gjorde, har normal intelligens, og bare ikke synes, at der er et problem? Der ville jeg ændre fokus lidt, for det er vigtigt at nå til tilgivelse for ens egen skyld..

det fjerner det fængsel af angst, vrede og andre følelser, som personens handlinger ellers holder en fanget i. Man får frihed, og frigør sig af den skadende person ☀️

(hvis man ikke kan tilgive, så forsøge at finde en anden vej til at fortsætte sit liv psykisk sundt)

Det ændrede fokus i en kunne være, at det letter ens eget hjerte, man har et bedre liv på den anden side, at man får et varmere hjerte ud mod verden..

mod dem, der er gode personer modsat af den, der skadede en. Så faktisk flytte fokus lidt til ens eget psykiske helbred, og hvad der er godt for en 🦋 så man kan flyve som en sommerfugl igen.

Det er en vanvittigt stor opgave, som man vokser afsindig meget af. Og det hjælper at vide, at hvis man viser sig i stand til at tilgive.. at så viser det også et hjerte af guld indeni en selv.

At man har det hjerte af guld, som den der gjorde tingene & er ligeglad med det, ikke har. At man med sit hjerte af guld kan gå ud igen og møde verden & varme personer.. og have tilgivet for sin egen skyld.

have flyttet sig til et nyt sted i sit liv, og være rigere ❤️ Det føler jeg meget, at hvad det viser om en, at man er i stand til at tilgive, at det gør en rigere i sit hjerte 🙂

Det største psykologen har givet 🌹

Hej allesammen.. det er en lykkelig aften for os 🙂 hvad laver I? da jeg var ved psykologen sidst, der sagde hun, at indeni maven skal der være rummeligt.. med en plads til alle følelserne.

Og med plads til at være afslappet, voksen, glad, hyggelig, stille, balanceret, rolig.. alle de ting, jeg jo har skrevet om, at vi gerne ville være.

Og så forklarede hun så, det mine forældre aldrig så & skulle have lært mine søskende..

..at hvis det rum indeni en er fyldt op med en sten, der er angst, en stor sten.. så er pladsen brugt. Og man kan ikke være, alle de ting jeg nævnte 🙂 når vi forstår det nu..

måske især at jeg forstår det.. så kunne jeg jo ikke gøre andet end at have angst, for der var ikke plads til det andet. Og så skal jeg jo ikke kritisere mig, når jeg jo aldrig valgte at have det.

Psykologen snakker hele tiden om, så jeg forstår det, at være sin egen gode forælder. Det skal netop også være i det rum indeni en 🙂 og en god forælder forstår netop..

at når pladsen er taget op af angst, at så er der ikke mere plads, og derfor vil man mest udvise angst & ikke en masse ting, som det er rigtig godt at være.

Det prøvede læger i min barndom at forklare til mine forældre.. og hvor jeg tidligere var sur på mine forældre for aldrig at have forstået det, så har jeg indset..

at det var en for kompleks ting at forstå, og jeg happen at være barn af nogle forældre, der ikke kan rumme så meget hverken i hverdagen, psykisk eller ift. at tænke på et komplekst niveau.

Det ideelle, der fungerer i skønne familier, hvor et barn har de her diagnoser.. er netop den forståelse, jeg har skrevet om her, og at forældrene lærer familiens søskende også at forstå det ❤️

Stærke bånd mellem nogen, der vil elske hinanden 🏡

God weekend ☀️

Tænker I på nogle gange, hvordan jeres perfekte familie-setup skulle se ud? Have børn? Som os en kat? Hvor mange personer i den nærmeste familie?

Det er kommet i hovedet på os, fordi Teivi kom til, at ligesom i min familie så har vores søskende & forældre aldrig elsket os, eller været interesseret i vores velbefindende.

Som psykologen siger, så er det bare sådan, og det kan man blive okay med, endda have det fint med 🙂 det er det, vi tager hastige skridt mod sammen med psykolog & psykiater. Både for Teivi & jeg.

Det har ledt os til det emne med at få børn.. at for os at se er den eneste acceptable grund til at få børn, at skabe stærke bånd mellem folk, som vil elske hinanden. Det er til gengæld også en virkelig god grund.

Vi har en god veninde, som vi ser enormt op til netop for den ting 🙂 hun bygger en hel skoleklasse, og vi elsker at se det, for alle i den familie elsker hinanden uendelig højt.

Og der giver det så meget mening at få børn, der kan elske bedsteforældrene gensidigt. Og alle kan have det sammen, at de bygger glæde & kærlighed ved at have hinanden følelses-mæssigt 🙂

Teivi sagde så, at det er bare aldrig kommet op i os, at måske skulle vi have børn. Og det er jo det med, at det kræver en familie med kærlighed 🌸 jeg tror faktisk..

at i en familie som vores venindes, der kunne vi endda klare et barn, der arver mine diagnoser. Vi ville gøre alt ift. sundhed for dem. Og de kunne få et lige så godt liv, som jeg har med de samme ting 🙂

Men det ville fejle, med den virkelighed der er i vores baggrund. Og det er jo ikke muligt at have børn uden at det breder sig ud, at bedsteforældre osv. ville involvere sig selv..

og det ligner heller ikke en barndom, vi ville ønske at skabe for et barn 🙂 så det er vores tanker, og sådan grunden til at vi bygger karriere i stedet for, som også er meget fint & godt & giver os glæde 💕