Emneord: søskende

Folk synes ikke, at jeg er skrækkelig pga. angst..🌸 mobning

Heej allesammen.. der var en episode nede i en butik lige nu, som jeg gerne vil fortælle jer om ☺️ Da vi skulle betale, fik jeg et lille angstanfald, fordi jeg troede, at vi skulle skynde os..

at andre kunder ville blive sure, hvis vi ikke fik noget fart på. Så jeg fik ret meget angst, og herhjemme skrev jeg et forberedelses-papir til psykolog..

at andre synes jo ikke, at jeg er skrækkelig, når de ting sker, og jeg får angst 🌸 men hvor har jeg været bange for det!

Jeg har ikke så meget længere med at ribbe op i gamle konflikter, men det blev lært i mit barndomshjem, at jeg er skrækkelig som person, fordi jeg har en angst-diagnose.

Og den mobning har jeg så båret med mig.. indtil nu ☺️ Faktisk gjorde x-factor noget for mig, for de havde det om mobning.. og hvad det gør ved en, om det er i en skole..

eller som for mig, med psykologens ord, også hjemme fra familien. Og det lærte mig, at jeg er skrækkelig, det sagde folk til mig..

og at jeg er grim, og ikke kunne noget.. og ikke være noget værd som person.. men ved I hvad? ☺️ Hvis I også har hørt de ting fra mobbere..

der for mig var endda mine forældre og søskende plus skolen inkl. lærere indtil jeg kom på det skønneste sted Bråskovgård Efterskole..❤️ ..

at de ting mobbere siger er forkerte! De sætter deres ord i verden for at få nogen til at have det endnu dårligere, end de selv har det..

og det skal stoppes, det er ikke en måde for dem at løse deres ked af det på, at tage det ud på andre!

Har set i aften, hvorfor jeg har skrevet bloggen, som jeg har 🌸

Hej allesammen.. kender I det her? At man går op i emner, og bygger følelser ift. dem & så ser man langt senere, hvorfor det hele betød så meget for en.

Måske verden skal udvikle sig først, før man ser det, eller man skal have læringen fra det hele på plads, og så som det sidste, se hvorfor man gik så meget op i tingene ☺️

Psykologen har i løbet af hele 2019 (jeg startede der i februar) lært os, at vores værdier er at alt, vi gør & går ind i, skal være hyggeligt, hjemligt & roligt ❤️

Bare den her stemning af hygge, hjem & fred.. på estisk mõnus, rahulik & kodutunne 😀

Det var psykologen, der guidede os til, at netop læringen fra hele vores historie virkelig er værd at gemme. At vi virkelig forstår, hvor vigtige de her værdier er at gøre til kernen i hverdagen..

for at være psykisk sund.. at vi ser det så meget & er så taknemmelige for at have det nu, netop fordi..

både Teivi & jeg voksede op i et miljø, med krig mellem personerne i ‘familien’, der var en bunke personer tilfældigvis under samme tag. Som alle gik med et inderligt, dybt had til hinanden.

Med kaos, skrigen, mobning af f.eks. mig fra mine brødre, det sat i gang af mine forældre. Osv. osv.

At have været i det, har over årene åbnet vores øjne så meget for, at et hjem ikke kan være sådan. At man ikke er en familie, hvis tingene er på den måde.

Og når jeg også i et samfunds-perspektiv har skrevet om ressource-stærke familier som vores egen lille Teivi, Sveske & jeg..

kontra ressource-svage familier i bunden, at så har verden også flyttet sig, så det ikke bliver set som normalt længere at have et hjemmeliv, som det vi voksede op i.

Værdierne nu er, at man også følelses-mæssigt er en familie, hvor der er styr på tingene, lektierne bliver lavet, omsorg draget & ægte, ubetinget kærlighed vist med en masse varme i ❤️

Det kan man tit se i, om det er hyggeligt at spise aftensmad sammen, og om forældrene ud af omsorg spørger ind til barnets liv, tanker & følelser. Samt snakker med barnet om de svære ting.

Og andet end det bliver nu, og vil i det nye årti og frem, blive set som forkert. Hvis man ikke har kærlighed, omsorg & varme i sit hjem 😉

Og det føles skønt at det, vi virkelig er gået op i, med ressource-stærke familier i samfundet, går mere & mere hånd i hånd med vores egen byggen af en lille familie her i Tartu ☺️ At de to for os ikke kan ses adskilt.

Emne: tilgive. Lettere hvis personen ser problemet

Hej allesammen, her på en næsten stormfuld søndag aften 🙂 det skulle blive kraftig torden og skybrud i hele Europa i nat, så både hos jer & her. Og så vil jeg takke også, udover alle I danskere..

de mange estere & andre, der også læser med her. Jeg er imponeret over, at I gør det, enten bruger oversættelses-funktionen, og så kan mange fra Tartu svensk især, men også dansk.

Skandinaviske sprog er kæmpestore herovre, og til veninde brunch i går kom de med det mest gigantiske stearinlys til os, vi nogensinde har ejet, virkelig til os, fordi vi elsker hygge ❤️

Jeg tilgav jo min familie for ca. to uger siden, og i indlæggene før her er jeg lidt endt op i at køre et emne om at tilgive 🙂

Og selv om det også indgår i religion, så måske mere bare ift. personlighed, følelser & psykologi. Hvad har været den største sten for mig i at nå til tilgivelse af min familie, for den historie jeg havde, og de diagnoser det skabte?

Helt klart at de ikke ser noget problem i deres handlinger, trods at de er fuldt ud bevidst om deres egne handlinger. Jeg har snakket med psykologen om, at de ikke har intelligens til at se problemet..

og så er det ad den vej, at det lykkedes at tilgive (og som jeg skrev, så ændrer det jo ikke på, at den type handlinger som fra mine forældre, søskende & mormor er frygtelige hver eneste gang, de sker noget sted i nogen familie).

Generelt så personer der, for at sige det lige ud, ikke har neuronerne i hjernen til at sætte brikkerne sammen, er det klart nemmere at tilgive 🙂 men hvad gør man..

hvis personen klart ved hvad de gjorde, har normal intelligens, og bare ikke synes, at der er et problem? Der ville jeg ændre fokus lidt, for det er vigtigt at nå til tilgivelse for ens egen skyld..

det fjerner det fængsel af angst, vrede og andre følelser, som personens handlinger ellers holder en fanget i. Man får frihed, og frigør sig af den skadende person ☀️

(hvis man ikke kan tilgive, så forsøge at finde en anden vej til at fortsætte sit liv psykisk sundt)

Det ændrede fokus i en kunne være, at det letter ens eget hjerte, man har et bedre liv på den anden side, at man får et varmere hjerte ud mod verden..

mod dem, der er gode personer modsat af den, der skadede en. Så faktisk flytte fokus lidt til ens eget psykiske helbred, og hvad der er godt for en 🦋 så man kan flyve som en sommerfugl igen.

Det er en vanvittigt stor opgave, som man vokser afsindig meget af. Og det hjælper at vide, at hvis man viser sig i stand til at tilgive.. at så viser det også et hjerte af guld indeni en selv.

At man har det hjerte af guld, som den der gjorde tingene & er ligeglad med det, ikke har. At man med sit hjerte af guld kan gå ud igen og møde verden & varme personer.. og have tilgivet for sin egen skyld.

have flyttet sig til et nyt sted i sit liv, og være rigere ❤️ Det føler jeg meget, at hvad det viser om en, at man er i stand til at tilgive, at det gør en rigere i sit hjerte 🙂