Emneord: socialt

Første forårs-ting i ny hverdag – hvordan mon det går? 🙂

Hej, er I kommet godt i gang med ugen?

Vi er begyndt at se et mønster.. at mens rigtig mange med angst bare har det hele tiden, så skal der for mig ske en negativ stimuli udefra, for at det starter. Det skal vi jo bare være glade for..

det betyder jo, at når omgivelserne er fornuftige, så er mine diagnoser det også 🙂 på det seneste har der så været ting med hende vi solgte lejlighed til..

og flere andre ting også, negative sociale situationer med folk der har en underlig væremåde. Og det har så sat min forårs-ting i gang, det her med..

at for alle med psykisk sygdom, er det værre, når vi kommer mod foråret, og især i marts for mig. Men det har rykket sig for mig fra at være 3 måneder i selve foråret, til at være 2 måneder fra ca. nu og så til midt i marts.

Så 2 måneder i stedet for 3, og på et tidspunkt hvor der alligevel ikke er blomster & forår, som jeg jo naturligt nok gerne vil kunne nyde. Så det kan jeg nu 😀 sådan, når min forårs-ting med sygdomme allerede i midt-marts er overstået.

Det er godt! Og så på søndag skal vi til en lille by, der hedder Elva, at besøge en af de veninder, vi for nylig har fundet sammen med igen. Jeg glæder mig, har aldrig været i Elva!

Og de har to søer, ligesom alle søerne i Finland, dem har Estland også 💕 så jeg tager kameraet med, og så går vi også en lang tur.

Egentlig, når den forårs-ting ikke kan undgås, så har jeg set lidt frem til at komme hertil i år.. for vi er jo i et nyt, og stille!, hjem med ressource-stærke naboer, og i et område der svarer til Østerbro / Hellerup, så der er styr på tingene omkring ☀️

Og med den enormt sunde mad, vi er begyndt at købe, og vi sorterede kød fra.. det hjælper også 🙂 men kan godt mærke, at der er sådan en følelse i mig af, at hverdagen er ude af kontrol..

egentlig angst. Og den kommer hvert år på den her tid. Kender I det, når man i en periode føler, at hverdagen er ude af kontrol, at så griber man til det man kan.. kontrollere mad.?

Teivi lagde mærke til, at jeg lige nu takker nej til at eksperimentere for meget med mad, jeg vil gerne lige nu spise ting, jeg kender. Og det er jo, at jeg får mange nye indtryk af den her følelse af manglende kontrol på tingene..

og så skal der helst ikke bygges endnu flere nye indtryk, som ny mad, ovenpå. På den måde en meget let version af den mekanisme nogle spiseforstyrrede kan have, bare at de har det på et helt, helt andet niveau, der kræver behandling.

Måske I kender til det?

Men tingene er bedre end nogensinde før 🌸

Yoga, skovle sne i Estland & psykisk sundhed 💕

Hej allesammen..

Nu skete der lige mange ting her i starten af 2019.. men en ordleg sagde også omkring nytår, at et af vores mest markante ord (på engelsk) for 2019 ville blive ‘transformation’..

Og nu har vi endda udbygget vores sociale liv helt vildt på kun et par uger! Fundet sammen med gamle veninder her i Estland igen, efter at alle skulle gå ud ad en sti og vokse af det hver for sig, nogle få børn, andre blive skilt og gift og det ene og andet 🙂

Og vi har energi til et aktivt socialt liv nu! Både med de enormt skønne naboer vi har nu, og så sammen med efterhånden en fin kreds af veninder ☀️

Efter det, lavede jeg fem kvarters yoga i aftes, det er virkelig min ting ift. psykisk sundhed, bare få hele kroppen arbejdet igennem, så alle de spændinger fra stress giver slip..

Endda sådan at jeg kortvarigt fik hovedpine, da alle de spændinger gav slip, men det er jo netop et tegn på, at der har været mange ting, der skulle ud af kroppen 🙂

Og så i dag skovlede jeg sne – for første gang i vores nye hjem, og for første gang her i Estland, og første gang siden min barndom. Det var sjovt! Og alle naboerne smilede og vinkede, fordi vi ikke engang har en bil..

Men bare rydder parkeringspladsen for alle naboerne.. og tog også deres dørtrin og foran skraldespandene og ved deres haver og hele stykket foran det fælles skur, så til sidst en af naboerne sagde..

Stop, du polerer jo det hele, det er alt for fint 😀 også lige vise noget goodwill her i vores nye område 🙂

Og det hjælper så meget på psykisk sundhed, at vi har et rigt socialt liv nu, har energien til at have det endelig, fordi problemerne blev løst. Og så være fysisk aktiv med yoga og skovle sne..

med de helt andre og for Danmark ukendte mængder af sne, der falder her i Estland. Det er vildt godt for mine diagnoser 🌸 og komme ud på endnu en måde, udover at gå ud med kameraet.

Vi er begyndt at tænke i sundhed mere end i helbred 🙂 for det der meget sygdoms-relaterede med helbred kom faktisk under kontrol. Og så kan vi flytte fokus til bare at holde en sund hverdag..

Hvor vi mærker det, vi har brug for, og laver yoga og spiser sundt, og skovler sne & slår græs, som er så godt for angst og stress 🙂 og så med frisk luft og kreativitet ved kamera-ture ud i Tartu og så sociale medier.

Tusind tak for at I følger med 💕

Lidt konklusion.. alt den tid man roder rundt..

Hej allesammen..

Jeg blev lige ret overvældet af følelser, og begyndte at græde, fordi det virkelig har virket psykisk at skrive ud til jer i de her dage 🙂 tanken om, at nogle ting måske er ved at blive løst permanent.

Jeg har jo skrevet om det tema, at når man har angst, vil den mest oprindelige del af hjernen (krybdyr-hjernen) gerne reagere på, at man føler noget er truende.

Som regel ved at flygte fra angst-følelsen, fjerne fokus fra den. Med reaktioner som at drikke for meget alkohol, for mig at snakke en masse.. det kan være mange ting 🙂

Og alt den tid, man er som en myretue, hvor man roder rundt i messy reaktioner, der skal flytte ens tanker væk fra angst-følelsen.. der ødelægger man mere sit liv (ved f.eks. at blive alkoholiker) end man fjerner angsten.

Og det er jo den mest naturlige del tilbage fra de første dyr på jorden, man skal kæmpe mod. I samme del af hjernen, som den flugt-mekanisme er, finder vi også ting som at spise og formere sig..

så virkelig det mest grundlæggende i alt biologi 😀 og der kan man få et billede af, hvor stor en opgave det er ikke at lytte til de kræfter i en, der gerne vil flygte fra angst-følelsen, når den opstår.

Og havde der været noget farligt, og var det ikke bare en ufarlig følelse skabt af en diagnose.. så skulle man jo også reagere på det farlige, fjerne det, komme væk fra det.

Så på den ene side trækker det i en, at hov, der er noget farligt, lad mig flygte.. og samtidig trækker logikken i en ‘det er en sygdom i mig, kun en følelse, det farlige findes ikke, så jeg skal ikke flygte’.

Og det kan virkelig dræne ens batterier at være meget i det på mange dage, hvor man skal holde sig i det logiske, og ikke lade sig lokke af de tanker om hov, lad mig flygte 🙂

Til gengæld, når man i noget tid lykkes med at holde sig i det logiske, det er bare en diagnose, og mærke angsten, og opleve at der ikke skete noget, der var ikke noget farligt.. kun en ufarlig følelse..

så lærer hjernen dét, man bliver bedre til altid at holde sig i det logiske, hvad skulle faktisk være farligt? Og så bliver ens angst bedre, og ens hverdag & livskvalitet ☀️🙂