Emneord: slappe af

Første forårs-ting i ny hverdag – hvordan mon det går? 🙂

Hej, er I kommet godt i gang med ugen?

Vi er begyndt at se et mønster.. at mens rigtig mange med angst bare har det hele tiden, så skal der for mig ske en negativ stimuli udefra, for at det starter. Det skal vi jo bare være glade for..

det betyder jo, at når omgivelserne er fornuftige, så er mine diagnoser det også 🙂 på det seneste har der så været ting med hende vi solgte lejlighed til..

og flere andre ting også, negative sociale situationer med folk der har en underlig væremåde. Og det har så sat min forårs-ting i gang, det her med..

at for alle med psykisk sygdom, er det værre, når vi kommer mod foråret, og især i marts for mig. Men det har rykket sig for mig fra at være 3 måneder i selve foråret, til at være 2 måneder fra ca. nu og så til midt i marts.

Så 2 måneder i stedet for 3, og på et tidspunkt hvor der alligevel ikke er blomster & forår, som jeg jo naturligt nok gerne vil kunne nyde. Så det kan jeg nu 😀 sådan, når min forårs-ting med sygdomme allerede i midt-marts er overstået.

Det er godt! Og så på søndag skal vi til en lille by, der hedder Elva, at besøge en af de veninder, vi for nylig har fundet sammen med igen. Jeg glæder mig, har aldrig været i Elva!

Og de har to søer, ligesom alle søerne i Finland, dem har Estland også 💕 så jeg tager kameraet med, og så går vi også en lang tur.

Egentlig, når den forårs-ting ikke kan undgås, så har jeg set lidt frem til at komme hertil i år.. for vi er jo i et nyt, og stille!, hjem med ressource-stærke naboer, og i et område der svarer til Østerbro / Hellerup, så der er styr på tingene omkring ☀️

Og med den enormt sunde mad, vi er begyndt at købe, og vi sorterede kød fra.. det hjælper også 🙂 men kan godt mærke, at der er sådan en følelse i mig af, at hverdagen er ude af kontrol..

egentlig angst. Og den kommer hvert år på den her tid. Kender I det, når man i en periode føler, at hverdagen er ude af kontrol, at så griber man til det man kan.. kontrollere mad.?

Teivi lagde mærke til, at jeg lige nu takker nej til at eksperimentere for meget med mad, jeg vil gerne lige nu spise ting, jeg kender. Og det er jo, at jeg får mange nye indtryk af den her følelse af manglende kontrol på tingene..

og så skal der helst ikke bygges endnu flere nye indtryk, som ny mad, ovenpå. På den måde en meget let version af den mekanisme nogle spiseforstyrrede kan have, bare at de har det på et helt, helt andet niveau, der kræver behandling.

Måske I kender til det?

Men tingene er bedre end nogensinde før 🌸

At jeg får pension, har åbnet vores øjne 🌸

Hej allesammen, er I klar til en ny uge?

Nu skrev jeg jo om før sådan mere Teivi & min holdning nu senere i livet.. på alt det med uddannelse, og om man nu også er et godt menneske, fordi man er højt uddannet?

Og jeg tror, at det meget er min pension, der har åbnet vores øjne 🙂 jeg tog en stor fin uddannelse, og så har det vist sig uoverkommeligt for mig at arbejde.

Så kan man jo sidde og fortryde en masse ting – eller åbne vores øjne for alt det, der også findes udover kloge emner og bøger! Jeg fik enormt meget tid tilgængeligt, da jeg startede på pension,

og egentlig gjorde vi begge to, for det er jo hele vores hverdag, der er indrettet anderledes, når kun Teivi arbejder. Jeg begyndte at finde kameraet frem.. gå i botanisk have..

da jeg havde siddet og kukkeluret i nogle måneder, og der skulle ske noget nyt 😀 jeg tror også, at de ture ud i Tartu gør, at vi oplever byen på en helt anden måde.

Og de dele af stedet her, som Teivi var introduceret til fra sin tid før mig.. var bare nogle helt andre, end vi går op i nu. Jeg begyndte også at lægge meget mere mærke til træerne, og blomster..

når jeg ikke hele tiden havde et formål med at gå ud, andet end bare at slappe af 🙂 vi snakker også meget om det her med, at mange hele tiden har et stort formål med at gå ud..

især her i Estland, også her prøver folk hele tiden på at komme hurtigt fra a til b.. og der er jeg pga. sygdom tvunget til at gå langsommere frem. Lave flere ture, der bare er for at slappe af.

Nogle gange stoppe i parken, og bare tage billeder af en blomst 🌸 folk i Skandinavien er bedre til det, end de er her, men også i et land som Danmark vil folk tit gerne fra a til b, og det må hellere gå hurtigt.

Man kan være presset til det pga. mange gøremål, der ikke kan udsættes, men mange ting vælger man også selv 🙂 vi laver f.eks. superlet yoga herhjemme i stedet for at skulle mase af sted til et trænings center.

Og så kan man også stå bare et kvarter tidligere op, så man kan trække cyklen forbi en flot sø, mens man nyder tågen om morgenen.. og så hoppe på cyklen igen 😀

Angst – og have det fint nok med de fejl jeg begik 💕

Hej allesammen..

det er en ny måde, at der er fart over feltet på her i 2019 🙂 føler I også, at mens verden jo fortsætter ad samme spor, så er alt forandret? 2018 var virkelig et år for alle på jorden..

og udviklingerne fortsætter, men på en lidt anden måde 🙂 for Teivi & jeg er 2019 startet ud med en masse tænkning, men på en ny, mere struktureret måde.

Ting, vi gerne vil gøre anderledes i det nye år. Og så har jeg tænkt på fejl, jeg har begået, men sagt også at jeg var yngre og uden den samme erfaring. Ift. angst så er der en stor fejl, der er helt naturlig at begå ☀️

Det er jo en vildt ubehagelig følelse at føle sig truet, som angst jo er. At der er farlige ting. Og havde der reelt været ting at være bange for, så er det jo naturligt at reagere.

Enten ved at kæmpe mod det farlige, eller flygte fra det. Det er den mest oprindelige del af hjernen, som alle dyr har inkl. mennesker 🙂 men netop når det er en angst-sygdom, så tror man jo bare, at der er noget, der truer.

Og derfor er det rigtige at gøre bare at sidde stille, opleve at der ikke sker noget. Men ens hjerne vil så gerne reagere. For mig har flugt-reaktionen været at snakke enormt meget på alle dage.

For nogle er det at flygte ind i alkohol. Enhver ting, der kan få en til at flytte fokus væk fra angst-følelsen. Men når det nu kun er en følelse, at der skulle være noget at være bange for..

så har jeg først helt for nylig lært ikke at reagere. Men bare mærke følelsen, opleve at der ikke sker noget ved den, at der ikke er noget at være bange for, og så lærer hjernen det over tid 🙂 og så slapper man af.

Og jeg begik den, måske meget naturlige fejl, i rigtig mange år at tro på, at der var ting at være bange for. Det var jo det, mine sygdomme sagde til mig. Og så flygtede jeg ind i at snakke alt for meget, aldrig sidde stille, have høje tastatur-lyde på min telefon, så jeg bare kunne flytte fokus fra angsten..

og i alt den tid, man flygter, går arbejdet med angst-sygdommen super langsomt og virker ikke helt. Men da jeg så lærte fra artikler faktisk, at det rigtige er det her at mærke angst-følelsen, selv om vi har fra abe-stadiet, at vi bare skal flygte..

der begyndte alt den udvikling, som I kan se nu her i 2019 😀 jeg skulle bare opleve, at det farlige ikke findes 💕 og det kan være enormt overvældende og kræver en del mod at netop ikke flygte. Men det er alt værd ift. livskvalitet, for det hjælper virkelig.