Emneord: selvværd

At jeg får pension, har åbnet vores øjne 🌸

Hej allesammen, er I klar til en ny uge?

Nu skrev jeg jo om før sådan mere Teivi & min holdning nu senere i livet.. på alt det med uddannelse, og om man nu også er et godt menneske, fordi man er højt uddannet?

Og jeg tror, at det meget er min pension, der har åbnet vores øjne 🙂 jeg tog en stor fin uddannelse, og så har det vist sig uoverkommeligt for mig at arbejde.

Så kan man jo sidde og fortryde en masse ting – eller åbne vores øjne for alt det, der også findes udover kloge emner og bøger! Jeg fik enormt meget tid tilgængeligt, da jeg startede på pension,

og egentlig gjorde vi begge to, for det er jo hele vores hverdag, der er indrettet anderledes, når kun Teivi arbejder. Jeg begyndte at finde kameraet frem.. gå i botanisk have..

da jeg havde siddet og kukkeluret i nogle måneder, og der skulle ske noget nyt 😀 jeg tror også, at de ture ud i Tartu gør, at vi oplever byen på en helt anden måde.

Og de dele af stedet her, som Teivi var introduceret til fra sin tid før mig.. var bare nogle helt andre, end vi går op i nu. Jeg begyndte også at lægge meget mere mærke til træerne, og blomster..

når jeg ikke hele tiden havde et formål med at gå ud, andet end bare at slappe af 🙂 vi snakker også meget om det her med, at mange hele tiden har et stort formål med at gå ud..

især her i Estland, også her prøver folk hele tiden på at komme hurtigt fra a til b.. og der er jeg pga. sygdom tvunget til at gå langsommere frem. Lave flere ture, der bare er for at slappe af.

Nogle gange stoppe i parken, og bare tage billeder af en blomst 🌸 folk i Skandinavien er bedre til det, end de er her, men også i et land som Danmark vil folk tit gerne fra a til b, og det må hellere gå hurtigt.

Man kan være presset til det pga. mange gøremål, der ikke kan udsættes, men mange ting vælger man også selv 🙂 vi laver f.eks. superlet yoga herhjemme i stedet for at skulle mase af sted til et trænings center.

Og så kan man også stå bare et kvarter tidligere op, så man kan trække cyklen forbi en flot sø, mens man nyder tågen om morgenen.. og så hoppe på cyklen igen 😀

Lidt konklusion.. alt den tid man roder rundt..

Hej allesammen..

Jeg blev lige ret overvældet af følelser, og begyndte at græde, fordi det virkelig har virket psykisk at skrive ud til jer i de her dage 🙂 tanken om, at nogle ting måske er ved at blive løst permanent.

Jeg har jo skrevet om det tema, at når man har angst, vil den mest oprindelige del af hjernen (krybdyr-hjernen) gerne reagere på, at man føler noget er truende.

Som regel ved at flygte fra angst-følelsen, fjerne fokus fra den. Med reaktioner som at drikke for meget alkohol, for mig at snakke en masse.. det kan være mange ting 🙂

Og alt den tid, man er som en myretue, hvor man roder rundt i messy reaktioner, der skal flytte ens tanker væk fra angst-følelsen.. der ødelægger man mere sit liv (ved f.eks. at blive alkoholiker) end man fjerner angsten.

Og det er jo den mest naturlige del tilbage fra de første dyr på jorden, man skal kæmpe mod. I samme del af hjernen, som den flugt-mekanisme er, finder vi også ting som at spise og formere sig..

så virkelig det mest grundlæggende i alt biologi 😀 og der kan man få et billede af, hvor stor en opgave det er ikke at lytte til de kræfter i en, der gerne vil flygte fra angst-følelsen, når den opstår.

Og havde der været noget farligt, og var det ikke bare en ufarlig følelse skabt af en diagnose.. så skulle man jo også reagere på det farlige, fjerne det, komme væk fra det.

Så på den ene side trækker det i en, at hov, der er noget farligt, lad mig flygte.. og samtidig trækker logikken i en ‘det er en sygdom i mig, kun en følelse, det farlige findes ikke, så jeg skal ikke flygte’.

Og det kan virkelig dræne ens batterier at være meget i det på mange dage, hvor man skal holde sig i det logiske, og ikke lade sig lokke af de tanker om hov, lad mig flygte 🙂

Til gengæld, når man i noget tid lykkes med at holde sig i det logiske, det er bare en diagnose, og mærke angsten, og opleve at der ikke skete noget, der var ikke noget farligt.. kun en ufarlig følelse..

så lærer hjernen dét, man bliver bedre til altid at holde sig i det logiske, hvad skulle faktisk være farligt? Og så bliver ens angst bedre, og ens hverdag & livskvalitet ☀️🙂

Angst – og have det fint nok med de fejl jeg begik 💕

Hej allesammen..

det er en ny måde, at der er fart over feltet på her i 2019 🙂 føler I også, at mens verden jo fortsætter ad samme spor, så er alt forandret? 2018 var virkelig et år for alle på jorden..

og udviklingerne fortsætter, men på en lidt anden måde 🙂 for Teivi & jeg er 2019 startet ud med en masse tænkning, men på en ny, mere struktureret måde.

Ting, vi gerne vil gøre anderledes i det nye år. Og så har jeg tænkt på fejl, jeg har begået, men sagt også at jeg var yngre og uden den samme erfaring. Ift. angst så er der en stor fejl, der er helt naturlig at begå ☀️

Det er jo en vildt ubehagelig følelse at føle sig truet, som angst jo er. At der er farlige ting. Og havde der reelt været ting at være bange for, så er det jo naturligt at reagere.

Enten ved at kæmpe mod det farlige, eller flygte fra det. Det er den mest oprindelige del af hjernen, som alle dyr har inkl. mennesker 🙂 men netop når det er en angst-sygdom, så tror man jo bare, at der er noget, der truer.

Og derfor er det rigtige at gøre bare at sidde stille, opleve at der ikke sker noget. Men ens hjerne vil så gerne reagere. For mig har flugt-reaktionen været at snakke enormt meget på alle dage.

For nogle er det at flygte ind i alkohol. Enhver ting, der kan få en til at flytte fokus væk fra angst-følelsen. Men når det nu kun er en følelse, at der skulle være noget at være bange for..

så har jeg først helt for nylig lært ikke at reagere. Men bare mærke følelsen, opleve at der ikke sker noget ved den, at der ikke er noget at være bange for, og så lærer hjernen det over tid 🙂 og så slapper man af.

Og jeg begik den, måske meget naturlige fejl, i rigtig mange år at tro på, at der var ting at være bange for. Det var jo det, mine sygdomme sagde til mig. Og så flygtede jeg ind i at snakke alt for meget, aldrig sidde stille, have høje tastatur-lyde på min telefon, så jeg bare kunne flytte fokus fra angsten..

og i alt den tid, man flygter, går arbejdet med angst-sygdommen super langsomt og virker ikke helt. Men da jeg så lærte fra artikler faktisk, at det rigtige er det her at mærke angst-følelsen, selv om vi har fra abe-stadiet, at vi bare skal flygte..

der begyndte alt den udvikling, som I kan se nu her i 2019 😀 jeg skulle bare opleve, at det farlige ikke findes 💕 og det kan være enormt overvældende og kræver en del mod at netop ikke flygte. Men det er alt værd ift. livskvalitet, for det hjælper virkelig.