Emneord: såret

Føler mig ikke som en fighter mere & det er godt og sundt 🌻

Hej allesammen.. måske I alle nu har set den seneste uges tid, at i den alder Teivi & jeg har nu, lykkedes det endelig at bryde det rum, vores familier tog i vores hjerter..

og overtog hele vores følelsesliv, gav os massiv angst, diagnoser, depression, psykotiske anfald indtil jeg mødte Teivi.

Og hvad så nu? 🙂 pladsen indeni os, som de tog, fylder vi op med det estiske ‘kodutunne’, der betyder en følelse af at høre til lige her ❤️ Med vores egen lille familie i hyggelige Tartu.

Psykologen sagde på et tidspunkt, da hun byggede os op mod det her punkt, at hvis familie blev løst, svært som det var.. at så ville hele vores følelsesliv finde sin løsning.

Og vi kan godt mærke det 🙂 at det føles lidt skønt at lægge den fighter-identitet fra os. Den var nødvendig, men ikke nu.

Teivi brugte det udtryk at kunne relatere til andre normale. Uden problemer kunne spejle vores egen lille familie i andre velfungerende.

Og over tid kunne spejle hele vores følelsesliv i, det som rigtig balancerede, normale personer går rundt med. Som det kæmpe flertal af personer går rundt med 🙂

Der sagde psykologen, at tid betyder rigtig meget. Vi skulle krydse en bro, som jeg også drømte om i nat, over på den side hvor vores baggrund med psykologens ord..

kører u-bevidst som en svag film i baggrunden, hvor vi har lært på egen hånd & kan bruge vores erfaring til at bygge gode ting nu 🙂 men netop have traumer blive til først minder..

så en svag hukommelse & til sidst til erfaring, som vi har lært at tackle verden af 🙂 og det er tak til os selv & folk som min søde efterskole-lærer, der..

i en af de vigtigste perioder i mit liv tog mig under sine vinger. Og mine bedsteforældre i Skagen.. der viste os hvordan vi ønsker at bygge en familie nu, med varme, kærlighed og omsorg ❤️