Emneord: psykologi

Yoga, skovle sne i Estland & psykisk sundhed 💕

Hej allesammen..

Nu skete der lige mange ting her i starten af 2019.. men en ordleg sagde også omkring nytår, at et af vores mest markante ord (på engelsk) for 2019 ville blive ‘transformation’..

Og nu har vi endda udbygget vores sociale liv helt vildt på kun et par uger! Fundet sammen med gamle veninder her i Estland igen, efter at alle skulle gå ud ad en sti og vokse af det hver for sig, nogle få børn, andre blive skilt og gift og det ene og andet 🙂

Og vi har energi til et aktivt socialt liv nu! Både med de enormt skønne naboer vi har nu, og så sammen med efterhånden en fin kreds af veninder ☀️

Efter det, lavede jeg fem kvarters yoga i aftes, det er virkelig min ting ift. psykisk sundhed, bare få hele kroppen arbejdet igennem, så alle de spændinger fra stress giver slip..

Endda sådan at jeg kortvarigt fik hovedpine, da alle de spændinger gav slip, men det er jo netop et tegn på, at der har været mange ting, der skulle ud af kroppen 🙂

Og så i dag skovlede jeg sne – for første gang i vores nye hjem, og for første gang her i Estland, og første gang siden min barndom. Det var sjovt! Og alle naboerne smilede og vinkede, fordi vi ikke engang har en bil..

Men bare rydder parkeringspladsen for alle naboerne.. og tog også deres dørtrin og foran skraldespandene og ved deres haver og hele stykket foran det fælles skur, så til sidst en af naboerne sagde..

Stop, du polerer jo det hele, det er alt for fint 😀 også lige vise noget goodwill her i vores nye område 🙂

Og det hjælper så meget på psykisk sundhed, at vi har et rigt socialt liv nu, har energien til at have det endelig, fordi problemerne blev løst. Og så være fysisk aktiv med yoga og skovle sne..

med de helt andre og for Danmark ukendte mængder af sne, der falder her i Estland. Det er vildt godt for mine diagnoser 🌸 og komme ud på endnu en måde, udover at gå ud med kameraet.

Vi er begyndt at tænke i sundhed mere end i helbred 🙂 for det der meget sygdoms-relaterede med helbred kom faktisk under kontrol. Og så kan vi flytte fokus til bare at holde en sund hverdag..

Hvor vi mærker det, vi har brug for, og laver yoga og spiser sundt, og skovler sne & slår græs, som er så godt for angst og stress 🙂 og så med frisk luft og kreativitet ved kamera-ture ud i Tartu og så sociale medier.

Tusind tak for at I følger med 💕

Lidt konklusion.. alt den tid man roder rundt..

Hej allesammen..

Jeg blev lige ret overvældet af følelser, og begyndte at græde, fordi det virkelig har virket psykisk at skrive ud til jer i de her dage 🙂 tanken om, at nogle ting måske er ved at blive løst permanent.

Jeg har jo skrevet om det tema, at når man har angst, vil den mest oprindelige del af hjernen (krybdyr-hjernen) gerne reagere på, at man føler noget er truende.

Som regel ved at flygte fra angst-følelsen, fjerne fokus fra den. Med reaktioner som at drikke for meget alkohol, for mig at snakke en masse.. det kan være mange ting 🙂

Og alt den tid, man er som en myretue, hvor man roder rundt i messy reaktioner, der skal flytte ens tanker væk fra angst-følelsen.. der ødelægger man mere sit liv (ved f.eks. at blive alkoholiker) end man fjerner angsten.

Og det er jo den mest naturlige del tilbage fra de første dyr på jorden, man skal kæmpe mod. I samme del af hjernen, som den flugt-mekanisme er, finder vi også ting som at spise og formere sig..

så virkelig det mest grundlæggende i alt biologi 😀 og der kan man få et billede af, hvor stor en opgave det er ikke at lytte til de kræfter i en, der gerne vil flygte fra angst-følelsen, når den opstår.

Og havde der været noget farligt, og var det ikke bare en ufarlig følelse skabt af en diagnose.. så skulle man jo også reagere på det farlige, fjerne det, komme væk fra det.

Så på den ene side trækker det i en, at hov, der er noget farligt, lad mig flygte.. og samtidig trækker logikken i en ‘det er en sygdom i mig, kun en følelse, det farlige findes ikke, så jeg skal ikke flygte’.

Og det kan virkelig dræne ens batterier at være meget i det på mange dage, hvor man skal holde sig i det logiske, og ikke lade sig lokke af de tanker om hov, lad mig flygte 🙂

Til gengæld, når man i noget tid lykkes med at holde sig i det logiske, det er bare en diagnose, og mærke angsten, og opleve at der ikke skete noget, der var ikke noget farligt.. kun en ufarlig følelse..

så lærer hjernen dét, man bliver bedre til altid at holde sig i det logiske, hvad skulle faktisk være farligt? Og så bliver ens angst bedre, og ens hverdag & livskvalitet ☀️🙂

Par-situation 💕 se på hvor vores perfektionisme kom fra

Hej allesammen, og god weekend 🙂

Teivi bager julebrød & rugbrød, og vi laver ting som at stryge de nye gardiner, vi har fået i huset. Og så er min Instagram på det sidste blevet super country 😀

Med heste og bæver-dæmninger i skoven og mere. Det er jeg glad for. Hvordan skulle jeres perfekte Instagram se ud?

Vi har haft en rigtig fin par-situation her lige før, hvor vi bare snakkede så fint om vores baggrund. For at hjælpe os nu, selv om der ikke er et problem. Bare sådan forstå hinanden endnu bedre, det er så sundt bare at være tæt med en anden 💕

Vi prøver jo meget på at give slip på den perfektionisme, uden at give slip på vores ambitioner. Det er måske også en pointe, at ambitioner og perfektionisme faktisk ikke behøver at gå hånd i hånd.

Men både Teivi & jeg voksede op i familier, hvor tænkningen var ‘andre lever som i film fra Hollywood’.. og ‘andre spiser okse steaks & kronhjort hver dag’.. ‘i andre familier bager de hver søndag, og har perfekt familie-hygge, hvor børnene altid er glade, og forældrene aldrig trætte’..

Jeg kunne fortsætte, men ser i billedet? At andre familier var p.e.r.f.e.k.t.e. Og det skulle både Teivi og jeg så leve op til, i hver vores familie. Og så kom det jo i os, at vi skulle være perfekte.

Kan I genkende tingene fra jeres egne omgivelser? Og virkeligheden er jo, modsat de her billeder af ‘andre familier’, at langt de fleste slet ikke har styr på tingene, og glemmer aftaler, og siger ting de ikke skulle have sagt og..🙂

Så det der med at alt er så perfekt i andre familier, er jo forkert, men Teivi & jeg fik stadig den opgave at leve op til det.

Og i familier, hvor det er sådan, der sætter det sig bare rigtig dybt i børnene, tit døtre. Og de tager det ‘jeg skal leve op til det perfekte’ med sig ind i voksenlivet.

Teivi & jeg er sammen hjulpet meget af, at vores baggrund faktisk er den samme, bare i lidt forskellig ramme. Så vi forstår hinanden. Og så kan vi sammen sige..

‘det er jo ikke rigtigt, at ‘andre familier’ lever så perfekt. Så der er ikke det ‘i andre familier’ at leve op til.’

Så snart vi så, at hele det hvor perfekt andres liv er.. jo er noget sludder, der kunne vi slappe meget mere af 🙂

Og bare lægge det fra os, det vi lærte i vores baggrunde, at det hele skal være så perfekt & fint. For det er ikke sådan andre familier lever 🙂