Emneord: psykisk stærk

Min psykolog har været snedig 😀

Godmorgen allesammen.. hygger I jer med en god morgen? I går bagte vi en masse brød, og efterårs-solen skinner her som i Septembers himmel er så blå ❤️

Alle, der har gået på efterskole, har nok sunget også den til morgensang.. og de morgener på efterskolen lærte mig om det her med en hyggelig, lang og god start på dagen 🙂

Hvor man spørger sig selv & hinanden, om man har sovet godt og har det godt. Så være super omsorgsfuld. Jeg voksede jo ikke op med omsorg, men udover mine bedsteforældre i Skagen..

så var det på efterskolen, at jeg første gang stødte på omsorg, så de minder betyder meget for mig 🙂 og det må være skønt for lærerne at hjælpe unge godt på vej!

Min psykolog har også sagt, at det er at hjælpe mennesker, der er den største motivation. Og hun har været snedig, psykologen 😀 for Teivi og jeg har jo været på en rejse..

..gennem afsindig mange og svære ting, og til sidst blev vi selv helt forvirrede over, hvornår er der styr på tingene? Hvornår har vi et stabilt & trygt hjem som hos mine bedsteforældre i Skagen..

med varme, omsorg & kærlighed? Hvornår er vi økonomisk sikret, på det niveau vi ønsker & hvornår skal vi ikke bekymre os så meget mere?

Og der er det snedige ved psykologen, at hun har bare stille & roligt bygget op, uden at vi opdagede det.. at jeg i går kunne skrive en afslutning på den rejse, og begynde andre ting..

Og at jeg nu kan skrive at, så kom vi hertil ❤️ Så tak for ikke at forhaste det, kære psykolog. Teivi & jeg har jo været så wanting ift. at vi skulle nå til det her punkt.

Men det kommer, når det kommer, er jo det rigtige syn på det, og det er så efter den her sommer, hvor alt løste sig til sidst med den rigtige hjælp 🙂 jeg tænkte tidligere..

at det skulle være en episode, der løste tingene, men det er jo meget mere en periode af tid.. den her sommer, da Teivi fik muligheder i sin karriere, og vi fik støtte til følelserne..

jeg fik mit nye kamera, så det faktisk virker på mine følelser at lave mine kreative ting 🙂 bare mange ting.. vi har et så skønt hjem nu, som vi indretter i country-stil med bjælkerne i loftet og det hele.

Og så fik vi styr på naboerne for nogle måneder siden. Dem, vi overtog vores hjem fra, var lidt fest-typer, og det gjorde at hele huset også blev det lidt..

men da vi kom ind, lærte folk, at det hele kan være roligt ❤️

Jeg valgte tidligt et andet spor (mere Skagen 🌻 )

Hej, måske får I også læst i indlægget før her, hvordan jeg med psykologens & egne ord voksede op med en skrækkelig virkelighed hjemme.. men samtidig vidste, hvordan tingene burde have været.

Med omsorg, kærlighed & varme i et trygt hjem, for det fik jeg vist hver sommer af min farmor & farfar i Skagen, der netop på den baggrund oplevede diamantbryllup, 60 år ❤️

Og det er deres liv, Teivi & jeg har bygget her i Tartu, i en lignende by 😀 når jeg kunne sige til psykologen for et par snakke siden, at jeg som 8-9 årig opdagede, at noget var helt galt hjemme..

med de mennesker jeg boede under tag med, at de var off i deres følelser.. så er det fordi, at jeg så et andet spor, en anden vej i livet, den i Skagen.. som jeg lige siden der meget tidligt har stræbt efter 🙂

Hvor det tit er, at man bare kopierer sine forældre. Og i mange udsatte hjem ved børnene faktisk ikke, at noget er galt. Så de går bare ud og bygger det samme.

Men netop pga. kontrasten, jeg så i mine somre i Skagen, om hvordan følelser & et hjem & en familie kan være, hvor varme de ting kan føles.. så begyndte jeg bare rigtig tidligt at længes væk, mod det 🌸

Psykologen sagde så, at det er alt for tidligt for en 8-9 årig at se de ting, vide at noget er galt & bare længes væk & begynde at planlægge sit liv en anden vej..

at det er man ikke klar til som barn, men at det var altafgørende ift. at jeg er her nu med Teivi ❤️ Her er det vist også lige relevant lige at putte et link til min bog igen 🙂 google.docs.. jeg tror, at man kan gemme den på sin iPad, det kan I bare gøre.

https://docs.google.com/document/d/1qNT8iIFdfdUhDA4FyTKsmYRtlhaYIDem5C6QdYziKVc

Psykolog: it’s okay to have needs 🙂

Hej allesammen.. jeg skal fortælle jer en lille historie 🙂 men først kan jeg da spørge, om I kender til det her med, at det kan være så svært psykisk at stand up for..

at nogle gange gøre sine egne ting, og måske glemme andres behov i et øjeblik, og skabe noget mig-tid..

hvor man måske bare går en tur.. men faktisk alene for at genoplade sine batterier ❤️

Jeg voksede op i et tankesæt, hvor der kun findes to ekstremer.. enten ekstrem egoisme hvor alt handler om at opfylde Mine behov (mine forældre & søskende, deres behov)..

eller helt opgive egne behov for at opfylde andres, der er den anden ekstrem, som jeg havde rollen at være i. Og det lærte mig, at der kun findes de to ekstremer, og ingen af dem er overhovedet sunde, kan jeg jo se nu ☀️

Så sammen med psykologen prøver vi på at ændre den usunde tænkning, der blev puttet i mig.. for der findes jo et helt & smukt spektrum imellem.. hvor man netop er sin egen gode forælder..

hvilket self. inkluderer også at tænke på andres behov.. men uden at opgive sine egne også.. for hvorfor skulle man selv være mindre vigtig end andre, når alle i sidste ende er en person 🙂

Og hvad der er balanceret kommer også an på situationen. Og skifter fra situation til situation. F.eks. om man er i et klasselokale, eller derhjemme, eller..

Jeg er i gang med at indse hvor psykisk syge min familie er, og jeg har jo også mine diagnoser, men jeg tager min medicin, snakker glad’t med psykologen..

og er lykkeligt gift & er ressourcestærk, så jeg kan gå efter de mål jeg sætter 🙂 et helt andet liv 🌸 hvor mit mål nu er virkelig at indbygge den her nye tænkning i min hverdag.

Og at vi tog væk til Estland var bare helt udramatisk at være vores egne gode forældre, der går op i at vi er lige så meget personer som alle andre, der self. også nogle gange tænker på..

bare hvad man selv har brug for, og have det gå hånd i hånd med hvad nogle andre har brug for.. og ikke alle andre 🙂 balance.