Emneord: personlighed

Efterårs-fotografi flyttede mig videre 🌻

Hej allesammen.. hvad går I og tænker på for tiden? Teivi fik øje på det første julepynt i en butik her! Det er lidt hyggeligt 🙂 det viser også virkelig den her kæmpe globalisering..

og amerikanisering i Estland, for da det stadig var sovjetisk kultur, der pyntede man Lidt op til jul måske d. 22 eller 23. og tog det ned før midnat juleaften.

Så det er også en hyggelig ting ved det nye Estland, hvor kulturen er langt varmere og med fokus på hygge & varme følelser nu 🙂

Så har det jo været efterår, og de har fjernet alle bladene fra parkerne nu, fordi de blev gamle og våde.. men I fik dem set, og jeg fik dem fotograferet & filmet 😀

Det, efter at vi med psykologens hjælp fik brudt det bånd til vores familier, der stadig overtog vores følelsesliv, og bare at vi fik den ting løst! Der sagde psykologen netop..

at tag alle følelserne ift. det ud i fotografi, og det kæmpede jeg så med, til det lykkedes 🙂 og ud af det kom de efterårs-videoer & billeder, som jeg viser jer 🌹

Jeg er så glad for, at den ting lykkedes & at vi har kreativitet til at håndtere alle de her store følelser med. Det tror jeg også gør både vores eget og psykologens arbejde nemmere.

og jeg har virkelig oplevet mere end nogensinde, hvor godt et redskab kreativitet er til at håndtere følelser. Jeg snakkede med min frisør, der også fotograferer & går på en kunst-uddannelse med det..

om at det er så vigtigt at udtrykke sig, og det har jeg også snakket med psykologen om. Følelses-mæssig åbenhed hvor man skriver tingene ud, eller fotograferer dem ud, eller..

også bare at snakke med en veninde, men ift. psykisk sundhed er det virkelig afgørende at være åben om sine følelser ❤️

‘Jeg har lagt mine våben’ sang.. ikke brug for dem mere ❤️

Rigtig, rigtig god søndag ❤️ Også her i Tartu i Estland, hvor Sveske & jeg har Teivi hjemme igen. Det er altid så følsomt i os alle 3, når hun er i Danmark.

Det er arbejds-ture, men de gør sindssygt for vores hjerter. Da hun kom hjem, svømmede det ind over mig af jeg elsker dig, søde Teivi 🙂 og Sveske var så dygtig at bare ville lege, da hun kom hjem!

Vi gav Sveske noget fra en pakke, fra en af de ting, som Teivi købte i Danmark og hun legede helt besat med den 😀 nogle katte stopper med de ting som voksne, og det er lidt hyggeligt, at Sveske aldrig gør.

Hun fik messet tæppet helt op in the process!

Jeg er glad for, at vi ikke har de kampe mere. Det er stort, de var mange. Der er så mange ting nu, der ikke betyder noget.. Jeg går op i de store kampe i verden..

som det, jeg slet ikke kan lade være med at skrive ud til jer om.. at behandle sine omgivelser med varme følelser 🙂 de store kampe!

Men vælge vores kampe så meget nu, og de små.. som i hvilken tone at nogen fik sagt noget, måske var det af helt andre årsager, at de var lidt stressede, eller noget andet..

give slip på de ting, også som vi bliver ældre. Og det er så godt, efter at jeg blev i stand til at tilgive min familie.. at de her meget konkrete minder om, at så gjorde den ene person det..

og i et modsvar den anden person sådan og sådan.. at de bliver mere tågede, jeg husker dem ikke så godt mere 🙂 psykologen arbejder også med, at ens historie skal give en baggrund for nu..

netop være i ens baggrund, men ikke køre aktivt oppe i hovedet mere. Jeg er så taknemmelig!

Hyggesnak med tourette patient fra Spanien!! 😀

Hej allesammen, jeg er så glad og lettet 🙂 sådan ovenpå alt det psykolog & alle de følelser ift. mennesker i verden.. jeg ønsker jo bare det bedste for alle..

og der ift. mit indlæg tidligere, der drømmer jeg om en verden, hvor alle ville have evnerne. Men i hvert fald..

jeg gik ned i supermarkedet, og der var en anden kunde, der havde meget store tics med at kaste med hovedet og lydtics, hvor han sagde fuck til hylderne..

tourette, som jeg også har, men som jeg som mange er vokset ud af i løbet af 20’erne, men nogle har det også som voksne, og der er det tit ret slemt som voksen.

Vi kiggede på hylder lige overfor hinanden, og han blev enormt nervøs for, hvad jeg mon tænkte om ham.. man kan virkelig føle sig som et dyr i zoo..

men jeg tog mod til mig og sagde ‘it’s okay, I have it too, tourettes’ da han fik flere tics over at der var andre omkring ham. Han skulle lige forstå det, og jeg sagde igen at jeg har tourette, og så snakkede vi 😀

Og gav håndtryk, han er fra Spanien & landede i Tartu for kun to dage siden 🇪🇸 Og jeg fortalte, at jeg bor her, og han var helt der er så nice her.

Og vi snakkede om, hvornår vores tourette startede, og at man kan blive så nervøs. Og hans tics blev langt mindre, mens vi snakkede & han sagde, at det ikke er så tit..

at man møder andre patienter, men at ‘we know it when we see someone’ 🦋 når han har det langt mere voldsomt end jeg har (ved mig er det ikke som at være et dyr i zoo ude på gaden)..

at det var Så befriende måske især for ham at møde en, der faktisk så ham i øjnene og hvor deres øjne ikke hele tiden flakkede til deres tics. Og hvor jeg bare lod som ingenting, når der kom et fuck ud midt i en sætning 🙂

Ved mig er mine tics meget små som voksen, så de fleste ser det først, når jeg selv gør opmærksom på det 🙂