Emneord: natur

Første forårs-ting i ny hverdag – hvordan mon det går? 🙂

Hej, er I kommet godt i gang med ugen?

Vi er begyndt at se et mønster.. at mens rigtig mange med angst bare har det hele tiden, så skal der for mig ske en negativ stimuli udefra, for at det starter. Det skal vi jo bare være glade for..

det betyder jo, at når omgivelserne er fornuftige, så er mine diagnoser det også 🙂 på det seneste har der så været ting med hende vi solgte lejlighed til..

og flere andre ting også, negative sociale situationer med folk der har en underlig væremåde. Og det har så sat min forårs-ting i gang, det her med..

at for alle med psykisk sygdom, er det værre, når vi kommer mod foråret, og især i marts for mig. Men det har rykket sig for mig fra at være 3 måneder i selve foråret, til at være 2 måneder fra ca. nu og så til midt i marts.

Så 2 måneder i stedet for 3, og på et tidspunkt hvor der alligevel ikke er blomster & forår, som jeg jo naturligt nok gerne vil kunne nyde. Så det kan jeg nu 😀 sådan, når min forårs-ting med sygdomme allerede i midt-marts er overstået.

Det er godt! Og så på søndag skal vi til en lille by, der hedder Elva, at besøge en af de veninder, vi for nylig har fundet sammen med igen. Jeg glæder mig, har aldrig været i Elva!

Og de har to søer, ligesom alle søerne i Finland, dem har Estland også 💕 så jeg tager kameraet med, og så går vi også en lang tur.

Egentlig, når den forårs-ting ikke kan undgås, så har jeg set lidt frem til at komme hertil i år.. for vi er jo i et nyt, og stille!, hjem med ressource-stærke naboer, og i et område der svarer til Østerbro / Hellerup, så der er styr på tingene omkring ☀️

Og med den enormt sunde mad, vi er begyndt at købe, og vi sorterede kød fra.. det hjælper også 🙂 men kan godt mærke, at der er sådan en følelse i mig af, at hverdagen er ude af kontrol..

egentlig angst. Og den kommer hvert år på den her tid. Kender I det, når man i en periode føler, at hverdagen er ude af kontrol, at så griber man til det man kan.. kontrollere mad.?

Teivi lagde mærke til, at jeg lige nu takker nej til at eksperimentere for meget med mad, jeg vil gerne lige nu spise ting, jeg kender. Og det er jo, at jeg får mange nye indtryk af den her følelse af manglende kontrol på tingene..

og så skal der helst ikke bygges endnu flere nye indtryk, som ny mad, ovenpå. På den måde en meget let version af den mekanisme nogle spiseforstyrrede kan have, bare at de har det på et helt, helt andet niveau, der kræver behandling.

Måske I kender til det?

Men tingene er bedre end nogensinde før 🌸

Opdagede fennikel ved et fejlkøb 😀

Hej allesammen.. det skal handle lidt om sund mad 🙂

Jeg kan så godt lide, at bloggen her har bevæget sig fra, at Teivi & jeg havde en del hårde traumer, til at de blev skrevet ud og bearbejdet i hverdagen, og så til nu.. hvor det i dag skal handle om fennikel 🙂

Altså frøene, som man bl.a. kan købe i Matas. Her i Estland er de begyndt også at være i butikkerne, men jeg ved ikke med Danmark? Har I smagt dem?

Udover at de har en masse gavnlige effekter på hormoner (de indeholder fra naturen østrogen 😀 ), så hjælper de også på angst og stress.. opdagede jeg virkelig.

Min læge her snakkede om et loft over mine følelser, som mine diagnoser giver.. og jeg kender det godt. Ligesom på en helt overskyet dag, at man ligesom trykkes ned lidt..

og det gik helt væk i noget tid med fennikel kaffe 😀 det var til bagning, at vi prøvede at købe fennikelfrø, men Teivi er jo vokset op i Estland, hvor der ikke er lakrids (som de smager af), så de er kun til mig.

Men som Teivi sagde, at så får jeg min lakrids som i Danmark 😀 jeg puttede dem bare sammen med kaffe ned i kaffefiltret og så helt normalt laven kaffe.

Og så googlede jeg det, og det viste sig at være en helt etableret ting, det her med fennikel te & kaffe, og hvis man går all in, så er der også opskrifter på fennikel småkager og meget andet, som man kan bage 🏡

Og virkelig, mod angst er det fantastisk, og inde i google kunne jeg se, at mange har googlet ‘angst fennikel’ ☀️

At jeg får pension, har åbnet vores øjne 🌸

Hej allesammen, er I klar til en ny uge?

Nu skrev jeg jo om før sådan mere Teivi & min holdning nu senere i livet.. på alt det med uddannelse, og om man nu også er et godt menneske, fordi man er højt uddannet?

Og jeg tror, at det meget er min pension, der har åbnet vores øjne 🙂 jeg tog en stor fin uddannelse, og så har det vist sig uoverkommeligt for mig at arbejde.

Så kan man jo sidde og fortryde en masse ting – eller åbne vores øjne for alt det, der også findes udover kloge emner og bøger! Jeg fik enormt meget tid tilgængeligt, da jeg startede på pension,

og egentlig gjorde vi begge to, for det er jo hele vores hverdag, der er indrettet anderledes, når kun Teivi arbejder. Jeg begyndte at finde kameraet frem.. gå i botanisk have..

da jeg havde siddet og kukkeluret i nogle måneder, og der skulle ske noget nyt 😀 jeg tror også, at de ture ud i Tartu gør, at vi oplever byen på en helt anden måde.

Og de dele af stedet her, som Teivi var introduceret til fra sin tid før mig.. var bare nogle helt andre, end vi går op i nu. Jeg begyndte også at lægge meget mere mærke til træerne, og blomster..

når jeg ikke hele tiden havde et formål med at gå ud, andet end bare at slappe af 🙂 vi snakker også meget om det her med, at mange hele tiden har et stort formål med at gå ud..

især her i Estland, også her prøver folk hele tiden på at komme hurtigt fra a til b.. og der er jeg pga. sygdom tvunget til at gå langsommere frem. Lave flere ture, der bare er for at slappe af.

Nogle gange stoppe i parken, og bare tage billeder af en blomst 🌸 folk i Skandinavien er bedre til det, end de er her, men også i et land som Danmark vil folk tit gerne fra a til b, og det må hellere gå hurtigt.

Man kan være presset til det pga. mange gøremål, der ikke kan udsættes, men mange ting vælger man også selv 🙂 vi laver f.eks. superlet yoga herhjemme i stedet for at skulle mase af sted til et trænings center.

Og så kan man også stå bare et kvarter tidligere op, så man kan trække cyklen forbi en flot sø, mens man nyder tågen om morgenen.. og så hoppe på cyklen igen 😀