Emneord: lettet

Hyggesnak med tourette patient fra Spanien!! 😀

Hej allesammen, jeg er så glad og lettet 🙂 sådan ovenpå alt det psykolog & alle de følelser ift. mennesker i verden.. jeg ønsker jo bare det bedste for alle..

og der ift. mit indlæg tidligere, der drømmer jeg om en verden, hvor alle ville have evnerne. Men i hvert fald..

jeg gik ned i supermarkedet, og der var en anden kunde, der havde meget store tics med at kaste med hovedet og lydtics, hvor han sagde fuck til hylderne..

tourette, som jeg også har, men som jeg som mange er vokset ud af i løbet af 20’erne, men nogle har det også som voksne, og der er det tit ret slemt som voksen.

Vi kiggede på hylder lige overfor hinanden, og han blev enormt nervøs for, hvad jeg mon tænkte om ham.. man kan virkelig føle sig som et dyr i zoo..

men jeg tog mod til mig og sagde ‘it’s okay, I have it too, tourettes’ da han fik flere tics over at der var andre omkring ham. Han skulle lige forstå det, og jeg sagde igen at jeg har tourette, og så snakkede vi 😀

Og gav håndtryk, han er fra Spanien & landede i Tartu for kun to dage siden 🇪🇸 Og jeg fortalte, at jeg bor her, og han var helt der er så nice her.

Og vi snakkede om, hvornår vores tourette startede, og at man kan blive så nervøs. Og hans tics blev langt mindre, mens vi snakkede & han sagde, at det ikke er så tit..

at man møder andre patienter, men at ‘we know it when we see someone’ 🦋 når han har det langt mere voldsomt end jeg har (ved mig er det ikke som at være et dyr i zoo ude på gaden)..

at det var Så befriende måske især for ham at møde en, der faktisk så ham i øjnene og hvor deres øjne ikke hele tiden flakkede til deres tics. Og hvor jeg bare lod som ingenting, når der kom et fuck ud midt i en sætning 🙂

Ved mig er mine tics meget små som voksen, så de fleste ser det først, når jeg selv gør opmærksom på det 🙂

Mit udseende er blevet mere min mors side 🙂

Hej allesammen, bladene ryger af træerne her nu.. den tropiske orkan fra Caribien, der også var i Danmark, er her nu.. og ude i haven så jeg lige hundrede blade ryge på en gang 🍂

Det er meget fedt, jeg kan godt lide at være kreativ derude om efteråret, og der er langt mere roligt i Tartu vinter & efterår. Hele byen slapper endnu mere af 🌾

Hvem ligner I mest fra jeres familie? Hele mit liv har jeg kæmpet med undervægt, der kom fra min fars side af familien, og jeg var især ked af at være meget skinny i ansigtet og i det hele taget hele min krop.

Det har så altid været en helt anden personlighed, der skinner ud af mig, end det er for min familie, begge sider af den 🙂 men self. fysiske træk er meget derfra.

Og personlighed i mig er jo også meget fra mine bedsteforældre i Skagen! Som jeg bliver lidt ældre, og ændrer mig også psykisk i takt med at få det godt osv..

så er mine træk begyndt at være meget mere fra min mors side. Det er godt, dels fordi de seneste halvandet år (og det er endda også ved at blive fint nu, fordi jeg har lært at håndtere ham 🙂 )..

er det kun min far, der var et problem for mig.. min mors side af familien trak sig faktisk tilbage, da de forstod, at vi ikke ønsker dem. Men min far har været Så påtrængende.

Så at mine fysiske træk mere & mere er i linje med dem, der trods alt har behandlet os bedre her i Estland-tiden er fint, uden at det er nogen big deal 🙂

På min mors side er der den her røde næse 😀 og Teivi må gerne kalde mig Rudolf, jeg vil gerne være Rudolf, netop fordi hun kun ville sige det som en kærlig ting ❤️

Det største psykologen har givet 🌹

Hej allesammen.. det er en lykkelig aften for os 🙂 hvad laver I? da jeg var ved psykologen sidst, der sagde hun, at indeni maven skal der være rummeligt.. med en plads til alle følelserne.

Og med plads til at være afslappet, voksen, glad, hyggelig, stille, balanceret, rolig.. alle de ting, jeg jo har skrevet om, at vi gerne ville være.

Og så forklarede hun så, det mine forældre aldrig så & skulle have lært mine søskende..

..at hvis det rum indeni en er fyldt op med en sten, der er angst, en stor sten.. så er pladsen brugt. Og man kan ikke være, alle de ting jeg nævnte 🙂 når vi forstår det nu..

måske især at jeg forstår det.. så kunne jeg jo ikke gøre andet end at have angst, for der var ikke plads til det andet. Og så skal jeg jo ikke kritisere mig, når jeg jo aldrig valgte at have det.

Psykologen snakker hele tiden om, så jeg forstår det, at være sin egen gode forælder. Det skal netop også være i det rum indeni en 🙂 og en god forælder forstår netop..

at når pladsen er taget op af angst, at så er der ikke mere plads, og derfor vil man mest udvise angst & ikke en masse ting, som det er rigtig godt at være.

Det prøvede læger i min barndom at forklare til mine forældre.. og hvor jeg tidligere var sur på mine forældre for aldrig at have forstået det, så har jeg indset..

at det var en for kompleks ting at forstå, og jeg happen at være barn af nogle forældre, der ikke kan rumme så meget hverken i hverdagen, psykisk eller ift. at tænke på et komplekst niveau.

Det ideelle, der fungerer i skønne familier, hvor et barn har de her diagnoser.. er netop den forståelse, jeg har skrevet om her, og at forældrene lærer familiens søskende også at forstå det ❤️