Emneord: langt om længe

Mine øjne er rolige nu, når jeg ser i spejlet 🙂 om angst 🦋

Hej allesammen.. der er sket meget, men det er vi jo så vant til, og er lidt trænet mere & mere i at håndtere. Er I gode til forandringer? Både til at skabe dem, hvis de er nødvendige, men også guide sig selv gennem dem psykisk?

Det kan være svært for folk generelt, det med forandringer, og så hvis man har angst endnu mere, fordi man bliver ekstra nervøs for resultatet af forandringer. Men det går bedre med det efter en del psykolog nu 🙂

Og bare hvad 3 ting har gjort.. hele den snak om, hvordan vi gerne vil have vores lille familie. Lige fra hvilket land vi vil bo i, vi har jo to muligheder, til om vi skal have os en lille hund, eller have de hyggeligste ture til hunde-shows..

Hvilke typer veninder & venner vi ønsker, og hvordan vi gerne vil være selv. Og så har Teivi’s yoga & mine snakke med psykologen også her i 2019 virkelig støttet os til at kunne finde ud af alle de ting 😀

Det er måske lidt fugle-perspektiv, hvad der er sket i 2019. Og det er godt! Det er også lidt inkluderet i mine sygdomme, at overtænke præcis hvad der er sket, og hvordan vi var før og så nu og.. alt det tænke 🙂

Så jeg prøver på bare at kigge i spejlet, og nyde at mine øjne ser glade & afslappede ud nu 🙂 angst viser sig virkelig i øjnene. Og jeg har været super bange for.. selv om det ikke logisk ville ske, men min angst har gjort mig bange..

for at jeg igen skulle blive, som jeg var f.eks. da jeg boede alene i Kolding, og slet, slet ikke havde styr på hverdagen & livet, og fremtiden var et kaos både i hjerte og tanker.

Og der har jeg skrevet om nogle gange, at netop med diagnoser, der lytter angsten ikke til logik. Det logiske er jo, at de f.eks. minder fra alene i Kolding er 10 år siden, og før Teivi & jeg endda mødte hinanden..

og så skulle alt siden blive annulleret, og igen være som dengang? Det er jo ikke logisk 😀 men det lytter angst ikke til, når det er en diagnose. Så der har jeg virkelig haft brug for psykologen til den ting.

Finde den rigtige vej til at overbevise diagnosen om, at jeg ikke behøver at være bange, selv om jeg jo godt logisk ved tingene 🙂 det er det her med..

at angst er en dybt nødvendig følelse, hvis der faktisk i en situation er noget at være bange for. Og så er diagnose netop, at det også kommer i situationer, der er helt trygge & sikre.

Men der er virkelig ved at komme styr på den her ting 😀

Psykolog sagde også, at min angst er på vej til…😀

Hej allesammen..

jeg skal prøve lige at samle lidt op, på det indlæg jeg skrev før.. der er altid så meget, lige når jeg har snakket med psykologen i en hel time 🙂

Jeg skrev jo om et gammelt tanke-føle-system, som jeg lærte af mine forældre helt fra fødslen. Og det i kontrast til en masse ny læring, et nyt tanke-føle-system..

som psykologen lærer mig, og som jeg også lærer af Teivi & vores familie-kultur herhjemme (i kontrast til den familiekultur, som jeg voksede op med).

Og pointen er så lidt.. at jeg spurgte psykologen hvad det var for et tanke-føle-system, jeg lærte fra fødslen. Og hendes svar var angst..

Være bange for alt jeg møder, tænke at jeg ikke tør, at jeg ikke kan klare tingene, at jeg ikke er psykisk stærk..

Og det er alt den angst, der nu bliver erstattet af en masse ny læring 🙂 det var ikke engang mig selv, der helt bragte det på bane, men så snakkede vi self. frem og tilbage.

Og det mest lettende nu i aften er bare udsigten til, at rigtig meget af den angst nu bliver erstattet af langt bedre ting ☀️ Erstattet, af den læring at jeg har Teivi & Sveske i Tartu, og vi måske får psykiater-hunden Hygge..

og at de gamle, smertefulde minder der poppede op.. er intet andet end minder nu. At tingene var farlige dengang, men det er de ikke nu. Og at jeg er psykisk stærk og kan overskue & klare verden og mine omgivelser.

Vi er fri 😀 befriet af tanker & følelser!

Tusind tak også til jer!

Jeg elsker, når nogen kan bruge andre menneskers støtte til at komme på ret køl, især når det ikke var vores skyld, at livet var hårdt. Jeg skrev om før, hvor jeg så, som psykologen siger..

at vi er normale, selv med vores historie er det endt på den balancerede måde, at tingene ikke er gået skævt 🦋🦋 som to sommerfugle, der endelig er fri og kan flyve!

Det har været et fængsel at være fanget i alle de tanker & følelser, skabt af real life events og med diagnoser ovenpå. Og med jeres, dem vi ser face to face, min kontaktlærer helt tilbage fra efterskolens hjælp..

og de estiske lægers hjælp & hinandens hjælp.. blev vi okay 💕 bare et balanceret tingene er gode nu. Vi er befriet af de massive tanker og følelser.. det svømmede ind over mig 🙂

Alt fra tvangstanker til angst & følelser ift. vores historie.. er, igen bare et balanceret, lettet fra vores skuldre. Jeg er virkelig glad lige nu..

det hele giver bare slip, og jeg føler vi kan flyve nu 🦋 der har været så mange, som hjælper & støtter os, og det har gjort det. Og vi er temmelig overvældede.

For nogen, som voksede op nærmest i vildskab med den baggrund vi har.. så er det så overvældende, at mange har set vores hjerter, og har støttet os med kærlighed 💕