Hej allesammen, jeg har haft mange følelser, men det er ikke noget nyt 😀 skal snakke med psykologen i Tartu i morgen. Og vi får et tordenvejr, men om det bliver i aften, eller lige når jeg er færdig i morgen..

bliver spændende at se! Hvis det ikke er sol i morgen, gør det ikke så meget. For jeg får sommerferie i morgen, mit arbejde er jo psykolog & arbejde på traumer, så når psykologen får ferie, så gør jeg også.

Så jeg kan lave min egen tur til Tartu, hvor jeg kun fotograferer, og så laver Teivi & jeg også en tur på næste lørdag, der både bliver shopping og botanisk have 🌳 det er lidt vildt, at for bare to måneder siden kunne jeg ikke gå i en tøjbutik..

fordi det ville give så mange indtryk, at jeg var drænet & fik angst. Så især slutningen på traume-arbejdet her på det seneste har virkelig hjulpet!

Da jeg gik på Bråskovgård Efterskole for en del år siden, midt ude på landet i Jylland, der bagte Tinne i køkkenet squash kage tit. Og vi elskede det! Alle elever fløj hen til kagebordet!

Jeg tror, at nu om dage får de frugt & grøntsager 😀 men, Teivi & jeg bagte den samme kage i dag efter at have konsulteret os med Tinne.

Og det var kæmpe succes! Den er præcis som mine minder ☺️ og jeg blev bragt komplet tilbage i tiden, når vi sad i spisesalen og drak te og spiste den kage ❤️ især elskede jeg det i weekenderne..

hvor der var mere roligt, og mere tid til hinanden og lærerne virkelig kunne fokusere personligt endnu mere 🙂 jeg elskede at først spise squash kage og så smutte ud til hestene ❤️

Som jeg har skrevet før, så havde jeg det sindssygt svært som teenager, pga. mit hjem dengang. Boede jo stadig ved min oprindelige familie.

Men så kom kontaktlærer Marit, og veninder ind, og ændrede komplet tingene, så jeg begynder at få et håb ift. min fremtid ☺️ jeg var meget, meget opgivende, før jeg startede, men skolen var så sund at være på.

Og alt det sunde ved at komme væk fra mit barndomshjem, og møde kærlige mennesker, det kom jeg helt tilbage i ved den kage 😀

Jeg blev også på skolen i alle weekender, var så lidt som muligt hjemme i de to år, og det var så sundt. Psykologen nu siger også at det, at jeg mødte en masse fra velfungerende familier, åbnede mine øjne helt vildt.

Jeg kan huske, at de første to måneder gik med, at når jeg gjorde tingene, som jeg havde lært i mit barndomshjem.. at så sagde de andre elever what the fuck?

Det var lidt hårdt, men noget der virkelig var godt for mig 🙂 min familie er stadig så fiskeboble lukket om sig selv, uden at se mennesker i omverdenen, at jeg havde intet begreb om normalt. For jeg så kun min familie.

Så jeg havde om noget brug for at få åbnet øjnene til verden derude, og komme ud af den bobbel, som jeg kom fra.

Det gav mig håb 🌱

Jeg begyndte, langsomt, i løbet af de to år at tro på, at der var en fremtid for mig, og mine tætteste veninder & lærerne viste mig, at nogen ville mig 🌞 Det er jeg virkelig så taknemmelig for også i min hverdag nu.

Det kom ind i min hverdag, da jeg allermest havde brug for det ☺️