Emneord: kærlighed

Vi fik dealet med noget forsigtig af at lade Sveske ud ❤️

Hej allesammen.. de seneste to gange, har psykologen virkelig haft god timing, og i morgen skal jeg igen der efter intense følelser 🙂

Og så er Sveske lige nu krøbet ned under dynen, mens Teivi også hænger ud, og så er det indendørs.. for at summere lidt op, så tilbage i Ballerup, da vi boede der, og bare havde problemer..

der lå vi i sengen og kiggede op i loftet, og snakkede om.. at når alt er godt, så får vi Sveske.. og det var så lettende, for så var alt i hvert fald okay, da Teivi trådte ind ad døren med lille Sveske for 3 år siden 🙂

Det kan lidt forklare, hvorfor den lille kat bare er Så meget i vores hjerter, at vi elsker hende, som var hun vores barn. Så vi har passet på hende, og det skal vi jo også ❤️

Men ligesom første gang ens unge teenager gerne vil til fest.. så kan man som forælder godt være nervøs. Og Teivi & jeg har kæmpet meget med, at vi er bare så forsigtige..

alle kender den med de stille piger, der nogle gange kun går den sikre vej, og ikke tager så mange chancer. Og det er bare Teivi & jeg, og det har også været Teivi’s største udfordring i sin karriere..

hvor man i business nogle gange skal gøre ting, som man faktisk ikke ved hvor ender. Så da vi prøvede at tage selen af Sveske, med den risiko at hun kan løbe ud på vejen, men hun bare så meget ville have den sele af..

så var det et stort psykisk trin i at gøre noget ved det forsigtig i os begge to, at vi gav Sveske lov 🙂 hun betyder jo alt for os! Og at vi fik den oplevelse..

at nogle gange, og tit faktisk, går det jo helt fint, når man tager en chance.. og turde lidt mere 🙂 ligesom at Teivi’s kollegaer jo ikke kommer råbende ad hende, hvis en mindre ting går galt..

og at jeg ikke mister følgere, hvis jeg en dag putter et billede på Instagram, der måske ikke er mit bedste.. eller skriver et blogindlæg her, der måske også har været bedre i andre indlæg 🙂

Så det har jo meget med angst at gøre, og alt det her er da værd at tage med til psykologen i morgen. Og snakke om, hvordan vi på en balanceret måde kan udvide det lidt i hverdagen at turde lidt mere.

Hvordan det kan gøres fornuftigt, så vi ikke er så bange, men jo heller ikke begynder at gøre dumme ting 🙂 så det var en del læring i nogle dage ❤️ Hvad har I lært på det sidste?

Kærlighed.. jeg er lykkelig for, at Sveske er tilbage 🏡

Hej, der har været en ting i nogle dage.. faktisk i nogle uger har Sveske bare ikke ville gå i sin sele, når vi har taget hende ud i haven. Og vi har været lidt bange for at lade hende uden..

for vi bor lige ud til en ret travl vej. Så vi trænede i selen, at vejen er farlig, og det har ironisk nok hjulpet, at biler der brager techno ud på vej til ghettoen har gjort vejen meget farlig ifølge Sveske 😀

Sådan kan hverdagen jo være lidt sjov, at vores store forstyrrelse hjælper i det mindste på den ting!

Og så er Sveske bare ikke en indekat, hun vil være fri, og det gjorde hun super klart altid ved at være meget højlydt i sine miav, og stå ved døren.. hele tiden, hver dag, og bare ville have mere stimulering i fri natur..

men der skulle vi jo flytte hertil først, hvor der er en have, og vi ikke er på femte sal i et område, hvor nogle ikke ville være søde ved hende derude..

Da vi så havde trænet hende lidt i selen ude i haven, prøvede vi i går at slippe hende fri, og det var der, jeg bare begyndte at græde, som jeg skrev om, for Teivi sagde, at med Sveskes vilde personlighed..

var vejen en temmelig real thing, men den kat Ville være ude. Så det var et øjeblik af at overkomme massiv angst, og det var den sværeste ting jeg har gjort nogensinde, at prøve at tage selen af..

for vi elsker den kat! ❤️ Men så viste det sig, at hun er trænet så fint, at hun kun er i haven 😀 vi har fået hende lært, at vejen bare ikke er et sted.

Og i dag er hun gået ind & ud mellem haven og vores hjem rigtig fint, hun er så dygtig 🙂 og deraf titlen, at jeg håbede ikke vores hygge-hule-lege på tæppet, sove i fodenden kat.. ville blive til bare væk & ude..

Og så også..

vores feminist Sveske ville ud at banke 4 hankatte, der havde haven som deres territorie før vi flyttede ind. Og i løbet af dagen blev det så event i området, at fem katte havde magtkamp, og Sveske fik jagtet en op i et træ.. to andre ud af haven..

og brugte den ene hankat som arbejdskraft til at jage de andre ud, før hun så til sidst også smed den hankat ud af Hendes have. Hun accepterer ikke at dele den have, den er bare hendes. Punktum 😀

Og de fire andre katte har holdt sig væk hele dagen i dag!

Og vi må jo erkende, at vores kat voksede op i ghettoen, og at hendes far var vild kat på gaden.. men virkelig, det med at hun fjernede alle hannerne fra sit space, og vogtede over sit queendom efter at have brugt albuerne..

og så blev venlig & sød mod dem hun liker.. der er ressource-stærke kvinder.. det minder mig lidt om Teivi 😀

Følelser er nogle lidt underlige nogen ❤️

Hej allesammen.. har I tænkt på det her med, for jeg er ret sikker på, at alle kender det, at nogle gange..

så ved man godt med sit hoved, at en følelse ikke giver mening at have, men alligevel vil den følelse bare ikke gå væk? Hvis man f.eks. er ked af det, selv om ens hverdag faktisk er temmelig god 🙂

Følelser er nogle lidt mærkelige nogen, der ikke altid har lyst til at lytte til logik.. og sådan var det med min angst. At jeg kunne jo kigge rundt i vores hverdag, og se med mit hoved, at hvorfor skulle jeg være bange, og tænke at ting er farlige? Men alligevel havde jeg følelsen.

Og der var det i går, efter ret intens psykolog i nogle måneder, og som vi bare fortsætter med.. at jeg græd, og græd og tårer strømmede bare ned af mine kinder..

og det var bare græde alt det bange, jeg har været gennem tiden, bare ud.. ud med den ting skabt af mine diagnoser 🙂 og for første gang, nogensinde.. følte jeg angst faktisk forlade, fordi der ikke er brug for det.

Der er også tidligere gået noget angst væk, men der har jeg stadig syntes, at der var jo ting at være bange for. Så måske netop det med..

at min angst-følelse endelig, den her gang i går, har lyttet til det logiske, at der jo ikke er noget farligt 🙂 og så har angsten tænkt damit, så kan jeg jo ikke være der mere, når der ikke i Søren er noget, der fortæller at ting er farlige 😀

Ligesom at kroppen skiller sig af med not-needed fysiske ting, så kan det være den samme mekanisme at græde, bare med not-needed følelser. Som der nok har været brug for engang, men som det ikke længere giver mening at beholde.

Og det gjorde mig bare rolig ❤️

Jeg vil rigtig gerne have psykologen til at forklare, hvorfor det findes fra naturen, at den kategori af tanker vi har valgt at kalde følelser (for følelser er faktisk en kategori af tanker).. hvorfor følelser ikke altid lytter til den anden kategori af tanker, der er rationelle, mere objektive, logiske..🙂