Emneord: jeg elsker dig

Vi fik dealet med noget forsigtig af at lade Sveske ud ❤️

Hej allesammen.. de seneste to gange, har psykologen virkelig haft god timing, og i morgen skal jeg igen der efter intense følelser 🙂

Og så er Sveske lige nu krøbet ned under dynen, mens Teivi også hænger ud, og så er det indendørs.. for at summere lidt op, så tilbage i Ballerup, da vi boede der, og bare havde problemer..

der lå vi i sengen og kiggede op i loftet, og snakkede om.. at når alt er godt, så får vi Sveske.. og det var så lettende, for så var alt i hvert fald okay, da Teivi trådte ind ad døren med lille Sveske for 3 år siden 🙂

Det kan lidt forklare, hvorfor den lille kat bare er Så meget i vores hjerter, at vi elsker hende, som var hun vores barn. Så vi har passet på hende, og det skal vi jo også ❤️

Men ligesom første gang ens unge teenager gerne vil til fest.. så kan man som forælder godt være nervøs. Og Teivi & jeg har kæmpet meget med, at vi er bare så forsigtige..

alle kender den med de stille piger, der nogle gange kun går den sikre vej, og ikke tager så mange chancer. Og det er bare Teivi & jeg, og det har også været Teivi’s største udfordring i sin karriere..

hvor man i business nogle gange skal gøre ting, som man faktisk ikke ved hvor ender. Så da vi prøvede at tage selen af Sveske, med den risiko at hun kan løbe ud på vejen, men hun bare så meget ville have den sele af..

så var det et stort psykisk trin i at gøre noget ved det forsigtig i os begge to, at vi gav Sveske lov 🙂 hun betyder jo alt for os! Og at vi fik den oplevelse..

at nogle gange, og tit faktisk, går det jo helt fint, når man tager en chance.. og turde lidt mere 🙂 ligesom at Teivi’s kollegaer jo ikke kommer råbende ad hende, hvis en mindre ting går galt..

og at jeg ikke mister følgere, hvis jeg en dag putter et billede på Instagram, der måske ikke er mit bedste.. eller skriver et blogindlæg her, der måske også har været bedre i andre indlæg 🙂

Så det har jo meget med angst at gøre, og alt det her er da værd at tage med til psykologen i morgen. Og snakke om, hvordan vi på en balanceret måde kan udvide det lidt i hverdagen at turde lidt mere.

Hvordan det kan gøres fornuftigt, så vi ikke er så bange, men jo heller ikke begynder at gøre dumme ting 🙂 så det var en del læring i nogle dage ❤️ Hvad har I lært på det sidste?

Vores lille hule får et hulemaleri 🏡

Hej allesammen.. hvordan går det?

Tartu er blevet grøn 🙂 helt lysegrønne blade på alle birketræerne, og Teivi & jeg gik gennem Tartu en aften, og havde det skønneste øjeblik med det.. har I prøvet det med..

når man har været sammen med nogen i rigtig lang tid, for os i 9 år, og i et øjeblik er det som første gang man mødtes, hvor vi sådan blev lidt generte overfor hinanden, og flirtede som var det tilbage dengang..

det var enormt godt lige at have 🙂 vores hverdag har været og er jo lidt hektisk, så de der små oaser af øjeblikke.. og så her i vores oase, eller hule får vi et billede af et hulemaleri på væggen!

Teivi sagde, da hun fandt det, at det er fordi, vi har vores hule her 💕 så vi har Tartu-plakat på den ene side af vinduet & hulemaleri på den anden. Psykologen sagde også..

at nogle gange kig på de ting, sådan i lidt længere tid end man ellers ville, så vi bliver mindet om, at vi er bare lige her, roligt & stille. Og alle de ting, der gav stress, at de er her ikke nu. Og det virker!

Der var også så smukt lys ude i Tartu den aften, hvor jeg fortsatte med kameraet.. og mødte en amerikansk turist familie, som jeg mere eller mindre gav en guidet tur rundt i Tartu 😀

Men deres datter havde brækket sit ben, så det var lidt begrænset, hvor meget de kunne komme rundt. Men de var superglade for at blive præsenteret for ting, man ellers lidt skal vide hvor er 🙂

Kærlighed & de bøger jeg skrev 🦋

Godmorgen, har I det også godt?

Jeg havde en meget stærk drøm i nat, om de gamle minder jeg snakker med psykologen om, men jeg tror.. at det er godt ift. at fixe dem 🙂 det er jo meget, når man sover, at man bearbejder..

ligesom at det er om natten, at blomster i foråret vokser. En ting, jeg har set i Teivi, og som jeg håber også er mere i mig selv..

er at hendes varme, moderlige kærligheds-kerne side af personligheden skinner mere og mere ud. Jeg elsker at opleve det, ikke engang mest for mig..

men fordi varme kærligheds-personer er mere lykkelige, og det vigtige er, at hun har det godt 🦋 jeg har også tænkt, at de bøger jeg skrev, og brugte op til 14 timer om dagen på, næsten hver dag..

at de var bøger, ikke kun manuskripter. Og de havde en kvalitet til at blive udgivet 🙂 jeg skrev bl.a. en af de bøger, man typisk læser på stranden, til teenagere & unge..

og det kunne være gået endda rigtig godt med det, havde en redaktør faktisk behandlet mig ordentligt, givet bøgerne den credit, de fortjener, og sat sig ned med en varm kop kaffe & brugt mere end 2 sekunder på det 🙂

Det føles godt at se. Nu er det jo, at jeg ikke må presses for meget med mine diagnoser, så måske er det fint, at jeg ikke har en karriere som forfatter, men bruger tingene her på sociale medier i stedet for.

Bare den viden, at Teivi fik dem læst, og at de var supergode, at jeg kan have det virkelig godt med at det var mig, der skrev dem. For en, som lærte altid at pille mig selv ned ☀️

Hvad går I og får det efterhånden godt med?