Emneord: inimised

Psykolog forklarede emnet.. verden er blevet kun for de glade ✨

Hej igen, og rigtig god weekend 😉 Glæder I jer til julemåneden? Jeg elsker at se countdown til december på forsiden herinde tikke ned til så små tal 😀

Og så snakkede jeg jo med psykologen i dag. Og vi snakkede om den her verden, med en ny type verden, som jeg har skrevet meget om herinde.

Den her nye type verden udgøres af alle familierne.. hvor Teivi & min historie er en enkelt brik, og alle de andre familier, hundreder af millioner også med generations- og familie-konflikter er de andre brikker.

Psykologen sagde, nu når jeg har læst mig frem til at penge & status adskiller top og bund i samfundet.. at bag alt det ligger, om man er glad eller ej.

At dem i verden lige nu, der får de gode jobs, har uendelige muligheder, tjener mange penge.. har skønne familier med omsorg og kærlighed.. at de har alt det..

er baseret på at de er glade personer. Og f.eks. arbejdsgivere ved de attraktive jobs er begyndt kun at ansætte glade personer med et ægte smil på læben.

Som en snebold-effekt har de så større arbejdsglæde end dem i f.eks. rengøring og fabrik. Og glade personer har overskud.

Som de kan bruge på at være nærværende forældre, der drager omsorg for deres børn & viser kærlighed.

Og i det hele taget snakkede vi om, alt det der kommer med at være en glad person ☺️ At man er liket mere af andre, får lettere veninder, hvis der er en journalist på gaden..

så spørger de dem med et ægte smil på læben osv. osv. Så det her emne, med den adskillelse af top og bund i samfundet, en effekt der bliver større og større..

sagde psykologen at den største adskillelse i de sociale lag er mængden af glæde i hverdagen ✨ hvor det netop har en positiv snebolde-effekt at alle døre åbner sig for de glade..

mens det for ikke-lykkelige personer er den oplevelse, at verden ikke længere er for dem. Og det bygger oven på deres ikke-lykkelige situation.. også som en snebold.

Vi snakkede også om, at okay, det er glæde eller ikke der deler lagene i samfundet, med døre der åbner eller lukker sig for en.. og hvordan det så påvirker ens væremåde?

At rigtig mange af de karakter-træk, jeg også her i bloggen har skrevet om med bilræs ude på gaden, rygning, en masse alkohol & måske blive voldelig..

at alle de træk i væremåde stammer fra den rod, at personen ikke er lykkelig, og tit endda decideret u-lykkelig.

Det samme hvis en person hader kvinder, eller homoseksuelle, eller indvandrere eller.. eller hvis de har et behov for at mobbe andre, eller i det hele taget ikke udvise varme.

Så det var meget oplysende for os ☺️ I et emne vi naturligt går op i, når vi har rejst os fra vores baggrund. Og psykologen sagde også, at når vi går mere & mere op i..

det her emne på samfunds-plan, at så er det i takt med, at vi distancerer os fra egen familie & lægger ting bag os, som vi så bare har lært af ☀️

Min psykolog har været snedig 😀

Godmorgen allesammen.. hygger I jer med en god morgen? I går bagte vi en masse brød, og efterårs-solen skinner her som i Septembers himmel er så blå ❤️

Alle, der har gået på efterskole, har nok sunget også den til morgensang.. og de morgener på efterskolen lærte mig om det her med en hyggelig, lang og god start på dagen 🙂

Hvor man spørger sig selv & hinanden, om man har sovet godt og har det godt. Så være super omsorgsfuld. Jeg voksede jo ikke op med omsorg, men udover mine bedsteforældre i Skagen..

så var det på efterskolen, at jeg første gang stødte på omsorg, så de minder betyder meget for mig 🙂 og det må være skønt for lærerne at hjælpe unge godt på vej!

Min psykolog har også sagt, at det er at hjælpe mennesker, der er den største motivation. Og hun har været snedig, psykologen 😀 for Teivi og jeg har jo været på en rejse..

..gennem afsindig mange og svære ting, og til sidst blev vi selv helt forvirrede over, hvornår er der styr på tingene? Hvornår har vi et stabilt & trygt hjem som hos mine bedsteforældre i Skagen..

med varme, omsorg & kærlighed? Hvornår er vi økonomisk sikret, på det niveau vi ønsker & hvornår skal vi ikke bekymre os så meget mere?

Og der er det snedige ved psykologen, at hun har bare stille & roligt bygget op, uden at vi opdagede det.. at jeg i går kunne skrive en afslutning på den rejse, og begynde andre ting..

Og at jeg nu kan skrive at, så kom vi hertil ❤️ Så tak for ikke at forhaste det, kære psykolog. Teivi & jeg har jo været så wanting ift. at vi skulle nå til det her punkt.

Men det kommer, når det kommer, er jo det rigtige syn på det, og det er så efter den her sommer, hvor alt løste sig til sidst med den rigtige hjælp 🙂 jeg tænkte tidligere..

at det skulle være en episode, der løste tingene, men det er jo meget mere en periode af tid.. den her sommer, da Teivi fik muligheder i sin karriere, og vi fik støtte til følelserne..

jeg fik mit nye kamera, så det faktisk virker på mine følelser at lave mine kreative ting 🙂 bare mange ting.. vi har et så skønt hjem nu, som vi indretter i country-stil med bjælkerne i loftet og det hele.

Og så fik vi styr på naboerne for nogle måneder siden. Dem, vi overtog vores hjem fra, var lidt fest-typer, og det gjorde at hele huset også blev det lidt..

men da vi kom ind, lærte folk, at det hele kan være roligt ❤️