Emneord: indeni

Tusind tak Teivi ❤️ pressede mig til at gøre ting, jeg aldrig troede, jeg kunne

Hej allesammen, der er et kæmpe tordenvejr & storm her, og prøver rigtig meget med vores nye kamera at få filmet det 🙂 har øvet mig i nogle dage nu på at finde det rigtige sted til kameraet..

og pege det mod ting, der virker på video, men så skulle jeg prøve, hvad de er. Kan I lide at fotografere? Jeg elsker det! Og skrive! Men I ved det jo ❤️

Teivi har.. siden lidt inde i psykolog, der startede i januar, presset mig. Og jeg har elsket det, selv om det tog sindssyg energi for mig, var skræmmende, meget.. men jeg er så taknemmelig 🙂

Og jeg prøvede på at fokusere på, at det var godt for mig.

Roden i min angst-diagnose er ikke væk, men løsnet nu. Og så kan vi arbejde på at få den mælkebøtte så håndteret som muligt. Men diagnoserne er kroniske, og kan ikke fjernes.

Men havde Teivi ikke skældt mig lidt ud..

når jeg ikke prøvede nok at gøre tingene, og været super kærlighed i sine øjne, når jeg lykkedes med tingene, og presset mig lige så meget, som da jeg forsøgte at blive forfatter..

Hvor hendes kritik af mine manuskripter var sønderlemmende.. men hun læste dem, grundigt, og til sidst elskede dem ❤️ Tusind, tusind tak for at have den stil, jeg ved, at hendes kollegaer også er underlagt det 😀

Og i situationen må man tænke, at det er godt & ud af kærlighed, og at vi måske kan lave awesome ting sammen, men så kræver det sindssygt batteri investeret.. som at løbe en marathon..

Men omg, vores hverdag med den rod løsnet i mine diagnoser ift. da den ikke var 🙂 og jeg bliver stolt, dels af at Teivi er så dygtig, og så også at hun virkelig gør det klart, at you can do it..

hun arbejder i IT, og der er en kvindelig Steve Jobs i hende 🙂 uden samme stil fra ham, havde vi ikke haft iPads 🙂 og jeg kunne jo! Efter et intenst pres, hvor den angst til sidst krakelerede..

og altid vil være der, men i en løsnet form, som helt friskbagt brød ift. brød, der har stået i en uge. Det er hårdt, og kan ikke trænges igennem, når angst er som et uge-gammelt brød.

Og det føles ikke som rindende vand indeni mig nu, men mere som is, den man spiser (bare meget varmere) 😀

Teivi & jeg snakkede i går ❤️

Hej allesammen, så.. er min stemme næsten på plads igen, og vi skal bare have vejret på plads, så er det ud at tage nye billeder 🌿og efter alt den forståelse, der er sket, og som jeg har skrevet om..

kan jeg kun forvente, at det kreative også bliver helt fornyet, ligesom vi er blevet ❤️ Hvordan har I det? Og er det lidt sommer i Danmark? 🙂

Teivi & jeg snakkede i timer i aftes, det var rigtig fint, og det virker efter psykolog. Jeg kunne forklare ting, som psykologen forklarede mig, og Teivi kunne sige, hvad hun tænker den anden vej osv..

på den måde bliver psykologen for os begge to, for vi har samme historie 🙂

Og nu skal I høre, hvad vi sådan snakkede os frem til, på det rigtig fornuftige grundlag at have, alt psykologen har sagt. Så det ikke bare bliver ens egen tænkning.

For os begge to, Teivi & jeg, voksede vi op med det krav fra vores familiers side: vær mom, mom, I love my mom, jeg kan ikke klare mig uden mor..

det er, hvad vores familier krævede. Intet balanceret alternativ måtte findes. Det er en alt eller intet-tænkning, der på ingen måde er voksen.

Så skete der ting i vores barndom, og i det hele taget det, at Teivi & jeg har en hjerne. Og intelligente personer accepterer sjældent et krav som det 🙂 den episode i mit & min families liv, som jeg snakkede med psykologen om i fredags..

og som ændrede alt, da jeg var 9 år (der står om den episode tidligere i bloggen)..var for mig at opdage at helt sikkert ikke mom’s way, for der er virkelig noget galt, med de personer som jeg bor under tag med.

For en 9-årig er det dybt skadeligt at måtte erkende den ting. Men det gjorde mig voksen, bare alt for tidligt. For Teivi skete det præcis samme, bare med andre events.

Derfra af, da vi var børn i hver sit land, var det kun konflikt, der byggede op mellem Teivi og hendes familie & mig og min familie. Vi ville dem ikke mere. Teivi i Estland, og mig i Danmark 🙂

De to konflikter, i Teivi ‘s familie & i min familie, eks.plo.derede.. da Teivi & jeg mødte hinanden i 2010.

Vi mødte hinanden med den samme følelses-baggrund, fra hver sin familie. Det er nok derfor, at det mellem os var det fantastiske kærlighed ved første blik ❤️ Vi så noget i hinanden, og vi ville vores balancerede vej, sammen.

Under de to familie-konflikter fra 2011 til 2018, prøvede Teivi & jeg virkelig, virkelig på at bygge en mellemvej, hvor det jo er sundt at have kontakt med sin familie, det skal bare være balanceret, når man er voksen 🙂

Men for dem var det stadig, og vil for evigt være, det krav:

vær mom, mom, I love my mom, jeg kan ikke klare mig uden mor.. og siden 9 år gammel, har hverken Teivi og jeg jo accepteret den ting.. og det er helt, helt absurd, at det nogensinde har været et krav, og så især når børnene er blevet voksne.

Og vi prøvede på at forklare dem, at deres krav på ingen måde er voksent, eller balanceret.. men de accepterede det ikke, måske forstod de det ikke, så de fik deres alt eller intet:

deres krav om komplet i mors arme, uden nogen form for selvstændig væren.. eller ingen kontakt.

Og at vi faktisk valgte ingen kontakt, tror jeg ikke at de så komme ☀️ Og det var pga. det valg fra vores side, at min mor til vores bryllup valgte at være klædt helt i sort.

Det var det, der skete, har psykologen lært os 🙂 og det giver os så meget til vores hjerter at have forstået det nu 🙂 jeg kan ikke sige nok.. det er ikke flovt at snakke med en psykolog.

Og det er ikke flovt at have brug for hjælp. Nogle gange er det jo ikke engang ens egen skyld, at man har brug for hjælp 🌻

Nu havde vi endelig tid til også.. at behandle mine diagnoser ❤️

Hej, og rigtig god valgaften 🙂 lige nu i DR’s live blog er der to unge kvinder fra Enhedslisten, og der er også en ung kvinde fra Kristendemokraterne.. og mens jeg ikke deler alle holdninger med dem (nogle kunne vi da godt samarbejde om)..

så lad os endelig, endelig få den her gruppe af unge, ressourcestærke & styr på livet studerende-alder kvinder valgt ind 🦋 og så gav Teivi mig en rigtig god ting..

At det er ikke mine diagnoser, der har taget vores hjemmeliv væk i alle år indtil nu.. når vi først har hjemmeliv hyggeligt nu, så er det ikke pga. mine diagnoser..men fordi det blev presset på vores skuldre at tage os af freaking naboers og familiers diagnoser. Og vi gjorde det. Og nu, i 2019, kom turen for os til mine diagnoser, at få dem håndteret..

så meget for det, de fik os til at tro, dem vi faktisk behandlede deres diagnoser for.. ved at de sagde igen & igen, at Teivi & jeg kun går op i at putte os selv først.

Virkelig.. vi havde mine diagnoser løbe frit, fordi vi brugte vores batterier på at håndtere deres, naboer og familie, og sørge for, trods modstand fra dem, at de måske kunne få en masse hjælp.

Vi giver slip på, at de personer, som vi bare prøvede på at være der for, virkelig så det modsatte i os.. og så være roligt nu i snart 2020 i vores gode setting nu, i vores nye hjem med en helt balanceret hverdag..

og faktisk glade, når vi ser os i spejlet, lige her i skønne Tartu ❤️ I dag kom Teivi hjem med to virkelig skønne, feminine cardigans til mig, og jeg elsker dem!!

Må virkelig få gang i kameraet igen, har ligget lidt med influenza, men nu både med nyt tøj og så den skønneste sommer ☀️ Jeg elsker, at det er sommer! Og stranden skal vi gå tur ved igen, nede ved floden.