Emneord: hjertet

Stærke bånd mellem nogen, der vil elske hinanden 🏡

God weekend ☀️

Tænker I på nogle gange, hvordan jeres perfekte familie-setup skulle se ud? Have børn? Som os en kat? Hvor mange personer i den nærmeste familie?

Det er kommet i hovedet på os, fordi Teivi kom til, at ligesom i min familie så har vores søskende & forældre aldrig elsket os, eller været interesseret i vores velbefindende.

Som psykologen siger, så er det bare sådan, og det kan man blive okay med, endda have det fint med 🙂 det er det, vi tager hastige skridt mod sammen med psykolog & psykiater. Både for Teivi & jeg.

Det har ledt os til det emne med at få børn.. at for os at se er den eneste acceptable grund til at få børn, at skabe stærke bånd mellem folk, som vil elske hinanden. Det er til gengæld også en virkelig god grund.

Vi har en god veninde, som vi ser enormt op til netop for den ting 🙂 hun bygger en hel skoleklasse, og vi elsker at se det, for alle i den familie elsker hinanden uendelig højt.

Og der giver det så meget mening at få børn, der kan elske bedsteforældrene gensidigt. Og alle kan have det sammen, at de bygger glæde & kærlighed ved at have hinanden følelses-mæssigt 🙂

Teivi sagde så, at det er bare aldrig kommet op i os, at måske skulle vi have børn. Og det er jo det med, at det kræver en familie med kærlighed 🌸 jeg tror faktisk..

at i en familie som vores venindes, der kunne vi endda klare et barn, der arver mine diagnoser. Vi ville gøre alt ift. sundhed for dem. Og de kunne få et lige så godt liv, som jeg har med de samme ting 🙂

Men det ville fejle, med den virkelighed der er i vores baggrund. Og det er jo ikke muligt at have børn uden at det breder sig ud, at bedsteforældre osv. ville involvere sig selv..

og det ligner heller ikke en barndom, vi ville ønske at skabe for et barn 🙂 så det er vores tanker, og sådan grunden til at vi bygger karriere i stedet for, som også er meget fint & godt & giver os glæde 💕

Yoga, skovle sne i Estland & psykisk sundhed 💕

Hej allesammen..

Nu skete der lige mange ting her i starten af 2019.. men en ordleg sagde også omkring nytår, at et af vores mest markante ord (på engelsk) for 2019 ville blive ‘transformation’..

Og nu har vi endda udbygget vores sociale liv helt vildt på kun et par uger! Fundet sammen med gamle veninder her i Estland igen, efter at alle skulle gå ud ad en sti og vokse af det hver for sig, nogle få børn, andre blive skilt og gift og det ene og andet 🙂

Og vi har energi til et aktivt socialt liv nu! Både med de enormt skønne naboer vi har nu, og så sammen med efterhånden en fin kreds af veninder ☀️

Efter det, lavede jeg fem kvarters yoga i aftes, det er virkelig min ting ift. psykisk sundhed, bare få hele kroppen arbejdet igennem, så alle de spændinger fra stress giver slip..

Endda sådan at jeg kortvarigt fik hovedpine, da alle de spændinger gav slip, men det er jo netop et tegn på, at der har været mange ting, der skulle ud af kroppen 🙂

Og så i dag skovlede jeg sne – for første gang i vores nye hjem, og for første gang her i Estland, og første gang siden min barndom. Det var sjovt! Og alle naboerne smilede og vinkede, fordi vi ikke engang har en bil..

Men bare rydder parkeringspladsen for alle naboerne.. og tog også deres dørtrin og foran skraldespandene og ved deres haver og hele stykket foran det fælles skur, så til sidst en af naboerne sagde..

Stop, du polerer jo det hele, det er alt for fint 😀 også lige vise noget goodwill her i vores nye område 🙂

Og det hjælper så meget på psykisk sundhed, at vi har et rigt socialt liv nu, har energien til at have det endelig, fordi problemerne blev løst. Og så være fysisk aktiv med yoga og skovle sne..

med de helt andre og for Danmark ukendte mængder af sne, der falder her i Estland. Det er vildt godt for mine diagnoser 🌸 og komme ud på endnu en måde, udover at gå ud med kameraet.

Vi er begyndt at tænke i sundhed mere end i helbred 🙂 for det der meget sygdoms-relaterede med helbred kom faktisk under kontrol. Og så kan vi flytte fokus til bare at holde en sund hverdag..

Hvor vi mærker det, vi har brug for, og laver yoga og spiser sundt, og skovler sne & slår græs, som er så godt for angst og stress 🙂 og så med frisk luft og kreativitet ved kamera-ture ud i Tartu og så sociale medier.

Tusind tak for at I følger med 💕

Lidt konklusion.. alt den tid man roder rundt..

Hej allesammen..

Jeg blev lige ret overvældet af følelser, og begyndte at græde, fordi det virkelig har virket psykisk at skrive ud til jer i de her dage 🙂 tanken om, at nogle ting måske er ved at blive løst permanent.

Jeg har jo skrevet om det tema, at når man har angst, vil den mest oprindelige del af hjernen (krybdyr-hjernen) gerne reagere på, at man føler noget er truende.

Som regel ved at flygte fra angst-følelsen, fjerne fokus fra den. Med reaktioner som at drikke for meget alkohol, for mig at snakke en masse.. det kan være mange ting 🙂

Og alt den tid, man er som en myretue, hvor man roder rundt i messy reaktioner, der skal flytte ens tanker væk fra angst-følelsen.. der ødelægger man mere sit liv (ved f.eks. at blive alkoholiker) end man fjerner angsten.

Og det er jo den mest naturlige del tilbage fra de første dyr på jorden, man skal kæmpe mod. I samme del af hjernen, som den flugt-mekanisme er, finder vi også ting som at spise og formere sig..

så virkelig det mest grundlæggende i alt biologi 😀 og der kan man få et billede af, hvor stor en opgave det er ikke at lytte til de kræfter i en, der gerne vil flygte fra angst-følelsen, når den opstår.

Og havde der været noget farligt, og var det ikke bare en ufarlig følelse skabt af en diagnose.. så skulle man jo også reagere på det farlige, fjerne det, komme væk fra det.

Så på den ene side trækker det i en, at hov, der er noget farligt, lad mig flygte.. og samtidig trækker logikken i en ‘det er en sygdom i mig, kun en følelse, det farlige findes ikke, så jeg skal ikke flygte’.

Og det kan virkelig dræne ens batterier at være meget i det på mange dage, hvor man skal holde sig i det logiske, og ikke lade sig lokke af de tanker om hov, lad mig flygte 🙂

Til gengæld, når man i noget tid lykkes med at holde sig i det logiske, det er bare en diagnose, og mærke angsten, og opleve at der ikke skete noget, der var ikke noget farligt.. kun en ufarlig følelse..

så lærer hjernen dét, man bliver bedre til altid at holde sig i det logiske, hvad skulle faktisk være farligt? Og så bliver ens angst bedre, og ens hverdag & livskvalitet ☀️🙂