Emneord: god nok

At jeg får pension, har åbnet vores øjne 🌸

Hej allesammen, er I klar til en ny uge?

Nu skrev jeg jo om før sådan mere Teivi & min holdning nu senere i livet.. på alt det med uddannelse, og om man nu også er et godt menneske, fordi man er højt uddannet?

Og jeg tror, at det meget er min pension, der har åbnet vores øjne 🙂 jeg tog en stor fin uddannelse, og så har det vist sig uoverkommeligt for mig at arbejde.

Så kan man jo sidde og fortryde en masse ting – eller åbne vores øjne for alt det, der også findes udover kloge emner og bøger! Jeg fik enormt meget tid tilgængeligt, da jeg startede på pension,

og egentlig gjorde vi begge to, for det er jo hele vores hverdag, der er indrettet anderledes, når kun Teivi arbejder. Jeg begyndte at finde kameraet frem.. gå i botanisk have..

da jeg havde siddet og kukkeluret i nogle måneder, og der skulle ske noget nyt 😀 jeg tror også, at de ture ud i Tartu gør, at vi oplever byen på en helt anden måde.

Og de dele af stedet her, som Teivi var introduceret til fra sin tid før mig.. var bare nogle helt andre, end vi går op i nu. Jeg begyndte også at lægge meget mere mærke til træerne, og blomster..

når jeg ikke hele tiden havde et formål med at gå ud, andet end bare at slappe af 🙂 vi snakker også meget om det her med, at mange hele tiden har et stort formål med at gå ud..

især her i Estland, også her prøver folk hele tiden på at komme hurtigt fra a til b.. og der er jeg pga. sygdom tvunget til at gå langsommere frem. Lave flere ture, der bare er for at slappe af.

Nogle gange stoppe i parken, og bare tage billeder af en blomst 🌸 folk i Skandinavien er bedre til det, end de er her, men også i et land som Danmark vil folk tit gerne fra a til b, og det må hellere gå hurtigt.

Man kan være presset til det pga. mange gøremål, der ikke kan udsættes, men mange ting vælger man også selv 🙂 vi laver f.eks. superlet yoga herhjemme i stedet for at skulle mase af sted til et trænings center.

Og så kan man også stå bare et kvarter tidligere op, så man kan trække cyklen forbi en flot sø, mens man nyder tågen om morgenen.. og så hoppe på cyklen igen 😀

Lidt konklusion.. alt den tid man roder rundt..

Hej allesammen..

Jeg blev lige ret overvældet af følelser, og begyndte at græde, fordi det virkelig har virket psykisk at skrive ud til jer i de her dage 🙂 tanken om, at nogle ting måske er ved at blive løst permanent.

Jeg har jo skrevet om det tema, at når man har angst, vil den mest oprindelige del af hjernen (krybdyr-hjernen) gerne reagere på, at man føler noget er truende.

Som regel ved at flygte fra angst-følelsen, fjerne fokus fra den. Med reaktioner som at drikke for meget alkohol, for mig at snakke en masse.. det kan være mange ting 🙂

Og alt den tid, man er som en myretue, hvor man roder rundt i messy reaktioner, der skal flytte ens tanker væk fra angst-følelsen.. der ødelægger man mere sit liv (ved f.eks. at blive alkoholiker) end man fjerner angsten.

Og det er jo den mest naturlige del tilbage fra de første dyr på jorden, man skal kæmpe mod. I samme del af hjernen, som den flugt-mekanisme er, finder vi også ting som at spise og formere sig..

så virkelig det mest grundlæggende i alt biologi 😀 og der kan man få et billede af, hvor stor en opgave det er ikke at lytte til de kræfter i en, der gerne vil flygte fra angst-følelsen, når den opstår.

Og havde der været noget farligt, og var det ikke bare en ufarlig følelse skabt af en diagnose.. så skulle man jo også reagere på det farlige, fjerne det, komme væk fra det.

Så på den ene side trækker det i en, at hov, der er noget farligt, lad mig flygte.. og samtidig trækker logikken i en ‘det er en sygdom i mig, kun en følelse, det farlige findes ikke, så jeg skal ikke flygte’.

Og det kan virkelig dræne ens batterier at være meget i det på mange dage, hvor man skal holde sig i det logiske, og ikke lade sig lokke af de tanker om hov, lad mig flygte 🙂

Til gengæld, når man i noget tid lykkes med at holde sig i det logiske, det er bare en diagnose, og mærke angsten, og opleve at der ikke skete noget, der var ikke noget farligt.. kun en ufarlig følelse..

så lærer hjernen dét, man bliver bedre til altid at holde sig i det logiske, hvad skulle faktisk være farligt? Og så bliver ens angst bedre, og ens hverdag & livskvalitet ☀️🙂

En måde at arbejde permanent med min angst på 💕

Godmorgen!

Det er virkelig blevet efterårs-sol til at gå ud at tage billeder ☀️ Men i går, da vi gik hjem, kunne vi godt have brugt handsker, og her i Estland er det ved at være tid til første sne.

Hvis I ikke selv kæmper med angst, så har I måske en veninde, der gør, eller.. der er desværre rigtig mange, der må slås med det.

Men efter at jeg lavede alt det research om at behandle det, har jeg virkelig følt en effekt. Og en lang historie kort, så har jeg bygget noget, der virker.

Når jeg mærker den indsnævring af maven, og at jeg bare har lyst til at flygte fra en situation, så gælder det netop om at blive i situationen, og se at den ikke er farlig.

Det kræver mod, for ens hjerne skriger ‘det er farligt’ & så burde man jo flygte. Så det kan virke helt absurd og skræmmende at blive i f.eks. et overfyldt indkøbscenter..

men ellers opdager man jo aldrig, at det ikke var så farligt, og angst-følelsen bliver bedre 💕

Og det, der får mig til at se, at okay, det var ikke farligt alligevel, er det her. Prøve på, og det er lidt svært, om man kan have et kommentar-bånd kørende til sig selv..

Self. ikke snakke ud, men prøve på at snakke lidt til en selv ‘jeg har angst lige nu. Det betyder, at jeg ikke lige nu kan stole på mine tanker og mine følelser.

Så hvad er det, der i virkeligheden sker i mine omgivelser, og ikke at det skulle være så farligt, som min hjerne siger lige nu?’

Lykkes man med at have den indre lille snak til en selv, så er vejen til at se logik banet, og det er det, det handler om 🙂

At self. logisk er der ikke noget farligt ved et overfyldt indkøbscenter, eller gå forbi et sted med meget høj musik. Eller være i et klasselokale med de andre studerende.

For det, ens hjerne siger ‘at det er så farligt’ er modsat alt logik, når man faktisk kigger på situationen objektivt 🙂

Det kan være lidt svært at blive i stand til, der i den anspændte situation med angst, at have det kommentarbånd kørende til en selv. Men man kan godt 😌

Et mellemtrin, indtil det lykkes helt, kan være at få en til i det mindste at tænke på noget andet, end at det skulle være så farligt. Så kan man senere få den lille stemme til sig selv 🙂

Det mellemtrin kan gøres ved f.eks. i angst situationen at begynde at tælle alle hvide ting i rummet, eller blive opmærksom på ens fodtrin, hvis man er ude at gå.

Det distraherer ganske enkelt hjernen, der er kørt ud ad et spor.

Jeg håber, at I kan bruge det her til noget, og hvis I ikke selv har angst, er I meget velkomne til at give rådene videre til andre 🙂

Og så skal jeg da også sige, at I altid er mere end velkomne til at dele mine blogindlæg på f.eks. på facebook, eller andre steder.

Tusind tak for at I tager jer tid til at læse med 🌸