Emneord: forstå

Føler mig ikke som en fighter mere & det er godt og sundt 🌻

Hej allesammen.. måske I alle nu har set den seneste uges tid, at i den alder Teivi & jeg har nu, lykkedes det endelig at bryde det rum, vores familier tog i vores hjerter..

og overtog hele vores følelsesliv, gav os massiv angst, diagnoser, depression, psykotiske anfald indtil jeg mødte Teivi.

Og hvad så nu? 🙂 pladsen indeni os, som de tog, fylder vi op med det estiske ‘kodutunne’, der betyder en følelse af at høre til lige her ❤️ Med vores egen lille familie i hyggelige Tartu.

Psykologen sagde på et tidspunkt, da hun byggede os op mod det her punkt, at hvis familie blev løst, svært som det var.. at så ville hele vores følelsesliv finde sin løsning.

Og vi kan godt mærke det 🙂 at det føles lidt skønt at lægge den fighter-identitet fra os. Den var nødvendig, men ikke nu.

Teivi brugte det udtryk at kunne relatere til andre normale. Uden problemer kunne spejle vores egen lille familie i andre velfungerende.

Og over tid kunne spejle hele vores følelsesliv i, det som rigtig balancerede, normale personer går rundt med. Som det kæmpe flertal af personer går rundt med 🙂

Der sagde psykologen, at tid betyder rigtig meget. Vi skulle krydse en bro, som jeg også drømte om i nat, over på den side hvor vores baggrund med psykologens ord..

kører u-bevidst som en svag film i baggrunden, hvor vi har lært på egen hånd & kan bruge vores erfaring til at bygge gode ting nu 🙂 men netop have traumer blive til først minder..

så en svag hukommelse & til sidst til erfaring, som vi har lært at tackle verden af 🙂 og det er tak til os selv & folk som min søde efterskole-lærer, der..

i en af de vigtigste perioder i mit liv tog mig under sine vinger. Og mine bedsteforældre i Skagen.. der viste os hvordan vi ønsker at bygge en familie nu, med varme, kærlighed og omsorg ❤️

Jeg tror.. faktisk.. at jeg har forstået verden anno 2019 🙂

En lille intro.. jeg har drømt & kæmpet for at nå hertil i behandling af mine sygdomme, i forstå verden, forstå familier, blive okay efter det hele, forstå mennesker & kreativt i skrive og billeder..

det er så stort for mig den her milepæl, som I kender til fra bloggen i flere år.

Rigtig god weekend 🦋 der var bare så smukt, da Teivi og jeg gik flere kilometer hjem i dag, under træer med gyldne blade som solen skinnede i..

Og vi kiggede efter blade, der dalede langsomt til jorden, den der rigtig efterårsting ❤️ Og vi snakkede rigtig hyggeligt hele vejen. Jeg har jo tænkt & følt..

helt afsindigt meget dybt i hjertet ift. verden, som den er i øjeblikket. Det startede med, at jeg voksede op i en familie, der gav mig et bestemt udgangspunkt for at gå ud i verden..

møde Teivi, få Sveske sammen & vores hjem, og nu også officielt være permanent borger i Estland 🙂 det har handlet meget om køn, om de kollosale forskelle i, hvor godt kvinder & piger klarer sig i verden nu..

med alle de kvaliteter som lang uddannelse & kreative evner, som jeg har sagt mange gange.. og ift. de kampe, som virkelig, virkelig mange mænd & drenge står i.

En udløber af det blev hvad en god familie er, og at forældre må tage udgangspunkt i det barn, de har specifikt, se deres barn & ikke have some one size fits all måde at være forældre på.

Personer er forskellige, og så må forældre jo se, hvem de har med at gøre i deres barn ❤️ Ligesom en psykolog også tilpasser behandlingen f.eks. til netop mig.

Det seneste store felt blev økonomiske forskelle, der bunder i forskelle i livsstil.. tæt bundet op på igen baggrund & hvor komplekst ens hjerne formår at tænke i.

Det er virkelig et catch-up af alle de blogindlæg, der har handlet om mere verden, og nogle gange men ikke altid relateret til Teivi & mit liv.

Og der, som jeg skrev i titlen her, tror jeg endelig, som jeg har drømt om.. at jeg forstår mine omgivelser her i 2019 og herfra af.

Gennem den tid, har jeg knoklet mig gennem nogle tusinder af artikler, fordi jeg brænder for det her 🦋 fordi jeg brænder for mennesker ❤️

Det største psykologen har givet 🌹

Hej allesammen.. det er en lykkelig aften for os 🙂 hvad laver I? da jeg var ved psykologen sidst, der sagde hun, at indeni maven skal der være rummeligt.. med en plads til alle følelserne.

Og med plads til at være afslappet, voksen, glad, hyggelig, stille, balanceret, rolig.. alle de ting, jeg jo har skrevet om, at vi gerne ville være.

Og så forklarede hun så, det mine forældre aldrig så & skulle have lært mine søskende..

..at hvis det rum indeni en er fyldt op med en sten, der er angst, en stor sten.. så er pladsen brugt. Og man kan ikke være, alle de ting jeg nævnte 🙂 når vi forstår det nu..

måske især at jeg forstår det.. så kunne jeg jo ikke gøre andet end at have angst, for der var ikke plads til det andet. Og så skal jeg jo ikke kritisere mig, når jeg jo aldrig valgte at have det.

Psykologen snakker hele tiden om, så jeg forstår det, at være sin egen gode forælder. Det skal netop også være i det rum indeni en 🙂 og en god forælder forstår netop..

at når pladsen er taget op af angst, at så er der ikke mere plads, og derfor vil man mest udvise angst & ikke en masse ting, som det er rigtig godt at være.

Det prøvede læger i min barndom at forklare til mine forældre.. og hvor jeg tidligere var sur på mine forældre for aldrig at have forstået det, så har jeg indset..

at det var en for kompleks ting at forstå, og jeg happen at være barn af nogle forældre, der ikke kan rumme så meget hverken i hverdagen, psykisk eller ift. at tænke på et komplekst niveau.

Det ideelle, der fungerer i skønne familier, hvor et barn har de her diagnoser.. er netop den forståelse, jeg har skrevet om her, og at forældrene lærer familiens søskende også at forstå det ❤️