Emneord: forandre sig

Det gjorde vores verden større i Letland 🇱🇻

Hej allesammen & rigtig meget velkommen til igen.. kender I det her med, i sammen stil som de bøger man læser let på stranden.. at sommeren der ændrede mit liv? ❤️

Det er så fint, at sommeren 2019 sluttede lidt af med en fødselsdags-tur for Teivi & os til Letland.. hvor det var første gang for mig, at jeg var, og vores gode ven Gvido..

som er fra Letland, men bor her i Tartu i Estland viste lidt rundt 🙂 efter den her sommer, der strækker sig tilbage til hundeshow, vi var til.. vores verden er større nu.

Ting, vi gik op i, er så betydningsløse nu, fordi de var så små, og vi har større sådan følelses-mæssigt.. ting nu 🌸 vi er lige pludselig blevet ligeglad med, hvad vores familier går og laver..

som psykologen siger, vi er så stærke nu. Og gamle minder er bearbejdet. Det at snakke med psykologen om de gamle minder, der før var traumatiske & om krop, som jeg lærte at føle skam over..

Og efter det tage på verdens-udvidelse ture helt til udlandet fra udlandet af, og så alligevel ikke.. fra Estland til Letland er nu ‘bare’ fra hjemme til nabolandet 🙂

Der er så meget ro nu, som vi har ønsket så meget ❤️ Hvor vi ikke behøver gå op i detaljer mere, og hvor at hvis noget bliver for kompliceret at lave i hverdagen..

at så er det måske ikke så vigtigt længere at beholde & hvor vi har energi til diagnoser og til Teivi’s karriere.. hvor vi nu har strategier, og den karriere er nået til et fint sted 🌻

Det er godt, langt om længe.

En ny skøn opgave 🍂

Hej allesammen.. skal I starte noget spændende efter sommerferien? Ikke kun uddannelse og arbejde, kan også være andre ting 🙂

Der er en ny opgave med mine diagnoser & den er langt bedre end den gamle, der var at balancere dem. Da vi var på roadtrip i går sent om aftenen, og bare det ikke at være træt tidligt pga. stress..

og vi stod nede ved søen, der i sollys er gennemsigtig som vandet i Caribien.. bare dele det øjeblik, der var så stille, og stå der på sø-breden.. med Teivi & Gvido og hunden 🌻

Og vi stoppede bilen og tog billeder af den første tåge 🍂 andre ting er også faldet på plads.. Teivi’s job var direkte ift. at de ønsker at have os i Estland og arbejde online i den danske afdeling, og..

det er godt 🙂 så er det permanent her ❤️ tidligere kunne det have været fint at rejse tilbage, men på et tidspunkt i udlandet, har man bygget så meget der..

Jeg skrev om vores tur i går & vores hjem, og vores elskede Tartu.. andre setups kunne være fantastiske også, men vi starter jo ikke forfra nu 🙂

Den nye opgave ift. mine diagnoser er, at efter jeg snakkede med psykologen om krop & om det mord i min familie, da jeg var 9 år.. der er mine tanker & mit hjerte rolige..

langt om længe, og det er godt ❤️ Vi havde brug for det. Så den nye opgave er at holde tingene rolige, og det kan vi kun med psykologens hjælp. Der er den ting, når mine sygdomme netop er kroniske..

at de er lidt som en flue, at de kommer tilbage, når man vifter dem væk. Og jeg tænker, at psykolog bliver bare altid, og jeg elsker det. Det kroniske er måske netop..

at altid vil de tanke-føle-sygdomme forsøge at trænge deres vej ind i vores hverdag igen, og så har vi brug for den støtte altid 🙂 det føles rigtig godt, at få den hjælp vi aldrig fik.

De ting, man går og kritiserer sig selv for

Godmorgen, hvad plejer I at spise til morgenmad? Morgenmad her i Estland er tit risengrød eller anden slags grød 🙂 det er slet ikke julemad her, risengrød, men helt basic morgenmad.

Der skete jo mange følelser i går, og havde vores liv været roligt, så havde det måske også været lidt kedeligt. Følelser på film-niveau får jo en til at føle sig i live.

Jeg har også skrevet om det her self-critic mode, der er den her lille stemme, rigtig mange har, som hele tiden hvisker til en, at du er ikke god nok, det var en dum fejl, du skal gøre det bedre, vær bedre..

Og i aftes indså jeg bare, hvor stort et pres den snakken om sig selv til en selv lægger på ens skuldre! Det er jo afsindigt, presset, at man egentlig går og mobber sig selv.

Når de fleste er klar over, hvor stort et pres mobning giver, når det kommer fra andre. Jeg har haft, at jeg er da også inkompetent, at jeg får mine symptomer, og at min næse er for stor, og min krop grim..

og at jeg burde have mere batteri i hverdagen.. men mobning er jo en dårlig ting 🙂 men der siger psykologen også, at det er okay, at man ikke har haft styr på self-critic mode, det er okay ❤️

Der skal bare bygges en løsning for en på det. Men ikke kritisere sig selv for at have kritiseret sig selv 😀 det kommer også tit af ens baggrund, at man enten via mobning i barndommen..

eller ens forældre, eller nogen, der har sagt alle de ting.. at man begyndte at tro på det. Og det blev til den her lille, konstante mobbe-stemme til en selv. Og man har ikke været dum at tro på det..

for det er normalt & naturligt, at man bliver påvirket, af den måde der bliver snakket om en 🙂 og man behøver ikke altid at være psykisk stærkere..

det psykisk stærk kommer alligevel langt mere effektivt & først når, man lykkes med at fjerne mobbe-stemmen til en selv.. der i hverdagen holder ens psykisk stærk nede. Mobning er jo for at holde nogen nede..

i det her tilfælde, at man fra læring tidligt i livet har bygget en mekanisme, der virker som et loft over ens psykisk stærk. Og det er okay, man skal bare måske med hjælp fra andre finde en løsning for en på det 🙂

Noget af det, mine ture med kameraet netop giver, er en følelse af kompetence 🙂 hvor jeg kan se, at både jeg & andre jo slet ikke kritiserer mig.

Og tit virker de der kontra-oplevelser, at man får nogle gode oplevelser, når man er blevet vant til at mobbe sig selv.. og så har jeg også tænkt, at jeg skal være psykisk stærkere..

og være en masse følsom, men samtidig ikke så let blive såret.. og der sagde Teivi en dag, at ‘måske er det sådan, du er, Søren’.. og det er jo fint, ingen selvkritik ❤️

Teivi sagde det jo også komplet kærligt, at det er jo fint nok, at man let bliver såret.. det hører til at være følsom & have et varmt hjerte 🙂