Emneord: forældre

Vi har måske endelig lært hvad, der er det normale 🦋

Hej allesammen.. det har været en kamp! At lære hvordan normale familier lever. Kender I det, at man kan føle sig helt uvidende trods uddannelse & det ene og andet?

Og det har så sandelig virkelig været en kamp, at lære hvordan mønstrene er i normale familier. Og med normale snakker vi om de fleste, altså langt de fleste, måske 85-90 procent af familier..

ikke kun i Danmark, men også f.eks. her 🙂 når jeg puttede sommerfuglen oppe i titlen, så er det fordi, at normalt har børn, når de er ved at blive tættere på voksne..

en sund bagage, der giver dem et afsæt for at klare sig i samfundet også socialt & med følelser. Og heldigvis for det ❤️ Min første oplevelse af, at andre faktisk kommer fra noget andet..

var på efterskolen, der om noget åbnede mine øjne. Blive puttet sammen med over hundrede, hvor netop langt de fleste er fra sunde familier, hvor børnene bliver spurgt til deres følelser..

fordi forældre & søskende går op i, modsat ligeglade med, om man har det godt. Som eksempel ignorerede min familie i halvandet år, at jeg snakkede om selvmord..

og da jeg havde et forsøg, blev min mor vred for den skam jeg havde smidt over familien. Hvad ville andre tænke om os nu?

Det normale er ikke ting som selvmords-forsøg. Og heldigvis for det da. Både Teivi & jeg har virkelig skulle åbne vores øjne, med den rette hjælp til at gøre det ❤️ Det har være så sundt!

Det normale, i de her 85-90 procent af familier, er, at det er hyggeligt at spise aftensmad, og igen at børnenes verden bliver spurgt ind til, så den kan udvikle sig.

Ikke at børnenes verden skal nedgøres og tvinges igennem at man skal føle det, som forældrene har bestemt. Mens tallerkener med brandvarm mad bliver kastet på søskende, når de nedgør.

Som forældrene uden ord har opfordret dem til at gøre.

Det normale er, at børn kan spise, når de er sultne. Det er ikke normalt, at jeg var tretten kilo undervægtig, eller at en stor reol vælter ned over en i familien pga. slåskamp nogle gange forældre-børn.

Eller at en joke er at slå hinanden temmelig hårdt, og grine når den anden får ondt.

Og jeg kunne blive ved.. og vi har lært, langt om længe, at de ting er en lille gruppe af familier. Der netop tit får børnene til at vokse op i den tro, at alle lever sådan. Det er ikke børnenes skyld, det skal bare rettes..

når de selv som voksne får mulighed for at blogge det ud, snakke med en psykolog, finde en partner & bygge et hjem med kærlighed, omsorg & varme som de tre vigtigste værdier helt ind i kernen, der er hjertet ❤️

Og at de ting kun er en meget lille gruppe af familier tog os en komplet venden rundt af vores verdenssyn at få øje på.. og vi elsker det, har elsket det & vil altid gøre..

at vi er med normale familier i 2019 🦋 tak for at være så gode, så omsorgsfulde og fyldt med kærlighed derude i familierne, leve efter hjertet & med varme ❤️ Tusind tak for at være så gode & skønne.

Vi skulle lære, at netop næsten alle familier adskiller sig økonomisk, og det giver forskellige hverdage, men faktisk ikke i følelser, omsorg, varme & kærlighed.

Jeg har tilgivet min familie alle de her ting, og det er så sundt for mig 🙂 psykologen sagde skriv det ud, som jeg lige har gjort til jer, og jeg er så taknemlig for, at jeg kan ❤️

Ved at skrive det ud, som en overbygning til at have tilgivet, så kommer det ud af mit hjerte 🦋

Mit udseende er blevet mere min mors side 🙂

Hej allesammen, bladene ryger af træerne her nu.. den tropiske orkan fra Caribien, der også var i Danmark, er her nu.. og ude i haven så jeg lige hundrede blade ryge på en gang 🍂

Det er meget fedt, jeg kan godt lide at være kreativ derude om efteråret, og der er langt mere roligt i Tartu vinter & efterår. Hele byen slapper endnu mere af 🌾

Hvem ligner I mest fra jeres familie? Hele mit liv har jeg kæmpet med undervægt, der kom fra min fars side af familien, og jeg var især ked af at være meget skinny i ansigtet og i det hele taget hele min krop.

Det har så altid været en helt anden personlighed, der skinner ud af mig, end det er for min familie, begge sider af den 🙂 men self. fysiske træk er meget derfra.

Og personlighed i mig er jo også meget fra mine bedsteforældre i Skagen! Som jeg bliver lidt ældre, og ændrer mig også psykisk i takt med at få det godt osv..

så er mine træk begyndt at være meget mere fra min mors side. Det er godt, dels fordi de seneste halvandet år (og det er endda også ved at blive fint nu, fordi jeg har lært at håndtere ham 🙂 )..

er det kun min far, der var et problem for mig.. min mors side af familien trak sig faktisk tilbage, da de forstod, at vi ikke ønsker dem. Men min far har været Så påtrængende.

Så at mine fysiske træk mere & mere er i linje med dem, der trods alt har behandlet os bedre her i Estland-tiden er fint, uden at det er nogen big deal 🙂

På min mors side er der den her røde næse 😀 og Teivi må gerne kalde mig Rudolf, jeg vil gerne være Rudolf, netop fordi hun kun ville sige det som en kærlig ting ❤️

Emne: tilgive. Lettere hvis personen ser problemet

Hej allesammen, her på en næsten stormfuld søndag aften 🙂 det skulle blive kraftig torden og skybrud i hele Europa i nat, så både hos jer & her. Og så vil jeg takke også, udover alle I danskere..

de mange estere & andre, der også læser med her. Jeg er imponeret over, at I gør det, enten bruger oversættelses-funktionen, og så kan mange fra Tartu svensk især, men også dansk.

Skandinaviske sprog er kæmpestore herovre, og til veninde brunch i går kom de med det mest gigantiske stearinlys til os, vi nogensinde har ejet, virkelig til os, fordi vi elsker hygge ❤️

Jeg tilgav jo min familie for ca. to uger siden, og i indlæggene før her er jeg lidt endt op i at køre et emne om at tilgive 🙂

Og selv om det også indgår i religion, så måske mere bare ift. personlighed, følelser & psykologi. Hvad har været den største sten for mig i at nå til tilgivelse af min familie, for den historie jeg havde, og de diagnoser det skabte?

Helt klart at de ikke ser noget problem i deres handlinger, trods at de er fuldt ud bevidst om deres egne handlinger. Jeg har snakket med psykologen om, at de ikke har intelligens til at se problemet..

og så er det ad den vej, at det lykkedes at tilgive (og som jeg skrev, så ændrer det jo ikke på, at den type handlinger som fra mine forældre, søskende & mormor er frygtelige hver eneste gang, de sker noget sted i nogen familie).

Generelt så personer der, for at sige det lige ud, ikke har neuronerne i hjernen til at sætte brikkerne sammen, er det klart nemmere at tilgive 🙂 men hvad gør man..

hvis personen klart ved hvad de gjorde, har normal intelligens, og bare ikke synes, at der er et problem? Der ville jeg ændre fokus lidt, for det er vigtigt at nå til tilgivelse for ens egen skyld..

det fjerner det fængsel af angst, vrede og andre følelser, som personens handlinger ellers holder en fanget i. Man får frihed, og frigør sig af den skadende person ☀️

(hvis man ikke kan tilgive, så forsøge at finde en anden vej til at fortsætte sit liv psykisk sundt)

Det ændrede fokus i en kunne være, at det letter ens eget hjerte, man har et bedre liv på den anden side, at man får et varmere hjerte ud mod verden..

mod dem, der er gode personer modsat af den, der skadede en. Så faktisk flytte fokus lidt til ens eget psykiske helbred, og hvad der er godt for en 🦋 så man kan flyve som en sommerfugl igen.

Det er en vanvittigt stor opgave, som man vokser afsindig meget af. Og det hjælper at vide, at hvis man viser sig i stand til at tilgive.. at så viser det også et hjerte af guld indeni en selv.

At man har det hjerte af guld, som den der gjorde tingene & er ligeglad med det, ikke har. At man med sit hjerte af guld kan gå ud igen og møde verden & varme personer.. og have tilgivet for sin egen skyld.

have flyttet sig til et nyt sted i sit liv, og være rigere ❤️ Det føler jeg meget, at hvad det viser om en, at man er i stand til at tilgive, at det gør en rigere i sit hjerte 🙂