Har set i aften, hvorfor jeg har skrevet bloggen, som jeg har 🌸

Hej allesammen.. kender I det her? At man går op i emner, og bygger følelser ift. dem & så ser man langt senere, hvorfor det hele betød så meget for en.

Måske verden skal udvikle sig først, før man ser det, eller man skal have læringen fra det hele på plads, og så som det sidste, se hvorfor man gik så meget op i tingene ☺️

Psykologen har i løbet af hele 2019 (jeg startede der i februar) lært os, at vores værdier er at alt, vi gør & går ind i, skal være hyggeligt, hjemligt & roligt ❤️

Bare den her stemning af hygge, hjem & fred.. på estisk mõnus, rahulik & kodutunne 😀

Det var psykologen, der guidede os til, at netop læringen fra hele vores historie virkelig er værd at gemme. At vi virkelig forstår, hvor vigtige de her værdier er at gøre til kernen i hverdagen..

for at være psykisk sund.. at vi ser det så meget & er så taknemmelige for at have det nu, netop fordi..

både Teivi & jeg voksede op i et miljø, med krig mellem personerne i ‘familien’, der var en bunke personer tilfældigvis under samme tag. Som alle gik med et inderligt, dybt had til hinanden.

Med kaos, skrigen, mobning af f.eks. mig fra mine brødre, det sat i gang af mine forældre. Osv. osv.

At have været i det, har over årene åbnet vores øjne så meget for, at et hjem ikke kan være sådan. At man ikke er en familie, hvis tingene er på den måde.

Og når jeg også i et samfunds-perspektiv har skrevet om ressource-stærke familier som vores egen lille Teivi, Sveske & jeg..

kontra ressource-svage familier i bunden, at så har verden også flyttet sig, så det ikke bliver set som normalt længere at have et hjemmeliv, som det vi voksede op i.

Værdierne nu er, at man også følelses-mæssigt er en familie, hvor der er styr på tingene, lektierne bliver lavet, omsorg draget & ægte, ubetinget kærlighed vist med en masse varme i ❤️

Det kan man tit se i, om det er hyggeligt at spise aftensmad sammen, og om forældrene ud af omsorg spørger ind til barnets liv, tanker & følelser. Samt snakker med barnet om de svære ting.

Og andet end det bliver nu, og vil i det nye årti og frem, blive set som forkert. Hvis man ikke har kærlighed, omsorg & varme i sit hjem 😉

Og det føles skønt at det, vi virkelig er gået op i, med ressource-stærke familier i samfundet, går mere & mere hånd i hånd med vores egen byggen af en lille familie her i Tartu ☺️ At de to for os ikke kan ses adskilt.