Emneord: erfaring

Jeg vil så gerne tage så meget på mine skuldre.. men kan det ikke 🦋

Hej, her på en meget årstid-skifter-aften 🌌

Jeg har fået lidt et wake-up call i de her dage. At jeg meget gerne vil hjælpe andre med alle mulige ting, være den søde som altid er tilgængelig..

altid er klar til hyggesnak, plus har styr på det hele, altid har huset i orden.. og i det hele taget..

kender I det fra jer selv, eller en veninde.. der har styr på det hele & er sød og hjælpsom i alle situationer, har en masse projekter i luften.. og til sidst går ned med stress..

Jeg er ved at forstå, at mit liv har været så hårdt, at jeg ikke kan de ting, som andre på min alder har energi til. Og det er fint 🦋

Når jeg er tvunget til at have mindre på mine skuldre end mange andre, så giver det rum til langsomme ting, hvor der er meget plads til at nyde, og være i det øjeblik 💕

Så min hverdag er at lave sociale medier, når jeg er glad & lave mad.. og gå ture ud i Tartu og kigge på byen og parkerne og botanisk have.

Normalt er det senere end min alder, at man må sige.. jeg kan ikke de samme ting længere, men det giver netop mere plads til ro & langsomme nyde-aktiviteter..

som jeg synes, at verden generelt har brug for mere 🙂 kender I det? Vi snakkede om i dag..

at verden er så meget kom nu fra A til B uden omveje, og så hurtigt som du kan løbe.. og så videre til C. Der kan være brug for noget andet i mange situationer..

jeg vil ikke sige altid, for f.eks. i vores historie har der været bål, der krævede straks-slukning..

for eksempel da vi valgte at flytte her til Estland. Men det er langt, langt fra alle de gange, hvor man i dag bliver bedt om at haste af sted 🙂

Da jeg fandt hjem..💕

Hej alle, hvad er jeres største øjeblik?

Tidligere, da jeg gerne ville være forfatter, var det for mig at have været inde at høre J.K Rowling tale en del år tilbage.. men nu virker den ting som noget ydre, og det er jo det indre, der tæller 💕

Jeg har fundet hjem. Langt om længe. Og sammen med Sveske & Teivi. Her i Tartu.. og det er en følelse, der er gået i loops, så den er kommet og gået..

det med at føle mig rolig indeni. Et sted, hvor selv min angst ikke kan trænge ind 🙂 det er for mig hjem. Sikker base. Og vi har det.

Selv Teivi siger, at den seneste måned har været voldsom, og hvis man tror, at jyder normalt er u-dramatiske.. men nu siger selv Teivi det 😀 men..

det er jo der, vi føler os mest i live, og hvor vi mærker, at vi faktisk er i en verden, der i bevægelse, og hvor vi kan gøre vores bedste for at følge med og så nå nogle nye punkter af det.

Og der er bare angst-ting, jeg har udfordret, og set om de nu også var farlige.. og en masse med at få vores personligheder til at arbejde med en dansk arbejdsplads, der følger en kultur, som vi har i os..

men self. er vi formet af to lande 💕 og så en mere stabil følelse af bare af føle mig lokal her, som er kommet i takt med et helt nyt syn på min tid i Danmark, så jeg bare gemmer alt det gode i hukommelsen..

og så ting som der at min familie blev vanvittige i løbet af juni.. det er jo ikke det, der betyder noget reelt 🙂 men at vi har fundet en stabil følelse af ro. Og Teivi kommer hjem og siger..

at hun kan være nok så vigtig i fancy karriere, men det handler om at lege med Sveske & spise is sammen med mig nede ved floden 🌸

Og søge, og langsomt finde først svarene på, hvad vi ønsker. Og så trin for trin gøre de drømme til virkelighed. Og det kan være så frustrerende, at det går trin for trin. Men det er alt værd 🏡

Nogle gange opdager man bare..🌻

Hej, og rigtig god weekend allesammen 🙂

Vejret er skønt her for tiden, så i dag var Teivi & jeg på vores favorit cafe og nede i botanisk have, som vi jo elsker at gøre for at slappe af.

Og marts var så hektisk, at vi ikke rigtig fik gjort de fødselsdags-ting, så vi færdiggjorde lige min & Sveskes fødselsdags-måned i dag 💕

Det er som om, at alt der skete i 2017 er sket de seneste 2 uger, og det er lidt kedeligt at skrive alle tingene.. det er langt vigtigere, at vi har formået at holde tungen lige i munden, i uger der selv for os, der er vant til hektisk..

har krævet lidt ekstra fokuseret retning, så vi har holdt os psykisk stærke! Og mine sygdomme har klaret det skønt, så jeg står med en følelse af bare stolt..

og af at vores lille familie & veninder & andre bare aldrig har betydet mere for mig, det er så skønt, bare kærlighed 🌻

Og vi snakkede om, da vi spiste aftensmad, at min efterskole Bråskovgård dengang nok reddede mig, for det var gået galt uden.. og så at det er fint, det har gjort mig til mig, og det er godt 🙂

Så kan jeg bare være taknemmelig & glad.