Emneord: energi

Helt landligt liv her i Estland 🌿

Godmorgen allesammen.. har I smagt tærte af friske blåbær? Her i Estland vokser de vildt i skovene så mange, at der er til både bjørne, elge & mennesker 🙂

Så i går tog vi ud og plukkede et kilo, og lavede ikke bare blåbær-tærte, men en proppet med 800g blåbær 😀 friskplukket helt vilde så så meget øko, som der findes.

Og da vi også havde bagt hjemmebagt brød den dag, og vi bor i country-delen af Estland, så sagde Teivi, at nu mangler vi bare at malke køerne 😀 men det er skønt, og vi har brug for det.

Tidligere havde vi et hektisk city-liv, men det er noget af det bedste, vi har gjort for vores hverdag, at flytte til Tartu i det sydlige Estland, og have dage som i går..

hvor vi med en god ven kører ud i de gigantiske skove og plukker blåbær, eller tager på vandretur ved Munamägi, som vi gjorde i sidste weekend. Og i det hele taget at vi virkelig har venskaber nu ❤️

Vi elsker det! Vi har ønsket veninder hele tiden, men havde det ganske enkelt for hårdt til også at overskue at holde gode venskaber. Der skete for meget i vores liv & batterierne var tomme.

Og vi kan jo mærke at i takt med, at vi får den rigtige hjælp til mine diagnoser & er lykkedes med at skifte til et roligt liv i hyggelige Tartu..

at så bygger vores batterier op igen 🙂 det er noget af det bedste ved det hele, at fra naturoplevelser og floden, små markeder & bygge vores country-hjem..

så bygge vores batterier op på ny, og vi kan normale ting som socialt liv, og tage på ture, og en masse hygge, ikke kun hjemme, men også håndtere de indtryk, der kommer udenfor ens hjem 🙂

Så det tænker vi meget på, når vi er på ture som de her to weekender.. at turen i går var efter intens rengøring, bage brød, og så plukke blåbær, købe ind & bage vores blåbær-tærte..

det kunne vi ikke for bare et halvt år siden. Og så stadig være bevidst om ikke at blive helt trætte. Det går vi virkelig op i, ikke at blive så trætte igen ❤️

Tusind tak Teivi ❤️ pressede mig til at gøre ting, jeg aldrig troede, jeg kunne

Hej allesammen, der er et kæmpe tordenvejr & storm her, og prøver rigtig meget med vores nye kamera at få filmet det 🙂 har øvet mig i nogle dage nu på at finde det rigtige sted til kameraet..

og pege det mod ting, der virker på video, men så skulle jeg prøve, hvad de er. Kan I lide at fotografere? Jeg elsker det! Og skrive! Men I ved det jo ❤️

Teivi har.. siden lidt inde i psykolog, der startede i januar, presset mig. Og jeg har elsket det, selv om det tog sindssyg energi for mig, var skræmmende, meget.. men jeg er så taknemmelig 🙂

Og jeg prøvede på at fokusere på, at det var godt for mig.

Roden i min angst-diagnose er ikke væk, men løsnet nu. Og så kan vi arbejde på at få den mælkebøtte så håndteret som muligt. Men diagnoserne er kroniske, og kan ikke fjernes.

Men havde Teivi ikke skældt mig lidt ud..

når jeg ikke prøvede nok at gøre tingene, og været super kærlighed i sine øjne, når jeg lykkedes med tingene, og presset mig lige så meget, som da jeg forsøgte at blive forfatter..

Hvor hendes kritik af mine manuskripter var sønderlemmende.. men hun læste dem, grundigt, og til sidst elskede dem ❤️ Tusind, tusind tak for at have den stil, jeg ved, at hendes kollegaer også er underlagt det 😀

Og i situationen må man tænke, at det er godt & ud af kærlighed, og at vi måske kan lave awesome ting sammen, men så kræver det sindssygt batteri investeret.. som at løbe en marathon..

Men omg, vores hverdag med den rod løsnet i mine diagnoser ift. da den ikke var 🙂 og jeg bliver stolt, dels af at Teivi er så dygtig, og så også at hun virkelig gør det klart, at you can do it..

hun arbejder i IT, og der er en kvindelig Steve Jobs i hende 🙂 uden samme stil fra ham, havde vi ikke haft iPads 🙂 og jeg kunne jo! Efter et intenst pres, hvor den angst til sidst krakelerede..

og altid vil være der, men i en løsnet form, som helt friskbagt brød ift. brød, der har stået i en uge. Det er hårdt, og kan ikke trænges igennem, når angst er som et uge-gammelt brød.

Og det føles ikke som rindende vand indeni mig nu, men mere som is, den man spiser (bare meget varmere) 😀

Når vi er så følsomme personer..❤️

Hej allesammen..

Har I det også tit, at følelser kan være så intense, at I næsten ikke kan rumme det? Det er jo på en måde fantastisk, for så føler man sig meget i live 🙂 og man oplever omgivelserne dybt, og det er så sundt.

At ikke bare køre igennem dagene på overfladen. Det gør også bare, at vi ikke altid kan håndtere alle de indtryk, og så er der en ting ved det, jeg kan have lidt dårlig samvittighed over.

At nogle gange så hvis en person ikke helt er vores type, men ellers sød nok.. som jeg f.eks. skrev om i går, at nogle gange kan vi ikke håndtere at hyggesnakke med naboen..

at så har vi nogle gange måtte afvise nogen ikke sådan hårdt, men stadig lidt håndfast. Og det er det med, at en del personer på en eller anden måde har en personlighed, der bare suger vores energi..

Det kan f.eks. være, hvis en person er for hurtig i bevægelser og væremåde, eller bare up-beat og snakker hurtigt.. både Teivi & jeg snakker ret langsomt, og vi kan slet ikke klare psykisk et hurtigt tempo.

Og så har vi også meget, at når der er snakke, så faktisk slukke alt baggrunds-støj som musik. Ellers bliver det råbe måske højere end musikken. Og når man tænker over det..

virkelig, virkelig mange personer er de her ting i deres væremåde, der ender med at bare suge vores energi. Og det er jo pga. vores historie, Teivi og jeg, at vi har det her meget afgørende træk i vores personligheder, at vi er så følsomme.

Og mange kan ikke forstå, at vi ikke ønsker en masse socialt samvær altid. Vi ønsker det, med de meget nede på jorden, lidt slow living & meget følelses-fokus veninder, som vi har valgt af vores hjerte ❤️