Emneord: endelig

Teivi & jeg snakkede i går ❤️

Hej allesammen, så.. er min stemme næsten på plads igen, og vi skal bare have vejret på plads, så er det ud at tage nye billeder 🌿og efter alt den forståelse, der er sket, og som jeg har skrevet om..

kan jeg kun forvente, at det kreative også bliver helt fornyet, ligesom vi er blevet ❤️ Hvordan har I det? Og er det lidt sommer i Danmark? 🙂

Teivi & jeg snakkede i timer i aftes, det var rigtig fint, og det virker efter psykolog. Jeg kunne forklare ting, som psykologen forklarede mig, og Teivi kunne sige, hvad hun tænker den anden vej osv..

på den måde bliver psykologen for os begge to, for vi har samme historie 🙂

Og nu skal I høre, hvad vi sådan snakkede os frem til, på det rigtig fornuftige grundlag at have, alt psykologen har sagt. Så det ikke bare bliver ens egen tænkning.

For os begge to, Teivi & jeg, voksede vi op med det krav fra vores familiers side: vær mom, mom, I love my mom, jeg kan ikke klare mig uden mor..

det er, hvad vores familier krævede. Intet balanceret alternativ måtte findes. Det er en alt eller intet-tænkning, der på ingen måde er voksen.

Så skete der ting i vores barndom, og i det hele taget det, at Teivi & jeg har en hjerne. Og intelligente personer accepterer sjældent et krav som det 🙂 den episode i mit & min families liv, som jeg snakkede med psykologen om i fredags..

og som ændrede alt, da jeg var 9 år (der står om den episode tidligere i bloggen)..var for mig at opdage at helt sikkert ikke mom’s way, for der er virkelig noget galt, med de personer som jeg bor under tag med.

For en 9-årig er det dybt skadeligt at måtte erkende den ting. Men det gjorde mig voksen, bare alt for tidligt. For Teivi skete det præcis samme, bare med andre events.

Derfra af, da vi var børn i hver sit land, var det kun konflikt, der byggede op mellem Teivi og hendes familie & mig og min familie. Vi ville dem ikke mere. Teivi i Estland, og mig i Danmark 🙂

De to konflikter, i Teivi ‘s familie & i min familie, eks.plo.derede.. da Teivi & jeg mødte hinanden i 2010.

Vi mødte hinanden med den samme følelses-baggrund, fra hver sin familie. Det er nok derfor, at det mellem os var det fantastiske kærlighed ved første blik ❤️ Vi så noget i hinanden, og vi ville vores balancerede vej, sammen.

Under de to familie-konflikter fra 2011 til 2018, prøvede Teivi & jeg virkelig, virkelig på at bygge en mellemvej, hvor det jo er sundt at have kontakt med sin familie, det skal bare være balanceret, når man er voksen 🙂

Men for dem var det stadig, og vil for evigt være, det krav:

vær mom, mom, I love my mom, jeg kan ikke klare mig uden mor.. og siden 9 år gammel, har hverken Teivi og jeg jo accepteret den ting.. og det er helt, helt absurd, at det nogensinde har været et krav, og så især når børnene er blevet voksne.

Og vi prøvede på at forklare dem, at deres krav på ingen måde er voksent, eller balanceret.. men de accepterede det ikke, måske forstod de det ikke, så de fik deres alt eller intet:

deres krav om komplet i mors arme, uden nogen form for selvstændig væren.. eller ingen kontakt.

Og at vi faktisk valgte ingen kontakt, tror jeg ikke at de så komme ☀️ Og det var pga. det valg fra vores side, at min mor til vores bryllup valgte at være klædt helt i sort.

Det var det, der skete, har psykologen lært os 🙂 og det giver os så meget til vores hjerter at have forstået det nu 🙂 jeg kan ikke sige nok.. det er ikke flovt at snakke med en psykolog.

Og det er ikke flovt at have brug for hjælp. Nogle gange er det jo ikke engang ens egen skyld, at man har brug for hjælp 🌻

Mine øjne er rolige nu, når jeg ser i spejlet 🙂 om angst 🦋

Hej allesammen.. der er sket meget, men det er vi jo så vant til, og er lidt trænet mere & mere i at håndtere. Er I gode til forandringer? Både til at skabe dem, hvis de er nødvendige, men også guide sig selv gennem dem psykisk?

Det kan være svært for folk generelt, det med forandringer, og så hvis man har angst endnu mere, fordi man bliver ekstra nervøs for resultatet af forandringer. Men det går bedre med det efter en del psykolog nu 🙂

Og bare hvad 3 ting har gjort.. hele den snak om, hvordan vi gerne vil have vores lille familie. Lige fra hvilket land vi vil bo i, vi har jo to muligheder, til om vi skal have os en lille hund, eller have de hyggeligste ture til hunde-shows..

Hvilke typer veninder & venner vi ønsker, og hvordan vi gerne vil være selv. Og så har Teivi’s yoga & mine snakke med psykologen også her i 2019 virkelig støttet os til at kunne finde ud af alle de ting 😀

Det er måske lidt fugle-perspektiv, hvad der er sket i 2019. Og det er godt! Det er også lidt inkluderet i mine sygdomme, at overtænke præcis hvad der er sket, og hvordan vi var før og så nu og.. alt det tænke 🙂

Så jeg prøver på bare at kigge i spejlet, og nyde at mine øjne ser glade & afslappede ud nu 🙂 angst viser sig virkelig i øjnene. Og jeg har været super bange for.. selv om det ikke logisk ville ske, men min angst har gjort mig bange..

for at jeg igen skulle blive, som jeg var f.eks. da jeg boede alene i Kolding, og slet, slet ikke havde styr på hverdagen & livet, og fremtiden var et kaos både i hjerte og tanker.

Og der har jeg skrevet om nogle gange, at netop med diagnoser, der lytter angsten ikke til logik. Det logiske er jo, at de f.eks. minder fra alene i Kolding er 10 år siden, og før Teivi & jeg endda mødte hinanden..

og så skulle alt siden blive annulleret, og igen være som dengang? Det er jo ikke logisk 😀 men det lytter angst ikke til, når det er en diagnose. Så der har jeg virkelig haft brug for psykologen til den ting.

Finde den rigtige vej til at overbevise diagnosen om, at jeg ikke behøver at være bange, selv om jeg jo godt logisk ved tingene 🙂 det er det her med..

at angst er en dybt nødvendig følelse, hvis der faktisk i en situation er noget at være bange for. Og så er diagnose netop, at det også kommer i situationer, der er helt trygge & sikre.

Men der er virkelig ved at komme styr på den her ting 😀

Det, der er muligt.. og er en kæmpe succes 🦋

Hej, har I en god weekend? Jeg kan godt lide, at det er weekend, og for Teivi ferie. I går arbejdede vi 7 timer i haven, så plænen ligner den foran Det Hvide Hus 😀

Og i morgen skal vi til hunde-konkurrence, hvor vores gode ven Gvido har sin hund med. Det er tæt på Tallinn, og så kører vi også ud til kysten op mod Finland ❤️

I dag har jeg haft en del angst, og på nogle dage har jeg ikke så meget. Og maj har måske lært os, hvilket niveau af hverdag vi kan klare. Sådan konkludere lidt på maj.

Vi har stået i rigtig mange og rigtig forskellige situationer i maj, og det har vist os dels hvad der er ikke bare vigtigt, men vigtigst for os. Og så hvor mange ting vi kan klare at have på vores tallerken.

Og Teivi & jeg snakkede om, at nu når de meget smertefulde katastrofe-tvangstanker faktisk er væk ( 😀 ) og angst er under rigtig fornuftig behandling..

Og nu når vores hverdag ikke crasher mere, men bare går en del op og ned.. så er vi måske på det niveau, det kommer til at være 🙂 og et niveau, der er en kæmpe succes 😀

At vokse op med vores baggrunde og så have mine meget alvorlige & meget stærke diagnoser, der sagde psykologen faktisk en af de første gange, jeg var der, at det ‘burde’ have været os..

der var de her brage techno ud af BMW på vej til ghettoen, og drikke vores hverdag væk trist og angst.. og hvordan det så er gået 😀

Ved at vi har kæmpet sind.sygt hårdt. Vi accepterede ganske enkelt ikke, at det skulle gå på den måde. Så at vi nu med hele den baggrund & hele den historie har en overall normal hverdag..

der bare går noget mere op og ned, og måske med flere meget intense følelser, der både får os til at føle os i live, og så også kræver noget batteri..

Det er et kæmpe succes-resultat, især når man kigger på vores baggrunde, og at jeg har de her meget stærke diagnoser 🙂 og så er det ligegyldigt, om jeg rent medicinsk kan komme endnu længere ift. sygdommene..

for vi skal bare tænke i, om vi har en hverdag på et niveau, som vi kan lide 🦋 psykologen sagde også, at vi er blevet mere realistiske ift. fremtid og hverdag, at på et felt som karriere kan vi en masse, og så er der nogle andre felter, hvor vi har brug for støtte & hjælp..

og hun siger også igen & igen, at det er det her estiske ord normaalne 🙂 og at vi tit er trætte.. velkommen til enhver mors liv, for os er det bare ikke en stor familie, men andre ting ❤️