Emneord: bøger

Jeg valgte tidligt et andet spor (mere Skagen 🌻 )

Hej, måske får I også læst i indlægget før her, hvordan jeg med psykologens & egne ord voksede op med en skrækkelig virkelighed hjemme.. men samtidig vidste, hvordan tingene burde have været.

Med omsorg, kærlighed & varme i et trygt hjem, for det fik jeg vist hver sommer af min farmor & farfar i Skagen, der netop på den baggrund oplevede diamantbryllup, 60 år ❤️

Og det er deres liv, Teivi & jeg har bygget her i Tartu, i en lignende by 😀 når jeg kunne sige til psykologen for et par snakke siden, at jeg som 8-9 årig opdagede, at noget var helt galt hjemme..

med de mennesker jeg boede under tag med, at de var off i deres følelser.. så er det fordi, at jeg så et andet spor, en anden vej i livet, den i Skagen.. som jeg lige siden der meget tidligt har stræbt efter 🙂

Hvor det tit er, at man bare kopierer sine forældre. Og i mange udsatte hjem ved børnene faktisk ikke, at noget er galt. Så de går bare ud og bygger det samme.

Men netop pga. kontrasten, jeg så i mine somre i Skagen, om hvordan følelser & et hjem & en familie kan være, hvor varme de ting kan føles.. så begyndte jeg bare rigtig tidligt at længes væk, mod det 🌸

Psykologen sagde så, at det er alt for tidligt for en 8-9 årig at se de ting, vide at noget er galt & bare længes væk & begynde at planlægge sit liv en anden vej..

at det er man ikke klar til som barn, men at det var altafgørende ift. at jeg er her nu med Teivi ❤️ Her er det vist også lige relevant lige at putte et link til min bog igen 🙂 google.docs.. jeg tror, at man kan gemme den på sin iPad, det kan I bare gøre.

https://docs.google.com/document/d/1qNT8iIFdfdUhDA4FyTKsmYRtlhaYIDem5C6QdYziKVc

Min bog & overvinde lavt selvværd 🌻

Hello August 🌻 så er det country sæson! Med solsikker som på farmene i country-land, som vi her i det sydlige Estland jo også mærker. Der er noget amerikansk farm over tingene her..

og mens jeg ikke deler holdningerne i Midtvesten, så lader jeg mig glædeligt gerne inspirere af deres farme & veranda foran huset med gyngestol og alt det 🙂

Det føles virkelig rigtig godt, at jeg har lagt min bog ud til verden nu 🙂 måske kommer der også lige et link til sidst igen. Hovedpersonen Louisa viser jo mig, før jeg mødte Teivi.

Og en af de vigtigste ting for en sund opvækst er, at forældrene spørger barnet tit ‘hvordan oplevede du tingene?’ om det, der nu sker i hverdagen.

For at bygge, at barnet får et selvstændigt syn på verden, og selvværd i at barnets syn på verden er et godt syn, som er lige så meget værd, som det andre ser 🙂

Problemet ved min opvækst var så, at det ikke skete.. aldrig.. der var følelses-løst, ikke kolde følelser, bare ingen følelser i hjemmet.. vi sad ved flot dekoreret fødselsdagsbord & følte ingenting, og det gav mig så..

at jeg selv byggede følelser, der blev bygget på et usundt grundlag, i stedet for at sunde forældre guidede gennem spørgsmål, som hvordan jeg oplevede det og det.

I sunde familier guider forældrene netop barnet til sunde følelser, ved at give input af egne følelser, der også er sunde, men når støtten til en tro på egne følelser ikke er der..

når der er følelsesmæssig intethed, tomrum.. så er barnet ladt alene med sin følelsesmæssige udvikling. Og det er det, I kan læse om i bogen i de mange familie-kapitler 🙂

Så når jeg har lagt alle de følelser ud, så virker det netop på det her sunde, at jeg langt om længe får tro på, at mine følelser er lige så gode som andres, og hvorfor så skjule dem? I kan læse bogen nu & i alt tid fremover ❤️

At når jeg skriver mine følelser ud, så er det lige så godt, som når andre gør det, som psykologen siger ‘you are as good as others’ 🙂 og det mener alle jo også nu, men pga. min opvækst mente jeg det ikke selv..

men der sker 7-mile skridt nu 😀 her er lige bogen igen, link til google.docs.. tusind tak ❤️

https://docs.google.com/document/d/1qNT8iIFdfdUhDA4FyTKsmYRtlhaYIDem5C6QdYziKVc

Det, som det betyder for mit hjerte.. at min bog er ude nu ❤️

Hej, og tusind tak for at I er her 🙂 på det sidste føler jeg mig så taknemlig (eller staves det taknemmelig? ).. selv os, der har skrevet i adskillige år, kan være i tvivl..

Men det er en god følelse, uanset hvordan den staves ☀️ Jeg sad og læste lidt i bogen for første gang, siden vi boede i Ballerup.. siden vi blev gift, siden vi flyttede her til Estland..

så for den første gang i 5 år, og første gang siden jeg skrev den færdig. Alle tingene skete jo på kun to måneder der i efteråret 2014, så jeg har slet ikke nået til i livet før nu..

at falde til ro sammen med Teivi & have os kigge på, det vi lavede også dengang. Men det betyder sindssygt meget for mig, og jeg lægger lige et link til bogen igen sidst her i indlægget..

vil måske gøre det ind imellem for lige at gøre det nemt, og så har jeg også lavet en permanent side her i bloggen med bogen, og noget af historien omkring at skrive den 🙂

Jeg husker virkelig, første gang jeg prøvede at skrive lige da jeg startede i skole.. det var som elektricitet i mine fingre at holde blyanten, og det satte sig lige i hjertet på mig ❤️

Og da vi snakkede med min psykiater i dag, havde psykologen fortalt hende, at vi kommer med side efter side, som jeg har skrevet om mine følelser 😀 de liker det!

Skrivning gør mig lykkelig, sammen med mange andre fantastiske ting. Så jeg skal gøre dét! Elsker I også at skrive? Så når jeg nu endelig har mulighed for at lægge den bog op til jer..

så fylder det mit hjerte med glæde. Og jeg er glad for, at den kan læses både som bare en historie.. og som et indblik i de følelser & tanker vi har haft. Og et kamera på mit barndomshjem i første kapitel.

Og sådan, en drøm er manuskriptet også, for jeg er en drømmer & det her med at længes efter noget bedre, hvis det man er i ikke er godt 🌸

Så bare læs med her, og jeg tror, at der er mulighed for at gemme bogen på jeres iPad, det skal I bare gøre 🙂 link til bogen her, i google.docs – tusind tak igen

Hvis I kan lide læsningen, så bliver jeg da også rigtig glad, hvis I deler linket til den ☀️

https://docs.google.com/document/d/1qNT8iIFdfdUhDA4FyTKsmYRtlhaYIDem5C6QdYziKVc