Emneord: bedsteforældre

Føler mig ikke som en fighter mere & det er godt og sundt 🌻

Hej allesammen.. måske I alle nu har set den seneste uges tid, at i den alder Teivi & jeg har nu, lykkedes det endelig at bryde det rum, vores familier tog i vores hjerter..

og overtog hele vores følelsesliv, gav os massiv angst, diagnoser, depression, psykotiske anfald indtil jeg mødte Teivi.

Og hvad så nu? 🙂 pladsen indeni os, som de tog, fylder vi op med det estiske ‘kodutunne’, der betyder en følelse af at høre til lige her ❤️ Med vores egen lille familie i hyggelige Tartu.

Psykologen sagde på et tidspunkt, da hun byggede os op mod det her punkt, at hvis familie blev løst, svært som det var.. at så ville hele vores følelsesliv finde sin løsning.

Og vi kan godt mærke det 🙂 at det føles lidt skønt at lægge den fighter-identitet fra os. Den var nødvendig, men ikke nu.

Teivi brugte det udtryk at kunne relatere til andre normale. Uden problemer kunne spejle vores egen lille familie i andre velfungerende.

Og over tid kunne spejle hele vores følelsesliv i, det som rigtig balancerede, normale personer går rundt med. Som det kæmpe flertal af personer går rundt med 🙂

Der sagde psykologen, at tid betyder rigtig meget. Vi skulle krydse en bro, som jeg også drømte om i nat, over på den side hvor vores baggrund med psykologens ord..

kører u-bevidst som en svag film i baggrunden, hvor vi har lært på egen hånd & kan bruge vores erfaring til at bygge gode ting nu 🙂 men netop have traumer blive til først minder..

så en svag hukommelse & til sidst til erfaring, som vi har lært at tackle verden af 🙂 og det er tak til os selv & folk som min søde efterskole-lærer, der..

i en af de vigtigste perioder i mit liv tog mig under sine vinger. Og mine bedsteforældre i Skagen.. der viste os hvordan vi ønsker at bygge en familie nu, med varme, kærlighed og omsorg ❤️

Mit udseende er blevet mere min mors side 🙂

Hej allesammen, bladene ryger af træerne her nu.. den tropiske orkan fra Caribien, der også var i Danmark, er her nu.. og ude i haven så jeg lige hundrede blade ryge på en gang 🍂

Det er meget fedt, jeg kan godt lide at være kreativ derude om efteråret, og der er langt mere roligt i Tartu vinter & efterår. Hele byen slapper endnu mere af 🌾

Hvem ligner I mest fra jeres familie? Hele mit liv har jeg kæmpet med undervægt, der kom fra min fars side af familien, og jeg var især ked af at være meget skinny i ansigtet og i det hele taget hele min krop.

Det har så altid været en helt anden personlighed, der skinner ud af mig, end det er for min familie, begge sider af den 🙂 men self. fysiske træk er meget derfra.

Og personlighed i mig er jo også meget fra mine bedsteforældre i Skagen! Som jeg bliver lidt ældre, og ændrer mig også psykisk i takt med at få det godt osv..

så er mine træk begyndt at være meget mere fra min mors side. Det er godt, dels fordi de seneste halvandet år (og det er endda også ved at blive fint nu, fordi jeg har lært at håndtere ham 🙂 )..

er det kun min far, der var et problem for mig.. min mors side af familien trak sig faktisk tilbage, da de forstod, at vi ikke ønsker dem. Men min far har været Så påtrængende.

Så at mine fysiske træk mere & mere er i linje med dem, der trods alt har behandlet os bedre her i Estland-tiden er fint, uden at det er nogen big deal 🙂

På min mors side er der den her røde næse 😀 og Teivi må gerne kalde mig Rudolf, jeg vil gerne være Rudolf, netop fordi hun kun ville sige det som en kærlig ting ❤️

Psykolog: ændre det stressende til en styrke ❤️

Hej allesammen.. så I min video fra, da jeg var på den estiske ‘prærie’? 🙂 det er klassisk august her i Tartu, i vores lille tørre hjørne af landet, hvor det jo ikke regner meget.

Der er bare heller ikke så varmt meget af året 😀 men hvordan går det? Jeg snakkede med psykologen i går, og der er især en ting, vi snakkede om. Dels hvor meget stærkere vi bliver.

Og så også at man kan ændre det stressende til en styrke, ved at ændre sin tænkning omkring det, når vi nu har accepteret, at tingene skete & at man ikke kan lave dem om.

Min barndom & ungdom var som den var, og det var Teivi’s også, og mens at jeg i mit barndomshjem havde det skrækkeligt.. så lægger psykologen også enormt vægt på mine bedsteforældre i Skagen..

som jeg ville ønske, at Teivi havde nået at møde ❤️ Dels er Skagen det perfekte miljø for os, og jeg fik at vide i går, at det er grunden til, at vi vælger Tartu. Der er så mange ligheder!

Tartu er måske lidt større, men ikke engang så meget, og ellers oplevelsen er meget Skagen, hvor I måske allesammen har været på ferie – eller er så heldige at bo 🙂

Og så sagde psykologen noget super værdifuldt: at alt styrke, jeg havde, da jeg mødte Teivi, kom af, at jeg udover mit skrækkelige barndomshjem havde min farmor & farfar i Skagen 🌸

At der fik jeg vist hele min barndom, hvordan tingene burde have været & hvad en stærk, kærlig familie med omsorg er. Og at det er derfor, at jeg godt vidste, at noget var forkert –

jeg så jo kontrasten, når jeg var på ferie i Skagen. Hvor roligt og hyggeligt med kærlighed & omsorg, der var, og der blev klappet i hænderne i går over, at Teivi og jeg bygger det liv..

som jeg havde i Skagen nogle uger hver sommer. Det er perfekt for os, sagde psykologen 🙂 så min farmor & farfar satte kursen for hele vores liv, da Teivi i sin familie ikke har nogen at lære af, eller se op til.

Og i min er det kun dem i Skagen, vi kan bruge, men de har også givet hele det billede, vi styrer hverdagen efter ❤️ Og så snakkede vi også om..

at når man har hugget sin vej gennem junglen til et andet liv, end man voksede op i, så går man nye veje, tænker på langt rigere måder end det gamle..

Og så over tid gror de gamle spor til, når man ikke længere går på dem, og de forsvinder over tid ud af ens hjerte 🙂 det er godt & sundt 😀 så tænke mere på dem i Skagen & alt det de har givet.