Emneord: ældre

Mit udseende er blevet mere min mors side 🙂

Hej allesammen, bladene ryger af træerne her nu.. den tropiske orkan fra Caribien, der også var i Danmark, er her nu.. og ude i haven så jeg lige hundrede blade ryge på en gang 🍂

Det er meget fedt, jeg kan godt lide at være kreativ derude om efteråret, og der er langt mere roligt i Tartu vinter & efterår. Hele byen slapper endnu mere af 🌾

Hvem ligner I mest fra jeres familie? Hele mit liv har jeg kæmpet med undervægt, der kom fra min fars side af familien, og jeg var især ked af at være meget skinny i ansigtet og i det hele taget hele min krop.

Det har så altid været en helt anden personlighed, der skinner ud af mig, end det er for min familie, begge sider af den 🙂 men self. fysiske træk er meget derfra.

Og personlighed i mig er jo også meget fra mine bedsteforældre i Skagen! Som jeg bliver lidt ældre, og ændrer mig også psykisk i takt med at få det godt osv..

så er mine træk begyndt at være meget mere fra min mors side. Det er godt, dels fordi de seneste halvandet år (og det er endda også ved at blive fint nu, fordi jeg har lært at håndtere ham 🙂 )..

er det kun min far, der var et problem for mig.. min mors side af familien trak sig faktisk tilbage, da de forstod, at vi ikke ønsker dem. Men min far har været Så påtrængende.

Så at mine fysiske træk mere & mere er i linje med dem, der trods alt har behandlet os bedre her i Estland-tiden er fint, uden at det er nogen big deal 🙂

På min mors side er der den her røde næse 😀 og Teivi må gerne kalde mig Rudolf, jeg vil gerne være Rudolf, netop fordi hun kun ville sige det som en kærlig ting ❤️

Opdager mere & mere at vi faktisk bare er normale, ligesom andre 🦋

Hej allesammen.. og god påske 🐣

Jeg så inde på Instagram, at selv om det ikke helt er påske endnu, så bliver påske-tagget brugt flittigt, så det er jeg begyndt også at gøre.. nu når det er blevet Instagram-okay at gøre haha.

Jeg behøver vel næsten ikke at spørge, for alle har de tanker.. men det her med at tænke over om man er normal, og om de ting man går op i er normale, om ens krop er det? 🙂

Psykologen hjælper meget til at se, at Teivi & jeg bare er meget normale. Det vidste vi ikke. Vi voksede op med ideer puttet af vores forældre hver især, om hvad der er normalt..

men det, vi fik præsenteret, var en helt absurd, tvistet version, af hvad der skulle være normalt. Vi har så sammen mere & mere fået læringen fra tidligt i livet byttet ud..

efter Teivi fik job i den danske afdeling, har vi set hvordan normale danskere faktisk lever & er.. og vi har opdaget, at i Estland behøver man ikke holde ting som mine diagnoser skjult for andre..

Teivi voksede op med, at andre ville dømme en & udstøde en fra venskab, hvis man åbnede op om ting som det. Jeg voksede op med at få lignende ideer præsenteret.

Jeg snakkede med psykologen om det i fredags, og hun sagde, at det skyldes at vores forældre hver især er fanget i at være paranoide på et sygdoms-niveau..

og det har messet med hele deres tanker om, hvad man kan præsentere offentligt & hvordan andre er.. vi oplever jo, at esterne bliver meget omsorgsfulde, når vi fortæller om ting som psykolog..

og at Teivi’s kollegaer, der endda aldrig har mødt mig, virkelig spørger til hvordan jeg har det 🌸 sammenlignet med at jeg før efterskolen aldrig var blevet spurgt hvordan jeg havde det, udover af læger & socialrådgivere.

Jeg har også fundet ud af, at vi har meget normale kroppe, at vi ser normale ud.. jeg får jo også at vide i behandlingen, at ingen kan se på mig, at jeg til tider kæmper psykisk. Jeg ser normal ud 🦋

Jeg kunne fortsætte til roman-længde.. kernen er, at vi har opdaget, hvad der er normalt, og sat det i stedet for alt det andet læring fra tidligt 🙂 tusind tak for at I følger med 🦋

Jeg elsker, at vinteren bare er fløjet af sted ☀️

God weekend! Hygger I?

En ting, jeg virkelig har nydt her i vores nye hjem, er at vi flyttede sidst i oktober, og så har der været så meget at fokusere på, at vinteren bare er fløjet af sted!

Og så bliver det snart forår & Sveske og min fødselsdag den 4. marts 🙂 det er så hyggeligt, at vi deler fødselsdag. Teivi & jeg har snakket om at tage til det rigtig smukke naturområde Taevaskoja omkring fødselsdag.

Jeg har skrevet om det område før, og der er virkelig frirum til bare at trække vejret, og være under åben himmel og trætoppe ☀️

I det hele taget, er vinteren bare gået.. der er stadig noget tid af den tilbage, men så kom jo også hele det indrette hjem, og så det med hende vi solgte til, og en masse følelser..

Så vi har ikke mærket ret meget i år, at det bare var mørkt. I Estland er vinteren mørk på en måde, man slet ikke kender i Danmark.. hvis man sover bare en smule længere i november og december, får man ikke set dagslys den dag.

Så det er let at blive helt deprimeret, men det blev vi ikke 😀 der har jo også bare været så meget at fejre! Og så i går.. det er svært at sætte ord på, men vi havde begge en massiv transformation..

af bare vi kan slappe af nu, som jeg har skrevet om før.. hvor jeg lå inde i sengen, før vi skulle sove, og bare rystede, fordi så mange forandrende følelser kørte gennem mig 🙂

Og Teivi havde det også, men det viser jo bare, at det er sundt det hele nu, når vi netop får sådan en stress-giver-slip reaktion. Vi snakkede også om, at det er efter at vi oplevede at være udbrændte psykisk begge to.

De der psykiske ting, der påvirker hele resten af ens liv, og giver en masse erfaring. Det er et halvt år siden nu, at vi endelig kunne tage fat om den udbrændthed, og få det godt. Og måske ja..

så tager det sådan et halvt år at rette sig igen, det er fint 🙂 og så det jeg skrev om, at efter at have oplevet udbrændthed, så er man en anden person med en komplet forandret personlighed.

Men stærkere, og med mere fokus på sundhed, som jo også viser sig her i bloggen. Og netop det, at if it doesn’t kill you & at man begynder at lægge mere mærke til, hvordan man har det..

så det ikke sker igen, at så oplever man sjældent udbrændthed to gange 💕