Emneord: ældre

Mit udseende er blevet mere min mors side 🙂

Hej allesammen, bladene ryger af træerne her nu.. den tropiske orkan fra Caribien, der også var i Danmark, er her nu.. og ude i haven så jeg lige hundrede blade ryge på en gang 🍂

Det er meget fedt, jeg kan godt lide at være kreativ derude om efteråret, og der er langt mere roligt i Tartu vinter & efterår. Hele byen slapper endnu mere af 🌾

Hvem ligner I mest fra jeres familie? Hele mit liv har jeg kæmpet med undervægt, der kom fra min fars side af familien, og jeg var især ked af at være meget skinny i ansigtet og i det hele taget hele min krop.

Det har så altid været en helt anden personlighed, der skinner ud af mig, end det er for min familie, begge sider af den 🙂 men self. fysiske træk er meget derfra.

Og personlighed i mig er jo også meget fra mine bedsteforældre i Skagen! Som jeg bliver lidt ældre, og ændrer mig også psykisk i takt med at få det godt osv..

så er mine træk begyndt at være meget mere fra min mors side. Det er godt, dels fordi de seneste halvandet år (og det er endda også ved at blive fint nu, fordi jeg har lært at håndtere ham 🙂 )..

er det kun min far, der var et problem for mig.. min mors side af familien trak sig faktisk tilbage, da de forstod, at vi ikke ønsker dem. Men min far har været Så påtrængende.

Så at mine fysiske træk mere & mere er i linje med dem, der trods alt har behandlet os bedre her i Estland-tiden er fint, uden at det er nogen big deal 🙂

På min mors side er der den her røde næse 😀 og Teivi må gerne kalde mig Rudolf, jeg vil gerne være Rudolf, netop fordi hun kun ville sige det som en kærlig ting ❤️

Opdager mere & mere at vi faktisk bare er normale, ligesom andre 🦋

Hej allesammen.. og god påske 🐣

Jeg så inde på Instagram, at selv om det ikke helt er påske endnu, så bliver påske-tagget brugt flittigt, så det er jeg begyndt også at gøre.. nu når det er blevet Instagram-okay at gøre haha.

Jeg behøver vel næsten ikke at spørge, for alle har de tanker.. men det her med at tænke over om man er normal, og om de ting man går op i er normale, om ens krop er det? 🙂

Psykologen hjælper meget til at se, at Teivi & jeg bare er meget normale. Det vidste vi ikke. Vi voksede op med ideer puttet af vores forældre hver især, om hvad der er normalt..

men det, vi fik præsenteret, var en helt absurd, tvistet version, af hvad der skulle være normalt. Vi har så sammen mere & mere fået læringen fra tidligt i livet byttet ud..

efter Teivi fik job i den danske afdeling, har vi set hvordan normale danskere faktisk lever & er.. og vi har opdaget, at i Estland behøver man ikke holde ting som mine diagnoser skjult for andre..

Teivi voksede op med, at andre ville dømme en & udstøde en fra venskab, hvis man åbnede op om ting som det. Jeg voksede op med at få lignende ideer præsenteret.

Jeg snakkede med psykologen om det i fredags, og hun sagde, at det skyldes at vores forældre hver især er fanget i at være paranoide på et sygdoms-niveau..

og det har messet med hele deres tanker om, hvad man kan præsentere offentligt & hvordan andre er.. vi oplever jo, at esterne bliver meget omsorgsfulde, når vi fortæller om ting som psykolog..

og at Teivi’s kollegaer, der endda aldrig har mødt mig, virkelig spørger til hvordan jeg har det 🌸 sammenlignet med at jeg før efterskolen aldrig var blevet spurgt hvordan jeg havde det, udover af læger & socialrådgivere.

Jeg har også fundet ud af, at vi har meget normale kroppe, at vi ser normale ud.. jeg får jo også at vide i behandlingen, at ingen kan se på mig, at jeg til tider kæmper psykisk. Jeg ser normal ud 🦋

Jeg kunne fortsætte til roman-længde.. kernen er, at vi har opdaget, hvad der er normalt, og sat det i stedet for alt det andet læring fra tidligt 🙂 tusind tak for at I følger med 🦋