Emneord: åbne øjnene

Jeg er nok blevet mere forstående ❤️ efter lille personlig krise..

Hej igen, det bliver kort den her gang, og det er jo også godt nogle gange 🙂 måske bare det med, at når også mine politiske holdninger begynder at ændre sig, at jeg nok er blevet mere forstående.

Psykologen forklarede sidst, at det netop handlede om overlevelse psykisk for Teivi & jeg. Og der var det nødvendigt at tage meget afstand, fra dem der gjorde os ondt.

Det er normalt i den situation, sagde hun 🙂 og så er det, at hun satte en lille personlig krise i gang i mig de seneste dage, hvor hun fik mig til at se, at det ikke længere er, som det var.

Og vi kan blive mere forstående nu, overfor folk i samfundet der kæmper meget ❤️ Det gjorde vi også selv, men når man er i det, må man fokusere på at gå sin vej. Men den her lille personlige krise..

var én stor åbne mine øjne til, at det gamle ikke er nu, og vi kan slappe af, ikke kæmpe for overlevelse psykisk & omfavne mennesker igen 🙂 omgivet nu af alle, der behandler os sødt og godt ☀️

Det er psykologisk, at i krise sætter flugt / kæmpe mekamismen ind, og først ude af krisen, kan man tage et bredt perspektiv ind igen & omfavne ❤️

Opdager mere & mere at vi faktisk bare er normale, ligesom andre 🦋

Hej allesammen.. og god påske 🐣

Jeg så inde på Instagram, at selv om det ikke helt er påske endnu, så bliver påske-tagget brugt flittigt, så det er jeg begyndt også at gøre.. nu når det er blevet Instagram-okay at gøre haha.

Jeg behøver vel næsten ikke at spørge, for alle har de tanker.. men det her med at tænke over om man er normal, og om de ting man går op i er normale, om ens krop er det? 🙂

Psykologen hjælper meget til at se, at Teivi & jeg bare er meget normale. Det vidste vi ikke. Vi voksede op med ideer puttet af vores forældre hver især, om hvad der er normalt..

men det, vi fik præsenteret, var en helt absurd, tvistet version, af hvad der skulle være normalt. Vi har så sammen mere & mere fået læringen fra tidligt i livet byttet ud..

efter Teivi fik job i den danske afdeling, har vi set hvordan normale danskere faktisk lever & er.. og vi har opdaget, at i Estland behøver man ikke holde ting som mine diagnoser skjult for andre..

Teivi voksede op med, at andre ville dømme en & udstøde en fra venskab, hvis man åbnede op om ting som det. Jeg voksede op med at få lignende ideer præsenteret.

Jeg snakkede med psykologen om det i fredags, og hun sagde, at det skyldes at vores forældre hver især er fanget i at være paranoide på et sygdoms-niveau..

og det har messet med hele deres tanker om, hvad man kan præsentere offentligt & hvordan andre er.. vi oplever jo, at esterne bliver meget omsorgsfulde, når vi fortæller om ting som psykolog..

og at Teivi’s kollegaer, der endda aldrig har mødt mig, virkelig spørger til hvordan jeg har det 🌸 sammenlignet med at jeg før efterskolen aldrig var blevet spurgt hvordan jeg havde det, udover af læger & socialrådgivere.

Jeg har også fundet ud af, at vi har meget normale kroppe, at vi ser normale ud.. jeg får jo også at vide i behandlingen, at ingen kan se på mig, at jeg til tider kæmper psykisk. Jeg ser normal ud 🦋

Jeg kunne fortsætte til roman-længde.. kernen er, at vi har opdaget, hvad der er normalt, og sat det i stedet for alt det andet læring fra tidligt 🙂 tusind tak for at I følger med 🦋