Sveske har vist lært, at hun kan redde hele dagen 🐆

Hej allesammen.. what a day! Jeg laver en status på følelserne hver dag, hjemmearbejde fra psykologen..

og i dag kom kreativitet allersidst på dagen, og massivt sårbar, hjerte revet i stykker & samlet igen, mens vi smilede & selv-kritik og grine og føle os i live, og være besat af nogle ting..

og mere i live.. og til sidst på sådan en dag, har lille Sveske-kat vist lært, at hun kan redde hele dagen 😀 ved at løbe, spæne rundt i hele huset, med os der skal lade som om at vi tager hendes hale fra hende..

og så lægger hun sig under sofaen, og putter sine poter op gennem et hul, så hendes pote er, det eneste af hende vi kan se, og med den pote prøver hun så på at fange ledningen til Teivi’s iPad 😀

og så flyver hun op på bjælkerne under loftet ved et kæmpe hop op på bogreolen først, og prøver så fra bjælken på at hoppe over på køleskabet, og fange min hånd, eller blomsten der hænger på væggen deroppe 😀

Det hele med en masse miav, og når hun har et langt miav, mens hun flyver som en raket over gulvet i stuen 😀 fordi det er haste at komme hen at spise mysli, som vi kalder hendes tørfoder..

og hun vil kun spise, hvis hun først er gået hen til mig, og fået mig til at gå med hende over til madskålen, så skal jeg kigge på hende og sige good girl, og pette hende to gange på ryggen..

og så vil katten spise 😀 hun er virkelig den mest unikke, knuselske lille kat ❤️

Efterårs-fotografi flyttede mig videre 🌻

Hej allesammen.. hvad går I og tænker på for tiden? Teivi fik øje på det første julepynt i en butik her! Det er lidt hyggeligt 🙂 det viser også virkelig den her kæmpe globalisering..

og amerikanisering i Estland, for da det stadig var sovjetisk kultur, der pyntede man Lidt op til jul måske d. 22 eller 23. og tog det ned før midnat juleaften.

Så det er også en hyggelig ting ved det nye Estland, hvor kulturen er langt varmere og med fokus på hygge & varme følelser nu 🙂

Så har det jo været efterår, og de har fjernet alle bladene fra parkerne nu, fordi de blev gamle og våde.. men I fik dem set, og jeg fik dem fotograferet & filmet 😀

Det, efter at vi med psykologens hjælp fik brudt det bånd til vores familier, der stadig overtog vores følelsesliv, og bare at vi fik den ting løst! Der sagde psykologen netop..

at tag alle følelserne ift. det ud i fotografi, og det kæmpede jeg så med, til det lykkedes 🙂 og ud af det kom de efterårs-videoer & billeder, som jeg viser jer 🌹

Jeg er så glad for, at den ting lykkedes & at vi har kreativitet til at håndtere alle de her store følelser med. Det tror jeg også gør både vores eget og psykologens arbejde nemmere.

og jeg har virkelig oplevet mere end nogensinde, hvor godt et redskab kreativitet er til at håndtere følelser. Jeg snakkede med min frisør, der også fotograferer & går på en kunst-uddannelse med det..

om at det er så vigtigt at udtrykke sig, og det har jeg også snakket med psykologen om. Følelses-mæssig åbenhed hvor man skriver tingene ud, eller fotograferer dem ud, eller..

også bare at snakke med en veninde, men ift. psykisk sundhed er det virkelig afgørende at være åben om sine følelser ❤️

Føler mig ikke som en fighter mere & det er godt og sundt 🌻

Hej allesammen.. måske I alle nu har set den seneste uges tid, at i den alder Teivi & jeg har nu, lykkedes det endelig at bryde det rum, vores familier tog i vores hjerter..

og overtog hele vores følelsesliv, gav os massiv angst, diagnoser, depression, psykotiske anfald indtil jeg mødte Teivi.

Og hvad så nu? 🙂 pladsen indeni os, som de tog, fylder vi op med det estiske ‘kodutunne’, der betyder en følelse af at høre til lige her ❤️ Med vores egen lille familie i hyggelige Tartu.

Psykologen sagde på et tidspunkt, da hun byggede os op mod det her punkt, at hvis familie blev løst, svært som det var.. at så ville hele vores følelsesliv finde sin løsning.

Og vi kan godt mærke det 🙂 at det føles lidt skønt at lægge den fighter-identitet fra os. Den var nødvendig, men ikke nu.

Teivi brugte det udtryk at kunne relatere til andre normale. Uden problemer kunne spejle vores egen lille familie i andre velfungerende.

Og over tid kunne spejle hele vores følelsesliv i, det som rigtig balancerede, normale personer går rundt med. Som det kæmpe flertal af personer går rundt med 🙂

Der sagde psykologen, at tid betyder rigtig meget. Vi skulle krydse en bro, som jeg også drømte om i nat, over på den side hvor vores baggrund med psykologens ord..

kører u-bevidst som en svag film i baggrunden, hvor vi har lært på egen hånd & kan bruge vores erfaring til at bygge gode ting nu 🙂 men netop have traumer blive til først minder..

så en svag hukommelse & til sidst til erfaring, som vi har lært at tackle verden af 🙂 og det er tak til os selv & folk som min søde efterskole-lærer, der..

i en af de vigtigste perioder i mit liv tog mig under sine vinger. Og mine bedsteforældre i Skagen.. der viste os hvordan vi ønsker at bygge en familie nu, med varme, kærlighed og omsorg ❤️