Hej allesammen, vi har Teivi hjemme igen 🙂 hun havde nogle fine dage i Danmark,

og det er godt for arbejdet også at være sammen nogle gange, det giver andre relationer.

Men i Danmark var det halv-koldt, mens vi har haft some 32c og bagende sol her!

I hvert fald, nu kan vi fortsætte med at se Bridgerton sammen ❤️ der er jo en sæson nu om kongen George, der er psykisk syg.

Ift. at jeg har en del diagnoser, så er det en helt relevant sæson for os. Jeg tror, at læserne herinde meget er målgruppen for Bridgerton..

men ser du det ikke, skal jeg forsøge at holde dig i hånden alligevel ❤️

I serien så man de såkaldte behandlings-metoder fra 1800-tallet, som vi jo ikke bruger i dag. Alligevel..

er de desværre ikke så langt væk. Og når jeg først nu får en behandling, der hjælper..

så er det at selv i min barndom var behandling meget inspireret af straf.

I helt gamle dage at man kunne tæske diagnoserne ud af patienten.

Men jeg havde en psykiater, der også brugte det meste af tiden på at skælde mig ud for mine symptomer.

Så jeg kunne tage det frivillige valg at gøre tingene anderledes.

Det er helt vanvittigt! Og der snakker vi om for kun 15-20 år siden. Så at der kommer hjælp nu er en helt ny udvikling.

I Bridgerton ser man også dronningen fyre chef lægen, fordi hans behandlings-metoder minder om tortur.

Og dronningen siger en helt vigtig sætning –

‘Jeg er ligeglad med om kongen er normal. Jeg går op i, at han er glad. Vil han være, som han er, så lad ham være det.’

Lidt frit oversat 🙂

Det er så vigtigt her, at dronningen stopper straf. Og i stedet beordrer omsorg, et varmt bad til kongen og hygge sammen.

Jeg har virkelig lært, at man sagtens, sagtens kan være glad i hverdagen gennem diagnoser 🌞 men ja..

som i Bridgerton kræver det omsorg, og en partner der går op i glæde, og ikke at man skal være normal.

Jeg er ret sikker på..

..at når jeg har opmuntret hele vores hjem ved at synge selvopdigtede-inspirerede af Tina Turner sange..

at så er det ikke helt normalt. Men det er glad 🙂

Og dronningen sagde også i Bridgerton, at hun ikke har brug for, at kongen bliver normal.

Hun har brug for, at han er glad og at de kan have et ægteskab sammen ❤️

Nu er jeg stoppet med at være frustreret over det, heldigvis for mig selv. Men en del af min historie, som jeg lige kan dele, er jo, at i mit barndomshjem..

var mine angst-symptomer ‘provokationer med vilje for at vise mis-opførsel overfor mine forældre og søskende’ –

..og så gjorde mine forældre og søskende som lægerne i 1800-tallet –

og straffede og skældte ud og tæskede mig, til jeg ville stoppe med at provokere dem ved at have angst.

Så det, man ser i Bridgerton, er desværre dybt relevant også i en moderne tv-serie.

Men der er sket et massivt gennembrud, så f.eks. som min psykolog faktisk har metoder nu i 2023 🙂