Hej allesammen 🙂 jeg går lige til sagen, og vær søde at have det godt, mens i læser, ellers så vent lidt med det 🙂
Psykologen sagde til mig på et tidspunkt, at hvis noget handler om følelses-smerte i andre..
så vent med at kigge på det, til jeg selv har det fint ❤️ jeg når måske lidt til nu, mens jeg skriver..
at det, at de i dag har fældet to store træer på vores vej, gør virkelig ondt indeni mig..
men at det går dybere, og handler om min oprindelige familie, hvor psykologen over flere år har taget låget af, så jeg mærker mine følelser.
Og vi kan behandle dem. Låget blev puttet af min oprindelige familie, da de lærte mig, at det er sådan, følelser skal håndteres.
Jeg har skrevet om en masse konkrete situationer med dem.. hvad jeg står med, er en kolossal sorg, så i stedet for lige nu..
at gengive episoderne igen, det har jeg gjort her i bloggen..
så prøve at sætte ord på følelserne, som alle de situationer har givet mig.
Alt i alt.. dem, der skulle have været mine primære omsorgs-personer, gav mig de første 38 år af mit liv i massiv angst, ked af det, depression..
indtil jeg mødte Teivi, tænkte jeg på selvmord hver eneste dag.
Når de her personer puttede mig i det, så er jeg med psykologen gået gennem sorg og endda vrede..
og vi har skulle bygge mig fra selvmords-truet og det, psykiateren sagde, at jeg selv med alt hendes erfaring..
var den mest traumatiserede patient, hun havde mødt.
Alt smerten fra, at min oprindelige familie ved nøjagtig hvad, de har gjort. Og nægter at tage ansvar for deres handlinger.
I stedet sidder de hver dag og snakker om ‘stakkels os, at Søren fortæller sin historie’.
Det gør så ondt, at jeg lige er begyndt at græde, mens jeg skriver. Det gør så ondt.
Det kan være så sundt at græde også, og psykologen har ønsket (og jeg er enig) at jeg mærker følelserne.
For kun på den måde, kan de blive behandlet. Og forandre sig til erfaring.
Tusind, tusind tak for at I lytter. ❤️
Jeg er også gået gennem et så vanvittigt had til maskuline personer. Hele min oprindelige familie er maskuline, også kvinderne..
og så hjælper alle sagerne ude i samfundet jo heller ikke på det. Lige fra træerne på vores vej til Emilie Meng og Filippa.
Det er virkelig som om, at jeg heler lige nu 🙂 tusind, tusind tak for at være med her, jeg smiler nu, det er så skønt!
Sikke et øjeblik 🙂
Føle mig mere fri, af alle de svære følelser. Og prøve på at acceptere, hvor svært det er, at den håndfuld personer..
der smertede mig så meget, intet ansvar ønsker at tage for deres handlinger.
Deres syn på alle situationerne gør virkelig ondt.
Dengang & nu af min oprindelige familie, bliver jeg betragtet som en materiel ting.
Hvor man kan vælge at flytte.. en lysestage.. fra bordet til et andet sted, hvis man har lyst.
Gøre med sine materielle ting, det man vil. Bare hvor ondt det gør, at dem, der skulle have passet på mig & lært mig om verden..
..og fået mig til at indtage verden med glæde.. har det syn og gjorde de ting. Det gør virkelig så ondt indeni mig.
Men det hjælper at græde.
Og jeg elsker, at vi bygger her i vores hjem med kærlighed nu og er vores lille familie med Teivi, mig, lille Sveske & lille Hygge ❤️
Og har venner, endda senest en masse nye venskaber i hunde-foreningen, efter vi har Hygge ❤️ jeg smiler igen nu 🙂
Fordi I er her, fordi vi er lige her og har alt vores hverdag nu ☺️
Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor meget det betyder for mig, at I lytter, I gør det hele okay sammen med min nu familie ☀️
Tusind tak ☃️ thank you so so much 🌞 translate in footer 