Den nye verden i 2023 🌸

Hej allesammen 🌞 er I kommet positivt i gang med 2023? Som jeg observerer starten på det nye år.. så er de nye samfund, den nye verden etableret ved slutningen af 2022…

og nu er vi så ‘bare’ i det. Med en ny, langt mere rolig kultur, hvor events skal være kulturelle og ikke natklubber.

Hvor madlavning skal være sundt & hjemme-hyggeligt med sin kærlige & varme familie 🙂

Det kan heldigvis en kæmpe gruppe leve op til! Hurra! Og der er så en gruppe, der er udsatte i verden nu. Indtil måske december virkede det faktisk som om..

at den udsatte gruppe var virkelig næsten alle.. men psykologen gjorde så opmærksom på, at faktisk er fire ud af fem personer ressource-stærke og klarer sig fint 🙂

De er bare langt mere rolige, tager deres følelser ud på socialt acceptable, stille måder.. f.eks. ved at ringe til en nær veninde.. og hun bad os om at lægge mærke til alle dem. Hvor mange faktisk, der klarer sig godt.

Og det er så rigtigt, at den sidste person ud af fem pga. store sociale problemer får en væremåde, så man kan tænke, at de er en kæmpe gruppe.

Så har psykologen også sagt, at vi netop har været omgivet med & vokset op under tag med den her sidste person ud af fem. Så det har været meget voldsomt for os..

og jeg blev, i hele barndom og ungdom, stort set ikke introduceret til nogen, der klarer sig godt. Så det har været nemt at gå ind i det billede, at næsten ingen klarer sig godt.

Da jeg startede hos psykologen troede jeg virkelig, at 99% af familier har de forhold, jeg voksede op i. Hvor forældrene skader deres børn, hvis forælderen så kan få egne behov opfyldt.

Og hvor der er massiv mobning af et medlem i familien, i min oprindelige familie min søster & jeg ofre for det. Og hvor der er koldt og følelses-løst, og kun forældrenes behov tæller, så børnene lider.

Jeg troede, at det var det allermest udbredte.

Og der har psykologen åbnet mine øjne for, at selv i ressource-svage familier er der som regel en masse kærlighed til ens børn.

At vi virkelig skal ned i bunden før, at kærligheds-følelsen til ens egne børn er fraværende.

Da det begyndte at gå op for mig, at vi med mine brødre & forældre skal helt ned i noget lignende de 0,01% nederste af familier, der stadig har et hjem..

der snakkede vi om, hvor sigende det er, at jeg faktisk troede, at det var alle. Det viser, hvor lukket en boble, min oprindelige familie var og er.

Så det er nogle af de ting, som jeg har mange tanker om for tiden, hvor jeg bearbejder oplevelser.

En lille positiv note 😀 der kører jo x-factor igen lige nu! Jeg kan ikke se det her i Estland, men jeg følger på YouTube, og jeg kan se det skønne, at TV2 virkelig har indset..

at i den nye verden er mobning et no-go.

Det er fuldstændig 12-tals personlighederne, der driver den virkelig positive udvikling 🙂 jeg skal ikke kunne sige hvad, der ellers vises i hele timen på TV, men..

de er stoppet med at putte sangere til latterliggørelse op på YouTube ❤️ i stedet uploades kun de gode. Og jeg støtter det helt igennem!! Det var i den gamle verden..

at det var mobbere som min lillebror, der styrede tonen. Og det var så ubehageligt at være vidne til. Som eksempel på den gamle verden, før ressource-stærke tog styringen, kan jeg nævne..

at en pige i min lillebrors gymnasie klasse havde et lidt specielt navn. Og det fik min bror til at være massivt hård ved hende. Støttet af min mor, der grinede ved spisebordet, når min bror fortalte det hele.

Den nye verden er netop ud med den væremåde.

Forældre lære deres børn ikke at mobbe. Anti-grine af, når børnene mobber. Og så er min bror lærer i Folkeskolen nu!!! Og min mor var det.