Hej allesammen, tusind tak for at se med 💫 det har været -20c i nogle dage, og mon ikke vi også får -30. Mens der stod i DR, at det er ved at blive forår i Danmark 😀
Jeg havde lige givet fuglene i haven mad, og havde vintertøj på bare for at gøre det. Så jeg hoppede videre ned til et åbent landskab, der ligger parallelt med hestene. Der er så smukt hele den vej.

Efter psykolog i går var det vidunderligt bare at være i den Arktis-agtige natur og stilhed. Jeg kom lidt før solopgang, og så mens jeg gik der blev det først lysere, og så kom solen 🌞
Hos psykologen snakkede vi om krop! Og det er et tema, vi tager fat på over mange snakke. Hun fik lidt indblik i, at jeg virkelig har hadet alt andet end mine øjne. Det er en krops-angst, som min mor puttede i mig efter sin egen opvækst og ungdom.
Nu med langt hår elsker jeg mit hår 😊
Så vi lavede en øvelse, der virkede som Hermionie-magi 💫 og vi skal lave mange. Jeg skulle kigge i et spejl, og så beskrive mit ansigt så neutralt som muligt.

Netop fordi jeg, og mange andre med deres kroppe, falder lidt i at give så meget bedømmelse. Bare det at et træk er normalt, eller smukt, er også bedømmelse.
Og her skulle jeg forsøge neutralt, det var super svært. Men det er en øvelse i bare at være med det man ser. Ikke tillægge det alle de værdier, positive eller negative.

Det er en ting, som indianerne var superstjerner til. De sagde netop om europæerne, nu amerikanere, at vi vil måle alt. Især måle værdien af tingene.
Hvor hele deres tankesæt spandt omkring bare at være.
Så der kan vi hente noget, og forsøge at lægge det træk af Vesten fra os, hvis vi kan 🙂