Efter psykolog-snak ❤️

Hej allesammen 🙂 heldigvis endte det jo ikke med en større krig end i Ukraine, der også er slemt nok (se de seneste indlæg). Men relevant nok for os her at tænke over & blogge om.

Hvordan har I det? ❤️ vi får snestorm, der starter op i det her øjeblik & varer hele weekenden! Så i morgen tidlig smutter jeg ud i det..

med en chill faktor (der er hvor koldt det føles) på -10c, og så natten til søndag skulle vi få -12c med en chill faktor på langt koldere.

Og vi elsker det! De seneste to snakke ved psykologen har handlet om den tid, hvor Teivi & jeg giftede os, og hvor vi kun to måneder senere flyttede her til Estland.

Inden det var gået nogle år med intens familie-konflikt, der byggede på traumer udviklet gennem hele mit liv, som jeg har skrevet om.

Jeg begyndte at fortælle om mine traumer, da jeg fik styrken til det af at møde Teivi ❤️ og det, at jeg ikke længere var stille om min historie fik konflikten til at gå fra stemninger & silence (elefanten i rummet, som det hedder) til outspoken.

psykologen forklarede, at min oprindelige familie har det sådan, at så længe omgivelserne ikke ved, at de traumatiserede og skadede dybt deres barn.. at så er alt fint.

Det vigtige for dem er, at naboerne ikke ved noget. Det er et meget, meget forældet syn. Næsten alle familier flyttede sig videre fra det i 1970’erne, men min oprindelige familie hænger fast i, at så længe ingen ved noget om de mørke ting, så er alt fint.

Derfor var det også, sagde psykologen, at deres allerstørste frygt i hele deres liv skete.. da jeg oprettede den her blog & begyndte at fortælle, de mørke ting der skete.

Som min oprindelige familie med en poleret overflade (uden held, men det vidste de ikke).. havde forsøgt at skjule for vores omgivelser i hele min opvækst.

Tingen er så, at hele området snakkede om vores familie, lærere indberettede til Odense Kommune og naboer flyttede væk pga. min mor.

Det gør de faktisk stadig, der hvor hun bor nu & hvor hun har besøg af mine søskendes socialt udsatte børn meget ofte. Det er så kaos, at husene lige omkring kommer til salg konstant, som de eneste i hele området.

Så er det, at psykologen sagde, at nu når jeg (en enormt lykkelig ting) ikke længere er under et pres for at tie stille.. og jeg fortæller min historie, og alle I læser den..

..at så sker der to ting.

Jeg stopper med at være bange for traumerne, som mine forældre og søskende påførte mig. Så virker helingen af dem så meget bedre, forklarede psykologen. At dele med andre tager frygt væk.

Og det andet er alt den magt, som bloggen her giver mig i den poisonous relation, der var.

Det skønne her de seneste uger er så, at jeg har fået løsnet op for alt den følelses-anspændthed, med angst og ked af det.. der lå i den tid, hvor traumerne blev til en åben konflikt.

Og det giver mig en så meget lettere hverdag. At der ikke ligger alt den tunghed & angst & ked af det indeni ❤️ og hvor har det været mørkt det hele, snakkede jeg også med psykologen om.

Ikke nok med, at det var rigtig mørkt. Så fik jeg et låg tvunget på gennem guilt trips, hvor jeg manipuleredes ind i angst for at fortælle min historie. Og trusler om konsekvens, hvis jeg gjorde det.

Der skulle jeg stoppe med at være bange for de guilt trips fra mine forældre & trusler fra mine forældre og søskende ift. at fortælle præcis hvad, der skete dengang.

Psykologen sammenlignede det med de triste sager, hvor en kvinde oplever en voldtægt. Og bagefter gerningsmanden truer & manipulerer hende til at tie stille.

Der sagde psykologen, at det er Så vigtigt, at offeret ikke forbliver stille 🙂

Der skete også det, da jeg begyndte at fortælle min historie her i bloggen, at min far blev fyret fra sin stilling som underviser.

Og så i hans en-mands selvstændige virksomhed stoppede alle ordrer.

Samtidig faldt alle medlemmerne af min familie helt gennem samfundet socialt. De var kun holdt oppe af, at de kunne manipulere mig til igen & igen at komme og løse deres sociale problemer.

Psykologen sagde, at da jeg begyndte at fokusere på mig og bygge sammen med Teivi –

der stoppede jeg med at komme og løse deres hverdag, hvilket var super, super sundt for mig og præcis, som det skal være, sagde psykologen.

For dem var det en katastrofe socialt, men de må selv tage ansvar for deres situation. Så at jeg tog ud at bygge mit liv med Teivi, og min historie blev fortalt her i bloggen..

det ødelagde dem socialt, men det var den eneste rigtige ting at gøre, sagde psykologen, og jeg synes det jo også. Hun sagde, at det ikke er naturligt..

at forældre og søskende tvinger en i husstanden til at opgive deres liv & drømme for i følelses-smerte at løse forældrenes sociale problemer. Og forældrene skade eget barn dybt, og lære de andre i familien at gøre det.