Psykolog, vi skal arbejde med en masse sorg, og omfavne at drømme sker nu ✨

Hej allesammen 🙂 jeg var i Tartu i dag og er Så glad for, at jeg der tirsdag fik fotograferet det hele. For i dag var vejret skyet & gråt og det regnede lidt.

Og i den langsigtede vejrudsigt er de begyndt at flirte med sne ☃️ Vi elsker det ❤️

Jeg snakkede så med psykologen i dag! Og en lang historie kort (der går gennem at snakke om sne-person formede jule-småkager 😀 ) nåede vi frem til at arbejde med en masse med drømme og sorg.

Altså livsdrømme, ikke dem om natten. Hun var ret imponeret over, at selv gennem at vokse op på bunden af samfundet, så holdt jeg øjnene åbne overfor ressource-stærke familier, og hvilke værdier der er i dém.

Så jeg har haft et mål om en bedre familie-kultur og et bedre tankesæt, som jeg gerne en dag ville opnå.

Og nu har det sammen med Teivi & Sveske ✨

Mens at mange, når de vokser op helt nede i bunden, så mest af alt er forvirrede, omkring hvad der kan sættes i stedet for problemerne.

Og med et ordentligt mål er det bare så meget mere muligt at bryde den sociale cirkel.

Tingen er så at jeg, i alle årene indtil Teivi, netop ikke havde mulighed for at opnå den drøm om en bedre familie, en bedre kultur & måde at være sammen på i hjemmet.

Varme, omsorg, respekt for hinandens ønsker & grænser, et ønske om at gøre hinanden glade..

modsat ønsket om grov mobning og vold psykisk og fysisk fra forældrene mod deres børn og grov mobning og vold også psykisk og fysisk fra mine brødre mod jeg og min søster.

Og så har Teivi & jeg bygget det varme hjem med kærlighed nu ❤️

Men som psykologen sagde, så kan der netop være en masse sorg forbundet med, hvordan ens barndom & ungdom bør se ud, vokse op i en ressource-stærk familie med varme, kærlige værdier..

kontra det, som jeg voksede op i. Man kan føle, at man har mistet en masse, som enormt mange bare tager for givet.

Nogle gange ser vi vlogs med nogen, der bare voksede op stille og roligt med styr på tingene & tryghed og kærlighed og elsker deres familie-medlemmer.

Det er en helt anden galakse for os at skulle sætte os ind i, men det kommer langsomt. Nu når vi selv har en familie med det, her i vores hjem i Jõgeva ❤️

Så vi skal arbejde med alt den sorg, der kan være forbundet med, at tingene ikke var, som de burde have været. Og hvor smertefuldt det var at have hverdag i.

Det er psykolog-arbejde, der kommer efter det halvandet års forløb om traumer, som vi afsluttede her i sommer 🙂