Hej allesammen ☺️ det er skønt at skrive til jer! Nyder I sommeren? Jeg har haft nogle dage, hvor jeg på opfordring fra psykologen bare har spillet sådan et sims-spil med tog gennem Europa, men pointen er..
at som en film i baggrunden (psykologens udtryk) har kørt en masse bearbejdning af vores seneste snak 🙂 og da jeg blev færdig, var min oprindelige familie skubbet meget mere i baggrunden, som det også er meningen.

I morgen tager Teivi & jeg toget til Tartu, og køber medicin til Sveske. Vores lille kat har den ting med ørerne, som er kronisk, og hun hader at få medicin, men det hjælper også, ved hun godt ❤️
Så mødes vi med Gvido og tager på en ny cafe, der er åbnet. Med mad fra Mellemøsten, hvor de også har en del vegetar. Jeg hopper i botanisk have, og håber på en del sol. Vi får at se.
Teivi kigger på en masse butikker, og så mødes vi senere, og jeg kan vise hende, alt det smukke i botanisk have 🌼

Roserne skulle være lidt i gang, og vi har også en rosenbusk i haven, der blomstrer 🌺 Og så er det virkelig skønt at skrive ud til jer om noget helt let!
Den seneste snak var den dybeste, som psykologen og jeg kommer til at have nok nogensinde. Som I måske kunne mærke på de seneste indlæg, så var der også rigtig meget information og læring og følelser i det.

Hun fortalte jo alt, det hun har tænkt det seneste halvandet år. Så skønt at få hendes blik på emmerne. Jeg føler, at vi snakker mere om alle emnerne på en gang nu. Hvor til at starte med må man begynde et sted, og så tage dem på skift.
Det er lidt skønt, når puslespillet bliver samlet mere ☺️ Jeg fik meget mere overblik der sidste fredag, over hvad egentlig der ligger til grund for, at de ting skete. Så det var de bagved-liggende mekanismer, vi virkelig borede i.

Fra at vi tidligere mere snakkede om så skete det og så det.. 🙂 Når man har mere overlik over sit hjerte, så er det bare så meget nemmere at slappe af ❤️