Psykologen fik noget til at crashe i dag 🌞

Hej allesammen 🌞 jeg snakkede med psykologen i Tartu i dag. Og efter var der en times solskin, før regn kom, så jeg fik i det mindste startet på sommer-botanisk have.

Så også at rosenhaven ikke er helt endnu. Men som jeg skrev, har jeg jo sommerferie, når psykologen har det. Så kan jeg lave flere foto trips til Tartu, hvor jeg ikke skal andet 🙂

Det var en meget opsamlende snak i dag, hvor hun præsenterede en masse af de ting, som hun har tænkt, når vi har arbejdet med mine traumer.

Jeg kan godt lide, når hun guider meget ved, at fortælle hvad hun ser 🙂 hun sagde faktisk, at mens det måske kræver en professionel for at sætte det på plads, så jeg naturligt ikke selv har kunne parkere emnet..

at den ene af mine brødre og begge mine forældre er meget, meget psykisk syge, hvor de ser verden gennem briller, som ingen rask person deler.

Nogle gange har jeg også undret mig over, at jeg ikke rigtig finder andre familier som dem. Psykologen sagde, at selv i andre socialt udsatte familier er der ikke den grad af psykisk sygdom indblandet.

Og hun sagde at der, hvor det crasher helt, er, at min mor er så smadret af u-behandlede traumer, samtidig med at min bror og far er det, læger nu kalder anti-sociale. Tidligere hed det psykopati.

Det er altså vildt at vokse op under tag med. Psykologen har set igennem vores forløb, at de slet ikke er i kontakt med virkeligheden, dem i min oprindelige familie. Og derfor har det været så meget til en side det hele.

Jeg er ret overvældet efter vores snak, men det hjælper at skrive ud til jer, tusind, tusind tak for at I lytter ❤️ med snakken i dag..

jeg kan føle det lidt, som da Harry Potter pludselig fik hele sin historie at vide af Hagrid i starten af den første film. At psykologen gjorde det for mig i dag. Så sundt, og meget overvældende og mange indtryk.

En ting, som vi snakkede om har været kæmpe i min barndom og ungdom, er det, jeg nævnte for jer i går.. at den familie også nu stadig er en boble lukket om sig selv, som et lille parallel-samfund med helt sin egen forstyrrede måde at se verden på..

Og når vi samtidig ikke så andre, så var det netop først på efterskolen, at jeg blev præsenteret for noget normalt. Jeg havde så meget brug for det!

Vi fik den boble til helt af falde fra hinanden i dag!

Gjorde det gennem at snakke om kønsroller, hvor de virkelig ser verden på en afsindig måde.. helt afskåret fra, hvordan raske personer ser kønsroller.

Raske personer tænker ikke, at en pige er ækel, hvis hun spiller fodbold. Eller at en dreng skal passe på, at han ikke bliver for mærkelig, hvis han har langt hår.

Vi snakkede om, at i raske forældre elsker de deres børn præcis lige så højt, hvis børnene ikke følger de standard veje.

Og raske forældre stopper ikke med at elske deres børn, hvis de gør noget anderledes. Forældrene bliver tit endda stolte af deres børn for det.

Og raske forældre er ikke besat af egoistiske tanker om, at verden vil se dem, forældrene på en underlig måde, hvis børnene følger andre veje.

Også, raske forældre tænker på deres børn. Ikke om de, forældrene selv, vil møde fordømmelse, når andre ser deres anderledes barn.

Jeg har også givet eksempler tidligere i bloggen, og forstår nu, at det er en del af deres psykiske sygdomme, når de tvang mig ned i så ekstreme stereotype kasser.

Psykologen sagde, at alt andet end de allermest stereotype veje giver dem angst at være omkring.

Og mine søskende og forældre måtte ikke få angst, for så havde de det ikke godt!! Så familien spinder omkring en massiv frygt, for at især min mor vil få angst, og alle skal leve deres hverdag efter det.

Så jeg måtte bøje og nedlægge min personlighed, så de ikke ville få angst.. Vi snakkede om i dag, at nu kan jeg være fri 🙂

jeg kan være mig nu 🌺❤️