Status på nogle traumer 🌼

Hej allesammen 🙂 jeg har jo skrevet en del om emner derude i samfundet, og jeg går så meget op i dem.

Men vil også fortælle ting, der er nærmere mig og vores hverdag. En lang historie kort, så var jeg jo så traumatiseret, at psykologen sagde, at hun aldrig har set nogen mere traumatiseret.

Jeg er begyndt at være ligeglad med, at min familie aldrig kommer til at acceptere, at deres handlinger er skyld i det. Det tog meget psykolog at blive ligeglad med det 🙂

En stor del af traumerne har været ift. alt, der har med krop at gøre. Hvor bare det at vaske hår føltes emotionally smertefuldt.

Jeg har indset, at for folk derude er dét ikke normalt. Heldigvis ❤️ men det er normalt for personer, der er traumatiseret i retningen overgreb, voldtægt, eller har været alt for meget i nærkontakt med tingene.

Og så er der foregået traumatisering på en del andre felter også. Det helt nye, indenfor de seneste to uger, er så, at jeg faktisk er begyndt..

at føle det behageligt f.eks. at være til frisøren, eller vaske hår, eller hvad det kunne være. Og det er så meget traume-arbejdet hos psykologen ❤️ at det endda kan være rigtig positive oplevelser, der gør en glad ☺️

I traume-arbejdet skulle jeg se smertefulde situationer, der har været, i øjnene. Og gennem meget komplekse øvelser give slip på følelserne fra dem.

Og det lykkes i høj grad ☺️

Faktisk så meget, at psykologen sagde.. at måske på et tidspunkt behøver vi ikke et fast mønster med snakke! At jeg så kan skrive til hende, hvis tingene brænder på, men at jeg ellers bare har hverdag her ☺️

Men det er stadig ude i fremtiden 🌞

Det vigtige er, at vi bygger strategier til at håndtere situationer, hvor f.eks. følelserne bliver svære, eller der sker uventede ting. Og det er vi så meget i gang med 🌺 så det går virkelig meget, meget bedre ❤️