Lidt Johnny Depp & MeToo, noget rigtig fint 🙂

Hej allesammen ☺️ Jeg kan kun forestille mig, at I har hørt om retssagen med Johnny Depp og ex-kone Amber Heard. Har I fulgt med i det også?

Hvis ikke, så er det jo, at Amber Heard i en kronik anklagede Depp for partnervold (domestic violence). Og sagen har så været, om den anklage er korrekt, eller æreskrænkelse.

Som I nok også ved, så faldt sagen ud til fordel for Johnny Depp. Amber Heard blev dømt for æreskrænkelse.

Jeg kan ikke vide, om der er tale om den korrekte dom. Jeg kan bare konstatere, at det er dommen.

Er det her så godt eller en katastrofe for hele emnet MeToo? Jeg synes faktisk, at mens det godt nok var et nederlag til kvinden i den her sag.. så kan det faktisk styrke MeToo indenfor ganske kort tid.

Hvilket vi virkelig ønsker, for offentlighed om de her sager er noget af det bedste, der er sket i verden 🙂

Tingen er, at hvis man begynder at dømme blindt, hvor alle med en MeToo sag får medhold, så kan det lidt bringe dommene i tvivl..

hvilket jo desværre er sket ift. voldtægt, efter at der (meget skadeligt) også har været nogle falske anmeldelser i et forsøg på hævn mod, en man har en konflikt med.

Desværre er der omkring voldtægt blevet det billede i dele af offentligheden, at ’er der tale om falsk anmeldelse?’

Og det er noget af det mest skadelige ift. at gøre noget ved det kolossale problem, der virkelig findes.

Så den her dom, der er gået imod Amber Heard, kan i fuld offentlighed i alle lande hjælpe til ikke at ende i det uheldige med voldtægter,

hvor der er blevet for megen sammenblanding af de mange virkelig ægte sager, og så de irriterende, falske hævn-anmeldelser.

Det er måske netop et styrket MeToo, når der foregår en vis adskillelse af de mange, mange ægte sager, der aldrig burde ske,

og så sager som Amer Heard, hvor jeg må indrømme, at det ligner en hævn-anmeldelse efter en masse internt fnideri mellem dem.

Alt i alt, det er så vigtigt, hvis vi skal gøre noget ved de kolossale, alvorlige problemer.. at vi ikke får sammenblandet de millioner af ægte MeToo sager med nogle forbistrede og falske hævn-anmeldelser.

Og nu har verden set, at der virkelig foregår en selektion, i hvem der får en dom. Vi får sendt et soleklart signal om, at der ikke bare dømmes blindt, som nogle lidt har påstået.

🙂