Det var hårdt at være så frustreret, har det langt bedre nu ❤️

Hej allesammen ☺️ jeg har jo blogget i en del år, og måske nogle har læst med længe, men ellers.. jeg var i flere år så frustreret over situationer, der har været, kulturen i mit barndoms-hjem..

hvordan min familie stadig benægter, at de står bag mine traumer.. alt det. Og der har traume-arbejdet hos psykologen givet mig en rigtig fin forståelse, der var nødvendig 🌞

At self. havde jeg en masse følelser ift. at vokse op i et miljø, der er dybt, dybt skadeligt og med en familie, der er racister, homofober, transfobiske.. og kommer med nogle meget Dansk Folkeparti udtalelser.

Der har vi så snakket om hos psykologen, at de er fanget i alle deres problemer & deres tankesæt, der faktisk er virkelig smertefuldt at være i for dem. Plus alle de alkohol-problemer og andet.

Så det er mig her i en god situation, og jeg kan give slip på nogle kæmpestore følelser. Hvilket skete gennem meget dybe øvelser hos psykologen.

At jeg til sidst, når jeg havde bearbejdet følelserne, kunne sætte mig selv fri, og efterlade dem bag mig 🙂 self. er det en proces, der faktisk kommer til at tage hele mit liv, men vi har taget kæmpe skridt de seneste måneder!

En enormt vigtig ting i det er, at vi flyttede her til countryside i helt rolige Jõgeva, hvor nærmeste naboer er heste og marker 🌾 det er sådan et sted, hvor det slet ikke passer til stedet at være meget frustreret.

Det er bare lettere at give slip på fortiden, når vi kan gå ud i haven til blomsterne og drikke morgenkaffe og fuglene synger 🌼 når der er rigeligt af de øjeblikke, så har jeg positivt taget mig selv i at tænke at så who cares what has been ☺️

Det siger psykologen også, at bare det er godt nu ❤️ men også at man ikke kan komme til det punkt uden f.eks. hendes hjælp og et massivt psykisk arbejde.

Der er jo også meget med den sociale cirkel, at det er virkelig hårdt & svært at bryde ud af, hvor jeg kommer fra. De fleste lykkes ikke med det. Der har psykologen sagt..

at jeg kan føle mig lidt heldig også, at det lykkedes 🌞 og taknemmelig for mine søde bedsteforældre i Skagen, der desværre ikke lever længere.

Men de viste mig et alternativ til mit hjem ellers. Og gav mig oplevelser heldig, heldigvis langt de fleste vokser op med ☺️