Scanning ved at blive lidt for interessant – men godt med hjælp ❤️

Hej allesammen ☺️ jeg sidder i toget sammen med Teivi og skriver ud til jer, elsker I også at køre i tog? Jeg tror, det er bestemte typer personligheder, der elsker det.

For at gå lige til sagen, så er vi på vej hjem fra neurolog, som jeg havde en tid hos her til morgen. Vi troede faktisk, at de ville scanne i dag, men det er først næste gang, og så måske igen gangen efter.

I dag lavede neurologen en masse test, der viste, at min højre side af kroppen er markant svagere end den venstre. Jeg skulle blandt andet løfte mit ben, og han testede reflekser og de ting.

Tidligere har scanninger vist, at der er en samling af væske oppe i hjernen, så det hele er ved at blive lidt for interessant. Men netop en af de ting, der går galt i vores familier, er, at når noget skal tages hånd om, så gør de det ikke.

Så at vi har en god mængde tests nu, og de laver scanning osv. er netop at tage hånd om det, og de var enormt søde derinde 🌞 og så sagde psykologen jo for noget tid siden, at det lyder som noget, der kan gå væk med medicin ☺️

Da vi sad derude havde vi det lidt sjovt, for patienter blev ved med at gå ind i rummet, men ingen kom ud. Så vi blev lidt nervøse for, hvad de gjorde ved folk derinde 😀

Teivi sagde, at det er derfor, der ikke engang er en million indbyggere i Estland, de har allesammen mødt deres skæbne inde i det rum & kom aldrig ud igen 😀

Ej, de var virkelig søde, og vi er så glade for, at de hjælper os. Og hvor er jeg glad for, at hvis der er noget, at vi så ikke bare ignorerer det, som vi har set vores familier gøre.

Så skal det jo netop tages hånd om, og når det måske endda kan fikses med medicin, så skal vi jo det ❤️

Vi fik spist morgenmad i parken, hvor vi havde to go croissant og kanelsnegle og sad på de bænke, som vi også sad på, da vi besluttede i en snak at flytte til vores nuværende hjem i Jõgeva ☺️

Så der var også en del hyggeligt ved turen, og jeg elsker, at Teivi var med! Hvis jeg skulle forklare det hele derhjemme, det ville være for kompliceret. Og så er det også så hyggeligt at køre i tog sammen ❤️