Fuglene tjekker deres nye fuglehus ud ❤️

Hej allesammen ☺️ hvordan har I det? jeg skulle have været til Tartu at snakke med psykologen i dag. Nu er alt okay, men jeg blev nødt til at skrive til hende, at jeg har haft for lav energi til det lige nu.

Også, vi har jo haft et forløb med det, der hedder exposure therapy, der er at psykologen gennem øvelser får en til at gen-opleve traumerne, og så forsøger at putte mine følelser ift. situationerne i et nyt lys.

Og det bearbejder jeg stadig rigtig meget. Og det er noget af det dybeste, man kan i behandlingen. Så tingen var lidt, at oveni at bearbejde det, så skulle vi måske ikke lægge mere ovenpå lige nu.

I stedet har jeg en kop kaffe og en afslapnings-video på fjernsynet, og så kigger jeg på, at solskin langsomt sker 🌞

I går, da jeg gik med Teivi ned at hente en tallerken-række på posthuset, der så jeg en helt ny park!! på den måde, at den er ny for mig!

Vi har jo ikke boet her så længe, og den lille & meget hyggelige park har jeg været meget i, og den her er lidt større, og også enormt hyggelig. Så der vil jeg gerne ned som det næste!

Og så har vi fået os et fuglehus i haven! Det er i forhaven, og så omme på den anden side af huset får vi de her fuglebolde, så vi har fugle på begge sider af huset ❤️ og fuglene har fundet ud af, at der bliver restaurant, så snart vi får sne!

Vi læste, at hvis man fodrer for tidligt, så de fugle der skal flyve sydpå lader være med det. Så det er bedst at vente til sne, selv om vi glæder os ☺️ det bliver så hyggeligt! og så viste Teivi mig, at både mit video og billed-kamera kan styres fra min ipad.

For mennesker skræmmer jo fuglene væk, men så kan jeg putte dem og tage billeder inde fra køkkenet af gennem fjernbetjening. Fedt!! For jeg tænkte, hvordan jeg mon skulle være for at fuglene bliver.

Men det er løst, og vi glæder os så meget ❤️ også at gøre noget godt for dyrene er rigtig godt. Og fuglene har allerede siddet på kanten af huset og venter på restaurant! De ved godt hvad, det er fra nogle af de andre haver.