Bryllupsdag i dag ❤️ og store emner hos psykologen

Hej allesammen 🌞 jeg har glædet mig til at vise jer en tur til Tartu, hvor jeg tog toget alene i Estland for første gang! Og!

Lige nu, mens jeg skriver til jer, er det syv år siden, at Teivi og jeg stod i Ballerup Kirke og sagde ja til hinanden ❤️ Vi smiler ad det hele nu, vores bryllup var et kaos af familie-konflikt. Min mormor var ikke inviteret, hvilket min mor lavede et konflikt-drama ud af 20 min inden vi skulle ind i kirken..

mens hun var klædt helt i sort til vores bryllup, for hendes elskede barn forsvandt for hende nu, når Teivi og jeg ville sige ja. Det har psykologen her brugt til at sige, at min familie har de her ekstreme statements..

men vi kan smile ad det nu, at de virkelig gik til det niveau. Havde vores bryllup været nu, så havde Teivi aldrig haft en brudekjole, for det var hendes mor, der pressede hende i den, og vi ville ikke holde en fest..

vi ville kun være Teivi & jeg, købe en masse kage, bestille fra den Indo-Kinesiske restaurant og have spise-fest i vores have kun hende og jeg ☺️

Og så kunne vi se venskaber i dagene efter 🙂 også, vi havde super nice mad til vores estiske fest (det havde vi til begge fester), men Teivi’s mor insisterede på, at Hun likede maden, så alt der ikke blev spist kørte hun hjem til sig selv..

så hun kunne have det, og så sad vi brudeparret og spiste nærmest en tør rugbrødsmad dagen efter. Og mens vi spiste til festen i Danmark, sad jeg ved siden af min mor.. som kept on sige i mit øre, at hun var min mor, og derfor skulle jeg leve op til familien og blabla..

mens Teivi & jeg gjorde vores bedste for at forsøge at nyde vores dag.. men nu er vi her, 7 år senere, og kan smile af, at vi kan holde bryllupsdag nu ❤️

Og der er noget med, at det er de psykisk stærke, der til enhver tid har en god hverdag til sidst, har psykologen også sagt. At når der er de her meget intense konflikter, at så vil der være en vinder og en taber-side.

Og der sagde psykologen, at det vil altid være de psykisk stærke, der bliver vinderne. Og vi ser jo også nu, at min bror har fået en hjerte-sygdom af alt det øl, han indtager osv. Jeg ved, at endnu et barn er på vej i familien..

og psykologen forklarede et system, sidst jeg var der. Hvor det netop bygger til katastrofe, at de får endnu et barn. Psykologen sagde..

at når de bevæggrunde er bag, at de ønsker at blive forældre, så skulle de ikke have nogen børn. Men i hvert fald..

jeg fik nogle tanker inden psykologen, at når nogen ikke kan spille en positiv rolle i f.eks. vores hverdag, så sagde psykologen også, at der er to muligheder. De kan blive left out completely, ignoreret, skubbet ud af personens hverdag..

eller de kan tvinge sig selv ind og spille en giftig rolle i den persons hverdag, når en positiv rolle ikke er en mulighed. Og det var den giftige rolle, at de tvang sig til at spille i rigtig mange år ift. os. For i den rolle er de stadig vigtige i vores hverdag og ikke left out.

Psykologen sagde så, at når vi formåede at blokere den giftige rolle ved at putte lås på vores hus her, og blokere kommentar-funktionen i bloggen her, som jeg gjorde.. at så vil de forsøge at gå andre steder hen for at få den anerkendelse, som Teivi & jeg ikke vil lade dem få.

Og der kommer vi til det med, at de på katastrofal vis sætter barn efter barn i verden.. at så kan et barn se op til dem, i stedet for at Teivi & jeg og samfundet gør det, forklarede psykologen.

Hvilket er de her berømte ombyttede roller, hvor forældreskab kommer til at handle om forældrene, deres følelser, hvad forældrene ønsker.

Intet om børnenes følelser, udover at børnene er sat i verden for at fylde et tomrum i forældrene fra den anerkendelse, som de aldrig fik andre steder.

Psykologen forklarede, at det er præcis en kopi af den mekanisme bag, at også mine forældre fik mig og mine søskende. Og at det er den sikre vej til en barndom som min..

så det er ret katastrofe, at de ikke kan lade være med at sætte børn i verden.. men ja, så får velfærden travlt, men det har min mor også sagt er fint, bare få et barn, selv om I ikke har råd, for så vil kommunen giver jer en masse..

En anden ting er, at psykologen også forklarede, at når man får børn, så får man en masse opmærksomhed fra børnehaver, skoler, og at det også er en af deres grunde til at sætte de her børn i verden.

Igen, at når de, forældrene, aldrig var anerkendt & set, at så kan skoler & børnehavers opmærksomhed arbejde på det tomrum, de har indeni fra deres hverdag. Hvilket, igen, er den sikre vej til en barndom for børnene helt ude på et sidespor..

og oveni lavede psykologen & jeg endda også øvelser ift. traumatiske oplevelser med min far. Så det var en stor snak, sagde hun også 🙂