Hygge-bål i haven.. i ulden sweater & efterår ❤️

Hej allesammen ☺️ Hvordan har I det? Og har I fået holdt sommerferie? Teivi har ferie i egentlig to uger, men den første uge gik med en masse one time ting, der skulle gøres her i vores hjem, der jo er ret nyt for os. Men de var gode at få gjort, og vi har også slappet af nu.

Der skulle bl.a. laves helt nye elektriske systemer, og så skulle vi have sat et komfur op, der for at den samme model kan sælges i hele verden.. kom uden ledning! Så det skulle elektrikeren også se på.

Men alt det er gjort nu.

Og som I kan have set i videoerne, så har vi også god fødselsdags-brug af komfur & ovn ☺️ Så kan Teivi’s arbejde heller ikke rigtig undvære hende længere, så i dag og i går har hun arbejdet noget, og det kommer så til at bygge sig op, indtil hendes ferie egentlig slutter.

Men! I aftes viste Teivi mig et sted i haven, hvor hun havde sat en lille bænk, og så kommer der solnedgang der 🌞 vi havde snakket om også at lave bål igen, så da vi sad der på bænken var vi like okay..

når alle naboer var i seng, og det var helt mørkt, så lavede vi bål indtil midnat. Det var Så hyggeligt, og I kan se med i videoen. Vi grillede ikke grøntsager den her gang, men lavede bare bål. Så det kunne blive så afslappet som muligt.

Det var nødvendigt med vinter-bluser af uld, min har bjørne i et vinter-landskab på, og det er den, jeg altid skovler sne i om vinteren 😀

Så vi sad i uldbluser & efterår, hvor det er koldt om natten nu, og solen går ned allerede timer tidligere, end den gør om sommeren. Så det er efterår mere eller mindre –

det sidste tordenvejr, der bliver det store, bygger sig op udenfor, og så går det mod vinter, siger de i den vejrudsigt, der rækker en måned frem. Men vi har Virkelig haft sommer, og det er så godt, at vi også fik solskin her i ferien 🌞

Jeg vil rigtig gerne ned til hestene igen, og så har jeg psykolog i Tartu om et par dage, hvor jeg håber også at have energi til botanisk have. Nogle gange kan det jo kræve lidt energi den type snakke. Men mon ikke 🙂

I hvert fald, vores gode ven Gvido har fået sig en hundehvalp!! Som han kommer her med i morgen eftermiddag, og jeg sagde til Teivi, at så tager vi et puppy-selfie, og hun sagde, at knowing me er et enkelt billede af hundehvalpen sikkert ikke nok, og jeg tror, hun har ret 😀

Så der er heldigvis mindre på programmet nu. Psykolog er der jo ikke forventninger hos, det er det her skønne sted, hvor man kan være helt træt & ødelagt, og det er bare helt okay. Meget lettende, sådan et space.

Og Teivi sagde også sødt, at det eneste, jeg skal, er at oplade mine kameraer ☺️

Og så skal vi hænge ud med Gvido, Harper & hundehvalpen.. og så er garden season ovre for i år. Men vi tænker også, at vi kan lave meget mere til foråret. Jeg har fødselsdag i starten af marts, så der har jeg bestilt en tur i havecenter med Teivi..

vi vil rigtig gerne have nogle blomster-kasser, og mange af dem med grøntsager. Og så har hun rigtig sødt sagt, at vi laver en botanisk have til mig her også ❤️