Sommer & sol i Tartu, og måske er alt godt igen 🦋

Hej allesammen, det føles så godt at blogge, for det er jo lidt at få bearbejdet en masse følelser 🐱 sommeren 2021 er startet her!

Det har været høj sol, varme & støv i luften overalt. Jeg elsker støv-sæsonen, det er meget Australien agtigt, fordi vi har kontinental-klima, så bliver det helt uden væske til jorden.

Og så er forår & efterår jo også traditionelt kun some 3 uger her, og så virkelig lange vinter og sommer 🌞

Så i søndags tog vi i Gardest, der er det største havecenter i Baltikum, det er også der, en video til jer er fra 🌳 og det handlede dels om at hygge efter en lang periode med stress.

Og så også få startet på det sommerhus-projekt, der jo for os er lidt specielt. For vi har huset, det har vi faktisk haft hele tiden, men kunne ikke bruge det, fordi det ligger meget tæt på Teivi families hjem.

Så vi skulle sammen med psykolog nå til et punkt, hvor vi ikke er bange for den ting længere. Og der skulle gå nogle år, hvor familien blev for gamle til at lave en masse drama, de er jo over 70 efterhånden, de ledende i det.

Så vi har været i en vente-situation, hvor vi ganske enkelt skulle have dem til at miste nogle kræfter over noget tid, så de ikke har energien til at fortsætte konflikten. Og så kan vi bruge sommerhuset 🌞

Så det er skønt, at vi nu kind of kan have to hjem, og psykologen sagde også, at vi bliver Meget vilde med det! Der er en bålplads der, og vi har kigget på grill sammen til grøntsager & lave suppe på bål i haven osv.

Og vi er lidt nået frem til at bruge somrene der, og så kan jeg om sommeren tage til psykolog eller i botanisk have derfra 🌺 toget kører direkte mellem Tartu og der på en halv time, så det er rigtig nemt.

Det er følelses-mæssigt den største ting, vi har gjort, fordi der er et gigantisk element af ikke være bange for vores fortid med den store familie-konflikt. Bare nyde at det ikke er nu, og nyde at vi har flyttet os fra aktiv konflikt..

til at vi blokerede dem ude, så det mere blev minderne om konflikten vi kæmpede med. Til nu at sige ‘vi vil heller ikke være bange for minderne’ 🙂

Jeg spurgte psykologen ‘det er en gigantisk ting i vores liv det her, at bygge en livsstil omkring sommerhuset med hele den følelses-baggrund i det’ .. og hun nikkede bare og sagde ja ❤️