Vores påskeferie 2021 🐣 the full story

Hej allesammen 🐣 så er påsken ved at nå sin ende, har det været en god ferie for jer? Traditionen tro, så lavede Teivi & jeg risengrød og ris alamente, fordi vi bare er os hygge og kan gøre hvad vi vil 🌞

Jeg var i botanisk have, på en tur hvor jeg oplevede den gamle Tartu spirit igen (hvordan vores by used to be) og det var så sundt ❤️ Det siger mig lidt, at corona fik alt til at have panik, også i vores by.. men at det også måske finder tilbage igen.

Så der har været panik i væremåde & følelser hos udsatte grupper, og jeg snakkede med psykologen.. at det er fordi vi voksede op i det samme, at vi er blevet så påvirket af de sociale forhold.

Og jo mere vi bryder med vores baggrund, jo mere lærer vi også bare at flytte vores fokus til de gode ting 🐣

Og så var der helt roligt og hygge ude i Tartu igen! Der var en estisk teenagepige med en dreng fra Asien, og de gik super mindfulness, stille & hyggeligt og fotograferede sammen, begge to billeder af de smukke blomster 🌺 de var så søde!

Det inspirerede mig til at trække Teivi ud af kontoret og ned til søen! Og tage kamera med begge to, så den video jeg har til jer her er lavet i fællesskab, jeg elsker, når vi laver det sammen 🙂

Den full story er også en status på bare hvor langt det viste sig, at vi er kommet med familie-konflikt-emnet hos psykologen!

Det har jo været en journey & et emotionelt Tivoli at komme til et punkt, hvor vi har været klar til at bruge sommerhuset, der ligger kun få hundrede meter fra, hvor Teivi’s familie bor. Vi var bange, og før psykolog ville de have mødt op og eskaleret konflikten.

Men der er sket noget, og jeg spurgte psykologen, om det er, at vi er blevet langt mere selvsikre & ikke lader så mange træde på os.. og også hvad corona kan have ændret i Teivi’s familie.

For vi ringede til hendes far og sagde, at begynder at bruge sommerhuset – egentlig for at fortsætte med, at min læge har bedt jer om af seriøse helbreds-grunde at lade os være i fred der.

Men alt det konflikt var ikke nødvendigt nu! Og det kan være corona, der har ændret noget, og også at vi er blevet mere direktør-agtige, når vi snakker med dem.

Men hendes far sagde bare fint, han ville gøre huset klar til os (det har stået tomt længe), og sørge for at ingen laver drama. Vi har været mindblown lige siden!

Og det gav mig en lettelses-reaktion med krops-smerter og andet, at det ikke er konflikt! Omg! ☺️ Vi er ret chokerede, på en god måde, og må snakke med psykologen for lige at kortlægge hvor forandringen er sket.

Vi ved, at det har været nødvendigt gennem familie-konflikten at udvikle en ‘vi bestemmer’ måde at kommunikere på. Det er det, jeg kaldte direktør-væremåde. Men om det er hele historien skal jeg ikke kunne sige, i hvert fald det vi kender til, men vi har ikke mødt dem længe..

så der kan være sket forandringer med dem & i deres hverdag.