Nu skal vi.. bare slappe af, helt af 🐣

Hej allesammen.. er I også lidt trætte efter nogle vilde måneder & så klar til påske? 🐣 Sveske har sådan en sjov ting, at rigtig mange hop og vende sig rundt er med miav på 😀

Hun er så unik, lille kat! I morges havde hun spist af vores salat, som vi dyrker.. ikke helt meningen, men vi smiler af det.

Det har jo været nogle mildest talt unormale måneder og det, der har været mest hektisk, har været de sociale forandringer i verden, og forandringer i måden som folk er sammen på.

Min psykolog gættede på, at folk bliver mere omsorgsfulde & passer mere på hinanden ❤️ Nogle ting, som jeg jo også er gået op i her i bloggen. Til gengæld sagde hun også..

at den snor, der holdt bunden af samfundet (til og med teksnisk skole jobs, og andre med samme tankesæt, væremåde & værdier) nogenlunde oppe, er knækket. I hele verden falder & falder de..

og får det værre & værre.

I den situation kan det være, at det er de stærke, der får en endnu mere udbygget kultur med kærlighed & omsorg. Rigtig mange indtryk det hele.

Jeg har fået så mange følelser. Og var i botanisk have ved solopgang, det var skønt 🌞 bare fotografere, gå, og føle vinden.. alle følelserne ud. Kreative dem ud.

Der er også meget, at vores baggrunds-familier jo er del af den gruppe, der falder & falder. Og der er det indtryk, det psykologen forklarede. At vi har styrke nu psykisk til at holde dem på afstand..

så de ikke lykkes med at putte det på vores skuldre 🙂 psykologen har sagt en del gange, at det ikke er vores ansvar, og at vi forsøgte at hjælpe dem, men blev afvist i de forsøg.

Hun forklarede også, at selv ikke hun kan hjælpe en person, hvis ikke at personen selv har en vilje til at løfte fingeren. Så kan man ikke.

Så det er meget der, at den landede efter års konflikt. At de falder & falder, som andre i den samfunds-gruppe.. og det ikke er vores ansvar.. så vi skal bygge vores her i Estland, og det gør vi ❤️

I går var det supervarmt her, så jeg gik et særligt sted hen 🙂 i øvelser med psykologen skulle jeg finde et ‘safe place’ i Tartu, hvor jeg tit er angst-fri. Hvor mine diagnoser kan slappe af.

Der gik jeg ned og filmede ☺️ Nede ved floden.. der er så hyggeligt & smukt. Og der er så forskelligt afhængig af årstiden. Men altid roligt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s